En femtedel af den danske befolkning døjer dagligt med allergi, et tal som ifølge Statens Institut for Folkesundhed forventes at stige med 800.000 ved år 2020.

En allergisk reaktion opstår når kroppen fejlagtigt overreager på tilstedeværelsen af en uskadelig substans. Til tider refereres det til som et hyperaktivt respons eller omtales som sensibilitet.

Ved kontakten producerer immunforsvaret et antistof kendt som immunoglobulin E (IgE) og sender det til det berørte område, for at bekæmpe den antagede trussel.

 

Hvad er allergisymptomer?

Tilstedeværelsen af IgE får kroppen til at frigive histaminer, som kan medføre en lang række symptomer.

De kan variere, men påvirker typisk huden, luftvejene, det kardiovaskulære system og mave-tarmsystemet.

De mest almindelige symptomer inkluderer:

  • Rhinitis er inflammation af de nasale passager. Symptomerne er typisk "snue", altså en næse der drypper eller er blokeret, nysen og kløe.
  • Konjunktivitis beskriver en inflammation i den del af øjet, som kaldes konjunktiva. Øjnene vil typisk være røde, med synlige blodårer. Inflammationen kan ligeledes få øjnene til at løbe i vand.
  • Åndedrætsproblemer. Inflammerede luftveje kan medføre irritation, som igen fører til hoste, hvæsen, åndenød og en stram følelse i brystet.
  • Nældefeber (urtikaria) karaterises ved et rødt, hævet udslæt. Huden kan føles knubbet, ligesom nogle vil opleve kraftig kløe.
  • Angioødem er en hævelse under huden, som opstår i ansigtet, læberne, øjne, hænder og fødder. Dette symptom viser sig typisk sammen med nældefeber og associeres almindeligvis med anafylaksi.
  • Mavesmerter (gastrisk smerte) består af abdominalt ubehag, diarré og opkastning. Forbindes almindeligvis med fødevareallergier.
  • Eksem er tør, kløende og røde plamager af hud, som kan forårsages af direkte kontakt med et allergen (såsom nikkel) eller indtagne fødevarer.

Alvorlige allergiske reaktioner kan resultere i anafylaktisk shock, som er en meget alvorlig og potentielt livsfarlig situation.

 

Hvornår opstår allergier?

Allergier kan manifestere sig når som helst i løbet af livet.

På trods af at du har mødt en substans mange, mange gange før uden en allergisk reaktion, så kan dette pludseligt ændre sig.

Det menes at omkring halvdelen af alle, udvikler en eller flere allergier før de fylder 18. Hvis du har fået stillet en diagnose på en allergi i løbet af din barndom, er der mulighed for at din tilstand forbedrer sig, efterhånden som du aldres.

 

Hvem har risiko for at udvikle allergier?

Alle kan udvikle en allergi, men der er en sammenhæng mellem allergier og vores gener.

  • 1 allergisk forældre = 33% risiko for at udvikle en allergi.
  • 2 allergiske forældre = 70% risiko for at udvikle en allergi.

Disse statistikker er dog ikke en indikator for hvilken type allergi, der kan opstå. Det er ikke altid den samme allergi som forældrene lider af.

Genetisk prædisponering betyder at din krops immunforsvar producerer for mange IgE antistoffer, også kendt som atopi. At være atopisk betyder ikke altid at du vil udvikle en allergi, men ved visse forhold er der en risiko for at dit immunforsvar reagerer uproportionelt med faren, som din krop reelt er udsat for.

Miljømæssige faktorer kan også spille rolle, i forhold til øget risiko for udviklingen af en allergi. Disse faktorer inkluderer blandt andet:

  • Brugen af antibiotika i barndommen.
  • Udsættelse for kæledyr og støvmider.
  • At vokse op blandt rygere.

Der har været nogen debat om hvorvidt eller ej, der er en sammenhæng mellem babyer som er født med lav kropsvægt og allergier.

 

Hvad er de mest almindelige typer allergier?

I teorien kan du være allergisk overfor hvad som helst. De mest almindelige allergitriggere kan inddeles i fire hovedgrupper: luftveje, kontakt, fødevarer og medicin.

 

Luftveje

Luftvejstriggere kan medføre hyperaktiv respons fra immunforsvaret, når de inhaleres, f.eks. helt almindelig vejrtrækning et sted hvor triggeren findes i luften.

