Hvis det mistænkes at du har en allergisk tilstand, så kan du blive foreslået at tage en test.

Disse tests kan tages på en række måder. Din læge eller allergispecialist vil hjælpe med at vælge hvilke tests der er mest velegnede for dig.

Afhængigt af resultaterne fra disse, kan du blive rådgivet om hvordan du kan undgå dine triggere.

 

Priktest

Denne type test kan bruges til at bekræfte en række forskellige allergier, herunder også fødevareallergier, samt allergier som ellers kræver inhalation.

Testen kan foretages på både børn og voksne, typisk på underarmen. Fra tid til anden gives priktesten også øverst på ryggen eller inderlåret.

Små, smertefri, prik foretages, hvorefter en lille smule af hvert allergen tilføres huden. Hvert lille prik markeres med et tal eller kode, for at holde styr på hvilke allergener der giver en reaktion.

Hvis der er en allergisk reaktion vil huden typisk blive red, hævet og muligvis klø. Specialisten som hjælper dig vil vurdere resultaterne omkring 15 minutter senere og kunne fortælle om du har en allergi. Hele test-forløbet tager omkring 40 minutter.

 

Blodprøver

En blodprøve kan tages for at kontrollere for mængden af Immunoglobulin E (IgE) antistoffer, som respons på en forventet allergisk reaktion.

Blodet sendes til et laboratorie og resultaterne vil blive gennemgået af specialist. Resultatet tager typisk 7-14 dage om at vende retur.

Denne test kan ikke bestemme hvor alvorlig en allergi er og er derfor ikke egnet til at diagnosticere eventuel anafylaksi.

 

Plaster test

Plastre anvendes af dermatologer (hudspecialister) for at finde ud af hvilket allergen der giver en hudreaktion, som f.eks. eksem eller dermatitis.

Testen bruger små aluminiumsskiver, som hver er belagt med en koncentration af forskellige mulige triggere. De placeres i direkte kontakt med huden, almindeligvis på ryggen.

Ved prøvens start skal huden helst være fri for eksem og andre skader, ligesom du kan blive bedt om at stoppe behandling med f.eks. steroidcreme og -tabletter, da disse kan maskere en eventuel reaktion.

Testen består typisk af nogle almindelige allergener sammen med nogle du medbringer fra dit eget hjem eller arbejde. Det kan for eksempel være kosmetik, rengøringsprodukter eller andre materialer.

Plastrene anvendes i omkring 48 timer, hvorefter de bliver fjernet af en specialist, som så vil vurdere eventuelle reaktioner. Typisk vil disse, ved en reaktion, være irriteret hud som kan klø meget kraftigt.

 

Oral food challenge (OFC)

Denne testmetode anvendes sjældent, men kan bruges, hvor blodprøver eller priktest ikke har kunnet danne grundlag for en konklusion.

Da der er risiko for at testen kan medføre en alvorlig reaktion, som kræver medicinsk behandling, foretages den typisk hos lægen eller på et hospital. Her er der mulighed for at give patienten den rette støtte og det nødvendige udstyr er til rådighed, skulle det blive nødvendigt.

Under testen mades patienten med potentielle allergener. Testen starter typisk med meget små doser, som ikke burde give en reaktion. Patienten overvåges nøje i et stykke tid og hvis der ingen reaktion er, fortsætter man til den næste dosis.

Hvis der på et tidspunkt opstår en reaktion, stopper testen øjeblikkeligt.

Testen kan udføres på følgende måder:

  • Open food challenge. Ved denne test er både patient og læge bekendt med hvilket allergen der testes for. Denne version anvendes, når det er usandsynligt at patientens nerver vil påvirke resultatet.
  • Single-blind food challenge. Ved brug af denne metode er lægen bekendt med allergenet der testes for, men det er ukendt for patienten.
  • Double-blind, placebo-controlled food challenge. Den allergenholdige fødevare præsenteres for lægen og patienten, uden de ved hvilken der er hvad. Det forhindrer at resultaterne påvirkes af lægens eventuelle underbevidste signaler eller patientens angst.

 

Symptom-/maddagbog

En anden metode som kan hjælpe dig med at identificere din fødevareallergi er at skrive ned hvad du spiser og hvilke symptomer du oplever. Det betyder at du skal skrive følgende ned:

  • Alle mad- og drikkevarer du indtager.
  • Hvornår du har indtaget dem.
  • Aktiviteter du måtte have deltaget i.
  • Hvordan eventuelle symptomer påvirker dig samt deres varighed.
  • Eventuelt behandling for symptomerne.
  • Behandlingens effektivitet.

Informationen du indsamler vil hjælpe med at finde sammenhænge mellem en allergisk reaktion eller et symptom. Din læge bruge informationen til at udvikle den bedste behandlingsplan for dig, samt komme med anbefalinger for en fremtidig diæt. Med en tilpasset diæt kan du undgå ubehagelige overraskelser i form af allergiske reaktioner, på ting du nu ved er mulige at undgå.

Sidste gennemgang:  19-03-2018