At leve med en kronisk sygdom såsom astma kan betyde at du er mere tilbøjelig til at udvikle relaterede sygdomme. Det kan også betyde at visse andre sygdomme kan forværre dine astmasymptomer.

I denne artikel genenmgår vi nogle af de mest almindelige, som associeres med astma, og hvad du kan gøre for at begrænse virkningen af disse.

Astma og eksem

Eksem, også kendt som dermatitis, er kendt som tørre, kløende eller røde plamager på huden, som kan påvirke alle dele af kroppen. Det er sammenligneligt med astma, i at det kan udløses af tilstedeværelse af allergener og oftests diagnosticeres i barndommen.

Både astma og eksem er sygdomme som løber i familien. Der er ikke definitivt klinisk bevis for at den ene forårsager den anden. Der er dog et enkelt studie som foreslår at eksem kombineret med hvæsen i barndommen bærer en øget risiko for udviklingen af astma senere i livet.

Der er forskellige behandlinger tilgængelig for de med eksem. Hvis du også behandles for astma, vil din læge være i stand til at rådgive dig om brugen af flere medikamenter på samme tid.

Astma og gastroøsofageal reflukssygdom (GØRS)

GØRS, mere almindeligt kendt som halsbrand, refluks eller sure opstød, er en dysfunktion i fordøjelsessystemet hvor mavesyren finder ved op i spiserøret (øsofagus). Ifølge Asthma UK har astmatikere en dobbelt så høj risiko for at udvikle denne tilstand sammenlignet med ikke-astmatikere.

The American Academy of Allergy Asthma and Immunology har en teori om at dette skyldes astmasymptomer for lukkemusklen nederst i spiserøret til at slappe for meget af, hvilket får syren til at rejse tilbage gennem spiserøret.

De som lever med GØRS og astma opfordres til at holde begge sygdomme under kontrol så meget som muligt for at mindske symptomer. Dette kan involvere en kombination af flere forskellige medikamenter afhængigt af sværhedsgraden.

Astma og osteoporose (gigt)

Astma giver inflammation i luftvejene og lunger, som i de fleste tilfælde behandles med inhalerede kortikosteroider (binyrebarkhormon). Alle typer medicin kommer med risikoen for bivirkninger, hvilket også gælder astmamedicin.

Kortikosteroider kan give mindsket knogledensitet (svage knogler) og føre til osteoporose, også kaldet steroid-induceret osteoporose.

Osteoporose har en tendens til at opstå hos patienter, som indtager store mængder steroider gennem en længere periode.

De som er i risikozonen for at udvikle denne tilstand vil måske blive sendt til en DEXA-scanning, hvor man måler knogledensiteten, lidt som røntgenscanning. Kalcium og D-vitaminer vil til tider gives på recept for at bekæmpe virkningerne.

Astma og forkølelse og influenza

Hvis du astmatiker og bliver forkølet eller får influenza er du mere tilbøjelig til at opleve et astmaanfald. Forkølelse og influenza vira giver inflammation i luftvejene, som kan være meget alvorligt for astmatikere, som i forvejen har følsomme luftveje.

Selvom vi ikke kan beskytte os selv 100% mod at blive forkølede eller få influenza, så er der forbehold vi kan tage for at mindske risikoen for at blive ramt:

  • Hold dit immunsystem ved lige ved at spise sundt og varieret, motionere jævnligt og sove godt.
  • Vask jævnligt hænder. Et simpelt men effektivt råd. Vira som kan føre forkølelse og influenza spredes ofte ved berøring af beskidte overflader og efterfølgende kontakt med ansigtet. Viraen kan derefter trænge ind i kroppen gennem øjne, næse eller mund. Når du vasker hænder så brug sæbe og undgå at røre ansigtet efterfølgende.
  • Tal med din læge om influenza-vaccination. Indsprøjtningen kan beskytte mod visse arter af vira.

Astma er en kronisk tilstand som efterlader dig mere sårbar over for andre sygdomme. Det kan også betyde at hvis du bliver syg, kan dine symptomer forværres eller give komplikationer.

Det er derfor vigtigt at du holder din astma under kontrol gennem jævnlige besøg hos din læge at astmavejleder.

Har du nogle bekymringer i forhold til din tilstand bør du tale med din læge eller eventuelt søge råd og vejledning hos Astma-Allergi Danmark.