Historiens største medicinske gennembrud, illustration af løbebåndParadoksalt nok, så er det eneste vi kan være sikre på her i livet at tingene sjældent går efter planen; og, som historien har vist os, har dette ofte været tilfældet når det kommer til opdagelser indenfor medicinens verden.

Mange af opdagelserne, som har revolutioneret måden hvorpå vi praktiserer medicin i dag, var ikke planlagte eller ligefrem uheld.

I modsætning til hvad mange tror, så kom disse opdagelser ikke alle sammen før den moderne tid; tag for eksempel Viagra, som kan siges at falde ind i kategorien af "heldige gennembrud", da det originalt blev udviklet med et andet formål end til behandling af impotens, og det blev ikke udviklet førend 1990'erne.

I dette blogindlæg går vi lidt dybere i nogle af historiens gennembrud, som efter sigende kommer fra lidt mærkelige eller uforventede steder.

 

Løbebåndet

En af de mest essentielle maskiner vi finder i fitnesscentret i dag er løbebåndet, som har sin oprindelse i landbruget, men inden det blev til et motionsapparat nåede en tur forbi det britiske straffesystem.

Tidlige udgaver af løbebåndet, eller "trædemøllen", blev brugt til at drive forskellige slags kværne (f.eks. på en mølle) eller til at pumpe/skovle vand med. Kraften der skulle til at drive trædemøllen kom enten fra folk som skubbede på en horisontal bar eller af en hest eller okse som trak læsset eller gik på rund platform, monteret på en vertikal akse.

Dette blev senere udviklet til hvad vi kender som et hamsterhjul, som kunne trækkes af en hest (ja de blev lavet ret store).

Historien er: det var i starten af 1800-tallet da Sir William Cubitt fik idéen om at placere en lignende enhed, lidt som en uendelig trappe, i Bury St Edmunds fængsel. Indsatte blev sat til at gå på "trappen" på skift, hvilket kunne være alt fra seks til ti timer.

Som med tidligere inkarnationerne, blev løbebåndets tidlige udgave brugt til at kværne korn og dermed supplere kapaciteten af de mekaniske enheder såsom vindmøller. Men, dette var ikke det primære formål, straf var det vigtigste.

Løbebåndet blev i 1950'erne adopteret af to amerikanske forskere som et diagnostisk værktøj, brugt til at måle patienters kardiovaskulære helbred. Kun 10 år senere ville en række hændelser at enheden blev en del af fitness-industrien.

Henimod slutningen af 1960'erne vandt en bog af Dr Kenneth Cooper frem blandt medicinske teoretikere. Titlen på bogen var Aerobics. Hvad bogen foreslog var at en person kunne forbedre sit kardiovaskulære helbred ved at løbe en mil på otte minutter, fire til fem gange om ugen.

Inspireret af Cooper’s teori genkendte William Staub, en ingenør fra New Jersey, potentialet i løbebåndet som et bekvemt værktøj. Han var manden bag hvad der i dag for mange er det eneste valg hvis man vil gå, løbe eller jogge og ikke vil ud i regnen.

PaceMaster 600, udviklet af Staub, var det første løbebånd designet til brug i hjemmet.

Måske det bedste bevis på løbebåndets brugbarhed er Staub selv. Det siges i hvert fald at have brugte et løbebånd jævnligt til at holde formen hele sit liv, indtil to måneder før sin død i 2012, med en alder på hele 96 år.

 

Anæstæsi (bedøvelse)

Større operationer og kirurgi generelt ville næppe være muligt i dag uden bedøvelse. I alt lige fra at få trukket tænder ud hos tandlægen og hele vejen op til livsvigtige operationer såsom hjertekirurgi bruges anæstæsi. Men hvordan blev det udviklet?

Historien er: før udviklingen af bedøvende gasser, eksperimenterede Hanaoka Seishu, en japansk kirurg, med de bedøvende virkninger fra urter. Han akkrediteres for at være den første læge til at foretage en operation med en patient under general anæstæsi tilbage i 1804.

Men anæstæsi som vi kender det i dag (nitrogenoxid blandet med ilt) tog sine første skridt i udviklingen omkring 1840'erne.

Gardner Quincy Colton skulle senere som tandlæge, men i denne periode arbejdede Colton som en "underviser", med en slags offentlige eksperimenter (som af nogle blev kaldt for "underholdning") med publikum. Ved en af disse demonstrationer blev en frivillig givet en dosis nitrogenoxid (lattergas), og under demonstration tilkom personen en skade på benet.

