De alvorlige sundhedsrisici forbundet med rygning såsom KOL, hjertekarsygdom og flere typer kræft blot for at nævne nogle få, er et emne vi har været inde på flere gange før. Her er en kort oversigt over artiklerne:

På trods af at ovenstående spænder bredt i deres emner, så er der stadig nogle mindre kendte fordele ved rygestop, som vi gerne vil give ekstra opmærksomhed til i indlægget her.

Specielt for unge, som måske ikke har røget særligt længe, så kan de alvorlige bivirkninger virke langt væk og det er da ikke nødvendigt at stoppe lige nu; de skal nok gøre det, bare ikke lige nu.

Realiteten er dog at desto tidligere du stopper, desto bedre; jo længere du fortsætter med at ryge, desto sværre bliver det at lægge dem på hylden.

Udover at mindske risikoen for kræft og hjertekarsygdom betragteligt, så er der flere andre fordele, som du vil opleve kort tid efter du tager det sidste sug, herunder:

 

Øget energiniveau

På trods af at nikotin er klassificeret som en stimulant, så ved mange rygere nok godt, at det faktisk sløver kroppen.

Det er sandt nikotin stimulerer os (øger blandt andet kortisol, hvis det er lavt), så rygere kan føle en kort rus når de pulser. Denne virkning er dog kortvarig og kan gøre os rastløse når mængden af kemikaliet falder, hvilket giver os lysten til at tænde en ny.

Rygning sænker derudover mængden af ilt, der pumpes rundt i kroppen, hvilket kan øge fornemmelsen af udmattelse.

At kvitte smøgerne kan hjælpe med at normalisere energiniveauet, så de bliver mere konstante (så du ikke oplever op og nedture, som du ville hvis du røg), således du burde føle dig mindre træt og udmattet.

 

Forbedret blodcirkulation

Blod er vigtigt for transporten af ilt og næring til muskler og organer; og rygning kan have en dramatisk indvirkning på effektiviteten af cirkulationen rundt i kroppen.

Rygning kan forårsage ophobning af plak i arterier (åreforkalkning) hvilket giver smallere passage for blodet. Der er flere måder hvorpå dette kan påvirke vores helbred negativt. Desto mere fyldte vores arterier bliver, desto hårdere skal hjertet arbejde for at pumpe ilt-rigt blod rundt i kroppen. Dette anstrenger hjeretet ekstra meget, hvilket kan føre til hjerteanfald eller -stop.

Dårlig blodcirkulation kan ligeledes have indflydelse på vores sexliv; specielt hos mænd. Normal blodforsyning til penis kan begrænses, hvis plak opbygges i arterierne og føre til impotens. Rygestop er derfor ofte det første lægen vil foreslå, hvis du lider af impotens.

Derudover kan hæmmet blodcirkulation mindske følsomheden i nervespidserne og mindske den følte seksuelle stimuli ved fysisk kontakt.

Efter du er stoppet med at ryge, bør du se tegn på at dit kredsløb forbedres, ved at:

  • Motion bliver lettere,
  • bedre seksuel funktion (hos mænd),
  • du sjældnere oplever en prikkende/strikkende fornemmelse (arme/ben der "falder i søvn"),
  • tå- og fingernegle bliver mere holdbare samt
  • at sår og ar helbredes lettere.

 

Mindsket risiko for tidlig aldrig

Rygning kan medføre tidlig aldring af huden. Kulmonooxiden i cigaretter mindsker mængden af ilt der pumpes rundt i kroppen, herunder til huden. Når mindre ilt leveres til de tykke lag under overfladen af huden, hvor alle blodkapillærer (dermis) er, så kan det medføre den rynkede og let misfarvede hud, du sikkert kender fra rygere allerede.

Rygning hæmmer desuden produktionen af collagen, et protein, som anvendes til at give struktur til vores hud og hjælper med at få den til at se fyldig og ung ud.

Desværre er det ikke sandsynligt at et rygestop aktivt vil omvende skade forårsaget på huden, men det kan forhindre yderligere skade og få aldringen ned på normal hastighed.

Hvis du stopper med at ryge og begynder at passe på din hud, er det ikke usansynligt at opnå en mærkbar forskel på din huds kvalitet i løbet af kun få uger.

 

Forbedret lugte- og smagssans

Rygning mindsker din smagssans og lugtesans. Mens dette tab ikke direkte påvirker dit fysiske helbred, så kan det have indflydelse på hvordan du oplever mad og gøre at det smager af mindre.

I nogle tilfælde kan dette betyde at du har øget tendens til at tilføje mere salt til maden, for at få det til at smage af nogen. Mere salt kan, i store mængder, have indflydelse på dit helbred.

Med en begrænset lugtesans kan det også være svært at nyde dufte, såsom ved gåture i naturen, spabad og andre oplevelser, hvor lugtesansen er en essentiel del af oplevelsen.

Når du holder op med ryge vil disse sanser vende tilbage til normalt forholdsvis hurtigt. Mad der smager bedre og aromaer og dufte kan være det, der får de første svære uger af et rygestop til at være udholdelige.

 

Bedre søvn

Flere studier har kædet rygning sammen med dårlig søvnhygiejne.

Rygere har højere risiko for at udvikle søvnapnø eller insomni.

Den stimulerende effekt ved nikotin kan få nogle rygere til at kæmpe med indsovning, specielt hvis de ryger umiddelbart før sengetid.

Rygere kan også opleve abstinenser i løbet af natten, som kan forstyrre søvnen.

Under et rygestop kan abstinenser give ex-rygeren dårlig søvn, men dette vil typisk gå over i løbet af kort tid og føre til bedre søvn.

At få nok søvn er vigtigt af flere af årsager, herunder godt immunforsvar, humør, mental tilstedeværelse samt lavere risiko for kroniske sygdomme.

 

Få hjælp til dit rygestop

Hvis du vil vide mere om at kvitte smøgerne, har vi masser af information her hos Treated.com ligesom du kan få hjælp lokalt på Stoplinjen.dk. Du kan ligeledes få hjælp hos din egen læge, som du selvfølgelig er velkommen til at spørge til råds, når det kommer til rygestop.