Astmasymptomer kan typisk let kontrolleres med konventionel medicin såsom inhalatorer. Men, flere og flere mennesker vender sig nu til supplerende eller alternativ medicin til brug sammen med deres receptpligtige medicin.

Før du beslutter dig for at supplere din astmabehandling med holistiske alternativer bør du tale med din læge eller astmaspecialist.

Astma vejrtrækningsteknikker

Forskellige åndedrætsteknikker er blevet brugt af astmatikere i årtier, men er de rent faktisk hjælpsomme for astmaramte?

  • Papworth-metoden

Et nyligt studie foreslår at brugen af denne fysioterapeutiske åndedrætsteknik, som fokuserer på brugen af mellemgulvet og næsen, kan forbedre astmasymptomer.

Åndedrætsøvelsen siges at være let at finde plads til i dagligdagen og kan ændres til at passe ind sammen med en række af aktiviteter, heriblandt motion.

Men, nærmere undersøgelser er nødvendige før man kan drage en fuldstændig konklusion. Din læge vil være i stand til at foreslå en lokalafdeling hvor du kan få hjælp til oplæring i metoden.

  • Buteyko-metoden (BBT)

Metoden blev første gang udviklet af en professer af samme navn i 1950'erne og menes at hjælpe astmatikere ved bedre at regulere deres vejrtrækning.

Metoden fokuserer på blød vejrtrækning gennem næsen, at holde luftvejene fugtige samt undgå pludselige ændringer i temperatur, som kan fremprovokere et astmaanfald. Den dækker ligeledes motions-, søvn- og afslapningsteknikker.

Folk som praktiserer Buteyke-metoden kan rapportere om forbedringer i deres tilstand, men de bør ikke efterlade deres konventionelle astmabehandling, da deres luftveje stadig er følsomme for triggere.

Der findes ingen kliniske undersøgelser som støtter op om denne alternative astmabehandling.

Det kan være gavnligt for astmatikere at lære en specifik åndedrætsteknik for at hjælpe med at reducere symptomer og samtidig mindske behovet for at tage medicin.

Hvis du er interesseret i at afprøve en åndedrætsteknik som en del af din astmabehandling bør du først kontakte din læge.

Holistiske terapier

Holistiske terapier såsom yoga-øvelser, akupunkter, hypnoterapi og homøopati menes at afslappe muskler og luftveje hvorved astmasymptomerne forbedres.

Hvis du overvejer at forsøge en af disse behandlinger bør du, som minimum, sikre dig at du er hos en kvalificeret professionel, som praktiserer i en sikkert og rent miljø. Før du forsøger nye ting er det vigtigt at du taler med din egen astmalæge først.

  • Hypnotherapi (hypnose)

Hypnose bruges til at få en person ind i en ændret bevidsthed, hvor forslag og positiv tankegang bruges til at ændre personens opførsel.

Det menes at hjælpe med muskelafslapning, hvilket kan forbedre astmasymptomer, men, der er en mangel på beviser som kæder hypnoterapi sammen med forbedringer for astmatikere og nærmere research er nødvendig for at kunne bekræfte denne påstand.

  • Yoga

Yoga er en antik form for motion, som har fået stor succes på det seneste, med lovning om øget fleksibilitet, energi og styrke gennem strækkeøvelser og vejrtrækningsteknikker.

Der findes ikke klinisk evidens, der understøtter påstandende om at yoga kan hjælpe astmatikere. Men foreløbige undersøgelser  har fundet ud af at yoga kan mindske risikoen for et astmaanfald.

Forskellige former for yoga praktiseres overalt i hele landet. Hvis du har lyst til at prøve yoga er det en god ide at orientere din instruktør om din astma før øvelserne går i gang.

Motion tilbyder mange helbredsfordele for alle og specielt vigtigt for astmatikere. Det kan styrke lungerne og mindske stress, som til tider kan være en astma-trigger.

  • Akupunktur

Fra gammel kinesisk medicin har vi akupunktur, som er nåle der sættes i områder af huden for at virke smertestillende.

På trods af den lange tradition, så er der endnu ikke fundet solide kliniske beviser for at akupunktur virker mod astma..

Ønsker du at kombinere akupunktur med din konventionelle medicinske behandling bør du finde en specialist som er certificeret.

  • Homøopati

Homøopati er hvor en lille mængde af triggeren som giver problemer, bruges til at kickstarte kroppens naturlige helingsproces.

Nogle vil forsøge sig med denne type alternativ medicin, med det formål at forbedre deres astmasymptomer. Her bør det pointeres at British Thoracic Society ikke mener der er foretaget nok studier af behandlingen til at kunne anbefale denne form for behandling til astmatikere.

Homøopatiske lægemidler holdes i Danmark i kort snor, med stram lovgivning om reglerne for registrering, mængden af aktive ingredienser der må være i midlerne og til hvilken grad man må påstå at en eventuel virkning af medicinen finder sted.

Urtekure og naturlægemidler

Det menes at et betydeligt antal astmatikere vender sig mod urtebaseret medicin i et forsøg på at begrænse deres symptomer. Som med flere af de andre nævnte behandlinger her på siden er der ingen beviser for at medicinen virker som beskrevet og yderligere undersøgelser på området er nødvendigt.

Overvejer du at tilføje urter eller et naturlægemiddel til din astmabehandling skal du kontakte din læge før du foretager dig yderligere..

Håndkøbsmedicin

Der findes ikke håndkøbsmedicin som har til formål at behandle astma. Visse lande som f.eks. USA er det dog muligt at købe visse former for behandling uden recept.

For at holde din tilstand under kontrol bør du tale med læge ved jævnlige kontrolbesøg og få en medicingennemgang.

Hvis din astma udløses af pollen eller husstøvmider, kan du overveje at begrænse din reaktion ved at købe håndkøbs-antihistaminer. Du bør tale med din læge før du begynder at bruge ikke-receptpligtig medicin sammen med din normale behandling.

Desværre er der ikke mange beviser for at komplimentær alternativ medicin i stedet for konventionel medicin har nogen direkte fordel for astmatikere.

Husk altid at kontakte din læge eller astmavejleder før du foretager ændringer i din behandling eller introducerer alternativ behandling. De må ikke bruges i stedet for medicin foreskrevet af din lægen. Følger du ikke behandlingen fra din læge kan det resultere i en højere risiko for et astmaanfald.