Astma-Allergi Danmark er en forening, som giver råd og vejledning til de som er i kontakt med astma, allergi, høfeber eller eksem, med målet om at give dem en bedre hverdag. Derudover arbejder foreningen med en række andre ting, som du kan læse lidt om her.

Råd og vejledning

Meget af den viden som Astma-Allergi Danmark kan tilbyde er frit tilgængeligt på deres hjemmeside, hvor du kan læse om astma, allergi, høfeber, eksem, KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og MCS (Multiple Chemical Sensitivity eller duft- og kemikaliefølsomhed). Emnerne er delt ind så det er let at læse mere om netop det du gerne vil vide mere om.

Har du brug for en mere personlig vejledning, er Rådgivningen afdelingen hos Astma-Allergi Danmark, som stiller deres ekspertise til rådighed gratis på telefon 43 43 42 99 mandag til fredag mellem kl. 9 og 12 samt onsdag kl. 16 til 18. For medlemmer er der ligeledes mulighed for rådgivning via deres mailadresse, ved oplysning af medlemsnummer.

Indsamling og formidling af viden

Via hjemmesiden har du som nævnt adgang til den viden som foreningen gennem årene har indsamlet. Arbejdet fortsætter stadig i stor stil, bl.a. gennem en fortsat dedikation til at blande sig politisk i hvad der foregår i sundhedssektoren omkring behandling og forebyggelse.

Som medlem af Astma-Allergi Danmark modtager du seks gange årligt deres medlemsblad, hvor du kan læse seneste nyt ang. foreningens mange fokusområder, samt aktuelle artikler omkring årstiden.

Den Blå Krans, Pollental, KemiLex

Du kender sikkert allerede Den Blå Krans, mærket som hjælper med at forebygge og mindske kontaktallergi. Mærket stiller krav til indholdsstofferne i produkter og betyder bl.a. at du kan være sikker på at det ikke indeholder parfume, MI eller formaldehyd. Har du lyst til at vide endnu mere om indholdsstoffer kan du downloade den gratis app KemiLex. Her kan du slå produkter op og fortælle Appen hvilke allergier du har, så kan den hjælpe dig med at undgå at købe produkter med allergifremkaldende stoffer.

Vidste du at det ligeledes er Astma-Allergi Danmark der står bag pollenmålingerne og at du kan få dagens tal via deres gratis app?

Politisk indflydelse

Astma-Allergi Danmark er i høj grad med til at sætte dagsordenen og sørge for at deres medlemmer og de, som er berørt af allergier ikke glemmes når der på Christiansborg diskuteres sundhedspolitik.

Bliv medlem - store fordele

Har du lyst til at støtte Astma-Allergi Danmark kan du blive medlem for 225 kr. om året (19 kr. om måneden). Tilmeldingsblankken kan du finde her (direkte link). Vil du gerne lære mere om fordelene som medlemsblad, rabatter, kurser og mere kan du læse om dem på siderne her.