asmasal-clickhaler
Asmasal Clickhaler

Asmasal Clickhaler

Salbutamol

Asmasal Clickhaler er en tørpulverinhalator indeholdende salbutamol, brugt til lindring af astmasymptomer, markedsført af Recipharm Ltd.

Du kan nu forny din astmabehandling online og få gratis dag-til-dag-levering direkte til din dør hos Treated.com. Udfyld vores korte sundhedsundersøgelse og et medlem af vores lægeteam vil gennemgå dine svar.

 

5 Trustpilot bedømmelse 9,1 ud af 10
BEMÆRK: Denne behandling er ikke tilgængelig gennem vores online apotek. Siden her er udelukkende med henblik på at informere. Oplever du et eller flere symptomer forbundet med tilstanden/tilstande som lægemidlet behandler, anbefaler vi på det kraftigste at du kontakter egen læge.
Beskrivelse

Hvad er Asmasal Clickhaler?

Asmasal Clickhaler fra Recipharm Ltd er en bronkodilator, også kendt som en hurtigtvirkende beta-2-agonist. Den udvider luftvejene i lungerne og giver brugeren mulighed for at trække vejret lettere, når de oplever astmasymptomer. Du får brug for en recept til Asmasal Clickhaler, som du kan få udstedt i forbindelse med dit køb eller fornyelse af recept hos Treated.coms online apotek.

Astma er en kronisk tilstand, hvor passagerne som bærer luften ind i og ud af lungerne, bronkierne, bliver inflammeret. Bronkierne kan blive inflammeret af forskellige stimuli, også kaldet triggere, hvilket for dem til at svulme op og trække sig sammen, således at kapaciteten kraftigt reduceres. I mange tilfælde forværres tilstanden yderligere af dannelsen af store mængder slim. Udover stakåndethed kan patienten opleve hvæsen, hoste og trykken for brystet.

En lang række faktorer, eller triggere, kan være årsagen til disse problemer og varierer kraftigt fra person til person. Allergener i luften, stress, ændringer i vejret og udsving i hormoner er blot nogle af de mange mulige årsager til vejrtrækningsproblemerne. Akut forværring af astmaen, også blot kaldet et anfald, opstår når en af disse triggere forværrer tilstanden; nogle gange over en periode på flere dage, andre gange meget kortere tid. Specielt alvorlige anfald kan gøre det nødvendigt med øjeblikkelig lægehjælp.

Tilstanden er meget almindelig og påvirker ifølge Lungeforeningen omkring 300.000 danskere. Der findes ingen kur, men med jævnlige kontrolbesøg hos lægen og den rigtige behandling er det langt henad vejen muligt at have en normal livsstil, som ikke begrænses af astma. En almindelig behandling består af to inhalatorere; en kendes som forebyggende medicin, der typisk indeholder en dosis kortikosteroid (binyrebarkhormon), taget med jævnlige mellemrum, for at forhindre symptomer; den anden er en anfaldsmedicin, til brug når symptomerne forværres.

Et eksempel på anfaldsmedicin er Asmasal Clickhaler. Den dispenserer et tørt pulver med den aktive ingrediens salbutamol, en hurtigtvirkende beta-2-agonist. Ved inhalering stimuleres beta-2-receptorne i lungerne, som derefter afslapper musklerne omkring bronkierne og letter vejrtrækningen. Derudover kan den bruges umiddelbart før udsættelse for en trigger eller fysisk anstrengelse, til at forebygge symptomer ved at udvide luftveje og mindske risikoen for hvæsen.

Det er ikke altid muligt at få en tid hos lægen og at skulle stå i kø på apoteket er heller ikke ligefrem den bedste underholdning. Hos Treated.com kan du få din tilstand gennemgået af en praktiserende læge, som vurderer hvorvidt den valgte behandling er den rette for dig. Er den det udstedes en recept og medicinen leveres direkte til din dør, allerede den næstkommende hverdag.

Sidste gennemgang:  14-02-2018
Brugsanvisning

Brugsanvisning for Asmasal Clickhaler

For at få mest muligt ud af behandlingen, anbefales det at læse indlægssedlen nøje, samt følge instruktionerne fra din læge til punkt og prikke. Gøres dette vil du opleve den mest effektive behandling, med lavest mulig risiko for bivirkninger.

  1. Anvendes som foreskrevet.
  2. Produktet her bruges når der opleves astmasymptomer.
  3. Fjern mundstykket fra inhalatoren og ryst den.
  4. Hold inhalatoren opret og tryk på doseringsknappen én gang.
  5. Ånd ud så meget som muligt.
  6. Placer mundstykket som anvist i indlægssedlen og stram læberne om det.
  7. Tag en dyb indånding gennem munden og træk medicinen ned i lungerne.
  8. Fjern inhalatoren. Hold vejret i omkring 5 sekunder.
  9. Gentag processen hvis du har brug for yderligere doser.
  10. Den sædvanlige dosis er en eller to sug, men du bør følge doseringen som angivet af din læge.
  11. Ved brug før motion er den normale dosis en til to sug omkring 15 minutter i forvejen.
  12. 1-2 sug kan ligeledes anvendes før forventet kontakt med en trigger.
  13. Den maksimale dosis vil være to sug op til fire gange dagligt.

Instruktionerne her er blot en kort opridsning. For en komplet, illustreret vejledning henviser vi til den medfølgende indlægsseddel.

Sidste gennemgang:  14-02-2018
Bivirkninger

Mulige bivirkninger ved brug af Asmasal Clickhaler

Mens mange mennesker bruger denne behandling uden at opleve bivirkninger, er det godt at vide hvad de kan være på forhånd, i tilfælde af at du skulle opleve dem. Hvis du oplever en allergisk reaktion eller at inhalatoren gør dine symptomer værre, så tag kontakt til din læge snarest muligt. Hvis dit åndedræt bliver dybere og hurtigere, dine fingrer eller tæer bliver blå eller at du har problemer med at koncentrere dig skal du søge omgående lægehjælp.