Et par eksempler følger her:

  • Pollen. Plantelivet omkring os formerer sig blandt andet ved at frigive pollen i luften. Formålet er at befrugte andre planter, men det store antal og ikke mindst deres størrelse, gør at de usynlige partikler kan give ubehagelige symptomer for allergikere. Pollen spredes let i vinden, kommer ind alle steder og sætter sig på mange overflader, så det er rigtig svært at undgå.
  • Skimmelsvamp. Svampens sporer kan give allergiske reaktioner. Skimmelsvamp findes typisk i fugtige indeklimaer, uden tilstrækkelig varme og udluftning.
  • Dyrehår/skæl. Husdyr kan give problemer for allergikere og muligvis den mest kendte. Når din hund eller kat plejer sin hud og pels vil dens skæl løftes op i hårene, hvorfra de let ender i luften og kan indåndes af husets beboere og gæster.
  • Støvmider. Miskroskopiske husstøvmider har det helt fantastisk i vores varme hjem, hvor de kan leve af den hud vi selv drysser af, samt vores sved og udånding. Deres fæces are meget tør, således at partiklerne let inhaleres dybt i luftveje.

 

Kontaktallergi

Når din hud kommer i direkte kontakt med et allergen, så vil dit immunforsvar forsøge at bekæmpe det, som var det en infektion, hvilket medfører en række symptomer.

Allergener, som kan give en allergisk reaktion ved fysisk kontakt kan f.eks. være:

  • Latex. Den mest almindelige irritant, som folk oplever allergi overfor er latexprodukter. Det giver typisk kraftige udslæt på huden og kan gøre mange ting besværlige, f.eks. brug af kondom og mange engangshandsker.
  • Insektbid og stik. Stedet hvor du er blevet stukket eller bidt hæves og klør. Denne form for allergi kan for nogen være ekstrem og føre til anafylaksi og for nogle være livstruende.

 

Fødevareallergi

Hvis kroppen som svar på indtagelsen af en bestemt fødevare eller fødevaregruppe producerer for meget IgE, så kan det det udløse en lang række reaktioner, afhængigt af hvor reaktionen finder sted.

Almindelige fødevareallergier inkluderer:

  • Frugt
  • Æg
  • Nødder
  • Skalddyr

 

Medicin

Alle lægemidler har potentiale til at give en allergisk reaktion hos patienten. Det er dog kun en meget lille andel af patienter, som oplever en reel allergisk reaktion, som medfører dermatitis (inflammation oaf huden) eller feber-lignende symptomer.

De lægemiddelgrupper, som oftest medfører allergiske reaktioner er:

  • Antibiotika
  • Anæstetika
  • Kontrastmidler brugt i forbindelse med røntgenundersøgelser

 

Hvorfor stiger antallet af allergitilfælde?

Der er flere teorier omkring de mulige årsager til stigningen i antallet af allergier, men der er ikke fundet nogen endelig årsag endnu.

Hovedteorierne er en stigning i antallet af pollen, et fald i tidlig eksponering til bakterier (hygiejnehypotesen) og ændringer i menneskers genetiske sammensætning, som øger risikoen for at udvikle allergier.

Stigningen i allergier er i øjeblikket begrænset til vestlige lande og industrialiserede nationer. Dette støtter op om teorien, der siger at høje mængder forurening spiller en rolle i stigningen i antallet af allergier der diagnosticeres.

Det menes at en stigning i antallet af atopiske mennesker fører til en stigning i faktiske allergier. Men, når det er sagt, så tager ændringer i menneskets genetik mange, mange år, så den nuværende stigning i allergier, kan ikke kun skyldes højere forekomst af "allergitilbøjelige gener".

Hygiejneteorien bygger på vores forståelse af, at vi i dag udsættes for langt færre bakterier tidligt i barndommen, end det var tilfældet hidtil. Hygiejne består af mange ting, men se blot på hvor meget vi vasker hænder, tøj og overflader i huset sammenlignet med for 100 år siden. Mikroberne har ingen chance i vores dagligdag, når vi samtidig fjerner al indirekte kontakt mellem os selv og gården hvor vores salathoveder gror. Alt er er rent og bakteriefrit.

Vores immunsystem lærer hvad der er godt og skidt, ved at komme i kontakt med nye ting (meget simpel forklaring). For at det kan lære at forsvare vores krop, skal den altså i kontakt med nye stoffer og helst så tidligt som muligt. Forskning på dette område fortsætter, for at forbedre vores forståelse af hvorledes allergiterapi kan forbedres.

Sidste gennemgang:  15-03-2018