Den frivillige følte åbenbart ikke nogle tegn på smerte; i publikummet var tandlægen Horace Wells, som indså potentialet ved denne gas i sin egen praksis.

Han tilbød sig selv som testperson, til at have en tand fjernet af sin partner, mens han var under bedøvelse med nitrogenoxid (administreret af Colton). Tandudtrækningen var en succes og Wells begyndte herefter at bruge denne bedøvelsesform på patienter i sin klinik.

 

Viagra

I dag er sildenafil et af de mest kendte lægemidler i verden. Siden det kom på markedet i 1998 er der blevet udstedt mere end 23 millioner recepter til lægemidlet på verdensplan.

Men, Pfizer som originalt stod for udviklingen af sildenafil til brug i forbindelse med angina og forhøjet blodtryk.

Præmissen bag angina-medicin er meget lig de som bruges ved impotens, i at de virker ved at afslappe kredsløbets muskelvægge og facilitere bedre blodomløb, ligesom når astmamedicin forbedrer vejrtrækningen ved at skabe mere plads i luftvejene.

Ved test af lægemidlet på et hospital i Swansea oplevede forsøgspersonerne meget lidt i forhold til forbedrede symptomer for disse tilstande; men de fik hårdere og længerevarende erektioner.

Retningen for forskningen i Viagra skiftede derefter og få år senere blev det den første licenserede orale tabletløsning til behandling af impotens.

 

Sødemidler

Saccharin, aspartam og sucralose er alle, i forskellig grad, er resultat af held.

Historien er: saccharin blev opdaget af Constantin Fahlberg, en laboratoriearbejder under Ira Remsen hos John Hopkins University i Baltimore. Han eksperimenterede med kularter og satte sig ned til aftensmaden efter arbejde, hvor han havde glemt at vaske sine hænder. Reststofferne var blevet overført til maden og gav en sødlig smag.

Han (med hjælp fra Remsen ifølge visse fortællinger) udviklede senere stoffet vi i dag kender som saccharin.

Aspartam blev opdaget i 1960'erne af kemikeren James Schlatter. Han forsøgte at udvikle en type af behandling kaldet et peptid. Dets mål var at opfordre maven til at producere mere syre og hjælpe i behandlingen af mavesår.

Schlatter skulle til at bladre videre til næste side, da han havde stoffet på sin hånd og bemærkede den søde smag. Dette ville senere blive udviklet til aspartam, som til sidst endte i produkter såsom Canderel og Nutrasweet.

Sucralose blev opdaget i en Tate and Lyle fabrik i 1976 under forskning i brugen af industriel sukker. Sukker-erstatningen som senere ville blive kendt som Splenda blev opdaget af en laboratorieassistent som fik besked på at "test it" (test det). Han misforstod instruktionen som "taste it" (smag på det), så det gjorde han, og resultatet var opdagelsen af en ny type sødemiddel.

Historien for sødemidler er helt ikke ovre endnu, da de står til mål for stor debat om deres påvirkning af vores helbred. Uanset hvad, så er de i dag en vigtig ingrediens i mange læskedrikke, slik, kage, kosmetik og endda lægemidler.

 

Penicillin

Antibiotika er et af de vigtigste lægemidler i morderne medicin. Udover at behandle bakterielle infektioner, spiller de en vigtig rolle i kirurgi og i kræftbehandling.

Det var i 1928 at Alexander Fleming, en farmakolog fra Skotland, opdagede hvad der snere ville blive til penicillin ved et uheld.

Historien er: at Fleming eksperimenterede med stafylokokkulturer i sit laboratorium og kom ved et uheld til at lade en af sine petriskåle stå åben i nærheden af et vindue.

Da Fleming senere vendte tilbage til petriskålen havde det udviklet sig svamp inde i den, som havde fået den latente bakterie til at trække sig tilbage.

Fleming brugte efter sigende flere år på at isolere denne kultur og forbedre det som medicin, men havde problemer med at overbevise sine kollegaer om vigtigheden af opdagelsen og rekruttere en kemiker dygtig nok til at kunne assistere ham.

Det var ikke indtil delvist inde i Anden Verdenskrig at penicillin begyndte at tage store skridt mod at blive masseproduceret og blive den let-tilgængelige medicin som det er i dag.