669,00 kr.

Anafylaksi er en ekstrem allergisk reaktion, som kan være livstruende.

De som oplever anafylaktisk shock kræver øjeblikkeligt lægehjælp.

Et anafylaktisk svar sker, når kroppens immunforsvar overreagerer på tilstedeværelsen af en trigger.

En reaktion finder sted mellem triggeren og kroppens allergiske antistof kendt som immunglobulin E (IgE). Det frigiver en stor mængde kemikalier, herunder histaminer, som medfører hævelser i blodårerne i hele kroppen.

 

Hvad er symptomerne på anafylaksi?

Ved anafylaksi kan du opleve et eller flere af nedenstående symptomer:

  • Hurtig og eller svag puls
  • Hududslæt
  • Kvalme og opkastning
  • Hævede øjne, læber, hænder og fødder
  • Omtågethed
  • Åndedrætsbesvær grundet hævelser i mund og luftveje

 

Diagnose

Der findes ikke en enkelt test,, som bekræfter hvorvidt eller ej du har risiko[1] for en anafylaktisk reaktion. Det er en forholdsvis sjælden tilstand, men det kan ske for alle når som helst i deres liv.

Der er visse risikofaktorer som kan gøre, at det er mere sandsynligt at nogen oplever en anafylaktisk reaktion.

Disse inkluderer:

  • Tidligere anfald. Har du før i tiden oplevet en alvorlig reaktion, så er der risiko for at det sker igen.
  • Personer med allergi eller astma
  • Familiemedller til patienter som oplever anafylaksi.

Hvis det vurderes at din risiko er høj, kan din læge foreslå at foretage nogle tests, for at fastslå hvad dine allergitriggere er.

Resultater vil ikke give en indikation af, hvor alvorlig din reaktion vil være eller sandsynligheden for et anafylaktisk shock. Det som en test hjælper med, er at sørge for at, at du tager en informeret beslutning om hvad du spiser og hvad du laver.

  • Priktest. Huden prikkes med små mængder af forskellige allergener, for at se hvorledes huden reagerer. Et allergen vil typisk gøre huden rød og kløende.
  • Blodprøver. Analyse af dit blod kan hjælpe med at fastslå hvorledes du vil reagere på visse allergener.
  • Mad-dagbod. Formålet med at føre "logbog" over hvad du spiser, er for at se om der er sammenhæng mellem din kost og tidspunkterne for en allergisk reaktion.
  • Andre tilstande. Din læge eller allergispecialist vil forsøge at udelukke at reaktionen skyldes en anden tilstand. Tilstande som giver lignende symptomer kan inkludere panikanfald, immunforsvars-sygddomme, hjerte- eller lungeproblemer samt anfald.

 

Anafylaksi triggere

Anafylaksi kan skyldes en række triggere.

De mest almindelige er:

  • Fødevarer. Specielt nødder, skalddyr, fisk, mælk og æg.
  • Instikstik og -bid. F.eks. fra hvepse, bier og myrer.
  • Latex. Et almindeligt materiale som anvendes til produktion af alt fra tøj til handsker og kondomer.
  • Kontrastmidler. Brugt intravenøst ved visse røntgenundersøgelser.
  • Medicin. Aspirin, ibuprofen og antibiotika.

 

Hvad er forskellen på anafylaktisk shock og en allergisk reaktion?

Når en person, som har en allergi, kommer i kontakt med en trigger, så vil kroppen reagere som om den er under angreb og frigive kemikalier til det specifikke område.

For eksempel kan de som har høfeber opleve irriterede øjne og nysen, når de kommer i kontakt med pollen.

Ved anafylaktisk shock derimod er det et reaktivt kemikalie kendt som histaminer, der frigives i kroppens blodstrøm. Dette forårsager en kraftigere reaktion i hele kroppen, ofte med mærkbart hævede kropsdele, hududslæt og åndedrætsproblemer.

Anafylaksi er næsten altid øjeblikkelig, men kan også opstå kort efter eksponering for en trigger.

 

Hvordan kan jeg forhindre anafylaktisk shock?

At leve med alvorlig allergi kan være uforudsigeligt, da der aldrig er garanti for at der ikke er en trigger i nærheden.

Når det er sagt, så bør du gøre hvad du kan, for at mindske din kontakt.

 

  • Kend din trigger.

Du har behov for at vide hvad som udløser en reaktion, så du kan planlægge hvordan du undgår dem. Din læge kan være behjælpelig med at udarbejde en strategi.

 

  • Fortæl det til andre.

Så snart du ved hvad din allergen er, bør du informere dine nærmeste, således at de kan hjælpe dig med at undgå det. Nogle bruger et specielt armbånd eller en halskæde for at holde styr på deres allergi. Andre finder det brugbart med en app.

 

  • Vær forsigtig.

Du bør altid være forsigtig når det kommer tildine triggere.

Hvis du er allergisk overfor hvepse eller bier, så vær forberedt, når du bevæger dig ud i varmt vejr. Det kan være nødvendigt at have tøj på, som ikke er så lyst i farverne og eventuelt dækker det meste af din hud.

Personer med fødevareallergier bør læse indholdsfortegnelser nøje og ved restaurantbesøg som allergiker bør man tale med personalet og gøre opmærksom på sin allergi, før man bestiller. Det giver kokken mulighed for at tage højde for din allergi og tjeneren kan eventuelt oplyse om retter som du bør undgå, grundet deres ingredienser.

Ved ferie til udlandet er dette specielt vigtigt. Du kan læse mere om det at være på ferie med en anafylaktisk allergi her.

 

Hvordan behandles anafylaksi?

Størstedelen af anafylaktiske reaktioner kan behandles uden problemer. The Resuscitation Council (UK) oplyser at mindre end 1% af anafylaktiske reaktioner resulterer i et dødsfald[2].

Oplever du en anafylaktisk reaktion kan du forvente at blive behandlet med følgende:

  • Epinefrin (det rigtige navn for hvad vi kender som adrenalin) er vigtigt i behandlingen af tilstanden.

Det kan administreres øjeblikkeligt når symptomer først opstår. En standarddose gives typisk via en intramuskulær autoinjektor enhed, bedre kendt som en EpiPen.

  • Ilt.

Kroppen kan mangle ilt mens luftvejene er sammentrukne. En høj koncentration af ilt leveret direkte i luftvejene kan hjælpe med at lindre symptomerne.

  • Intravenøs behandling.

Efter den første behandling med epinefrin kan du blive ordineret antihistaminer og kortikosteroider intravenøst. Disse to typer lægemidler kan modvirke udvidelse af blodårerne og sammentrækning af luftvejene. Ydermere reduceres længden af reaktionen og risikoen for yderligere opblusninger.

Sidste gennemgang:  24-10-2017