Almindelige (1 ud af 10 eller færre):

Hovedpiner, rystelser eller øget hjerterytme.

Ikke almindelige (1 ud af 100 eller færre):

Du kan mærke dit eget hjerteslag (palpitationer), irritation i halsen eller munden, eller kramper.

Sjældne (1 ud af 1,000 eller færre):

Lavt blod kalium, rødmen i hænder eller fødder på grund af øget blodgennemstrømning.

Meget sjældne (1 ud af 10,000 eller færre):

Arytmi, kraftigere hvæsen eller hyperaktiv opførsel.

Dette er ikke en fuldstændig liste over bivirkninger; for en mere fuldstændig vejledning henviser vi til indlægssedlen for produktet.

 

Sammen med anden medicin

Du skal fortælle din konsulterende læge om al anden medicin du måtte anvende, når du udfylder vores online konsultation. Dette er i tilfælde af at medicinen her kan interagere eller have en negativ virkning på anden medicin du måtte anvende, specielt under et akut astmaanfald. Disse kan være betablokkere såsom propanolol og atenolol, digoxin og andre lægemidler mod hjertetilstande, vanddrivende tabletter, kortikosteroider, og theophyllin.

 

Vær opmærksom på

Din ordinerende læge vil bede dig være forsigtig hvis du lider af hyperthyroidisme (overaktiv skjoldbruskkirtel), en sygdomshistorie med hjerteproblemer eller angina, sygdomme som påvirker din blodcirkulation, er gravid, ammende eller overvejer at blive gravid, forhøjet blodtryk, sukkersyge eller en sjælden type tumor kaldet fæokromocytom

Vær ekstra forsigtig hvis du skal have en operation, med samtidig brug af anæstæsi eller hvis du tidligere har haft en negativ eller allergisk reaktion på lignende lægemidler.

Sidste gennemgang:  14-02-2018
Q&A

Q&A: Lær mere om Asmasal Clickhaler

Har du spørgsmål om Asmasal Clickhaler, som ikke er besvaret på siden her, så kontakt gerne vores kundeservice for at høre nærmere - vi er for at hjælpe dig.

 

Må jeg stadig drikke alkohol?

Du kan drikke alkohol under behandling med Asmasal Clickhaler, men det anbefales at undgå det, såfremt din astma kan fremprovokeres af det eller du oplever forværrede bivirkninger i forbindelse med indtagelse af alkohol.

 

Må jeg stadig køre bil?

Du vil normalt kunne fortsætte med at køre bil og arbejde med tungt maskineri som normalt. Oplever du bivirkninger, som påvirker din evne til at køre bil på sikker vis, bør du undlade dette og i stedet kontakte din læge.

 

Må jeg bruge medicinen mens jeg er gravid?

Gravide og ammende kan normalt bruge dette lægemiddel, men spørg altid lægen til råd før brugen af medicin under graviditet eller amning.

 

Hvordan skal jeg opbevare produktet?

Opbevar medicinen sikkert ved temperaturer under 30°C, et sikkert sted hvor børn ikke kan få fingrene i det. Husk at sætte låget på igen efter brug.

 

Er jeg allergisk over for noget i lægemidlet?

Den aktive ingrediens i medicinen her er salbutamolsulfat. Det indeholder desuden laktose. Brug ikke Asmasal Clickhaler såfremt du er allergisk over for et af disse stoffer.

 

Kan Asmasal Clickhaler fås i håndkøb?

Produktet her er ikke tilgængeligt i håndkøb, men vores online klinik tilbyder at købe eller forny din recept på Asmasal Clickhaler på kun få minutter.

 

Er Asmasal Clickhaler det rigtige for mig?

Ved hjælp af vores online sundhedsundersøgelse kan du få svar på dette. Vores team af dedikerede læger står klar til at gennemgå dine svar og vurdere om behandlingen er den rette for dig. Er vores praktiserende læge sikker på at medicinen er den rette for dig udstedes en elektronisk recept. På vores apotek i Storbritannien pakkes og afsendes medicinen samme hverdag, med levering allerede den næste.

Sidste gennemgang:  14-02-2018

Konsultation. Recept. Levering. Tilfredshed.

  • Godkendte læger
  • Original medicin
  • Ekspreslevering
  • Sikker betaling og data
  • Registreret apotek
  • Let receptfornyelse

Vi lover at holde dine oplysninger sikre og private. Vi sælger aldrig dine oplysninger eller deler dem med tredjepart. Alle vores produkter sendes i diskret, anonym indpakning med kurér og Track'n'Trace.

Levering er med i prisen på alle vores produkter. Efter din ordre er blevet afsendt, vil du få tilsendt et tracking ID - så kan du følge din pakke hele vejen. Vi leverer i hele Danmark, uanset om du er i København, Århus, Odense, Ålborg eller Kolding, så leverer vi direkte til din dør, kun 24 timer efter din ordre er godkendt af vores læge.

Det har aldrig været nemmere
At få den behandling du har brug for har aldrig været nemmere end med vores hurtige online service.
  • Søg efter din medicin

    Find den behandling du har brug for.
  • Udfyld en kort sundhedsundersøgelse

    Et medlem af vores lægeteam gennemgår dine svar.
  • 24 timers levering

    Modtag varen i morgen. Track'n'Trace hele vejen.
  • Genbestilling er nemt

    Vi opbevarer dine oplysninger sikkert.

Vi fandt desværre ikke noget på din søgning. Du kan finde alle vores behandlinger her.