Det er vigtigt at tale med din nye partner om det, hvis du har en kønssygdom. Uanset hvor svært det måtte være, så er det en nødvendig samtale.

I artiklen her vil vi forklare:

 

Bliv testet og kend din status

At kende din egen status er vigtigt, uanset om du er på vej ind i et nyt forhold eller ej.

Den eneste måde at være helt sikker på, hvorvidt du har en kønssygdom eller ej, er at blive testet. Du kan få foretaget en test på din lokale klinik for sexsygdomme udover hos din egen læge, som også kan give råd og vejledning omkring beskyttelse og graviditetsforebyggelse.

Hvis du har fået diagnosticeret en bakteriel kønssygdom såsom gonoré eller klamydia, så bør du undgå seksuel kontakt i mindst to uger efter du har modtaget behandling (og i tilfælde af gonoré, bør du testes igen, for at sikre at infektionen er væk).

Hvis du har herpes, så bør du undgå at have samleje når du har blærer eller læsioner (og indtil et par dage efter de er helt væk), da det er i denne periode at risikoen for smitte er størst. Brug af barriereprævention giver ikke altid beskyttelse, da virusen spredes gennem fysisk kontakt med såret og ikke kun gennem sæd og skedevæsker.

 

Årsagen til at det er vigtigt at tale med din partner om kønssygdomme

Kort fortalt, så har din partner brug for at vide om du har en kønssygdom, før nogen form for seksuel kontakt finder sted; for hvis det sker, så udsætter du dem for risiko for infektion.

At kende din status hjælper dem med at tage en informeret beslutning om hvorvidt de bør have samleje eller ej. Det kan ligeledes hjælpe dem med at beslutte hvilke forholdsregler, hvis nogen, som skal tages.

Det afhænger naturligvis af flere ting, blandt andet sygdommen der er tale om og om det er noget du har haft før eller har lige nu.

Har du haft en bakteriel infektion, modtaget behandling, fået denne kureret og ikke har en kønssygdom lige nu, så er det op til dig selv om hvorvidt du fortæller om din historik. Nogle foretrækker at være åbne omkring deres fortid, selv hvis infektionen er længe væk og der ikke længere er nogen risiko.

Men, hvis du har fået stillet en diagnose på en kønssygdom, som ikke kan kureres, så er omstændighederne nogle helt andre. Din partner skal informeres om dette, før der er seksuel kontakt, da der en risiko for (uanset hvor lille) at infektionen kan overføres.

Med herpes som eksempel, så er risikoen højere når der er sår eller blærer tilstede. Men selv hvis du ikke har disse symptomer, så er der stadig en lille risiko, som der skal informeres om.

HIV er ligeledes et eksempel på en kønssygdom, som bør tages op til diskussion før nogen form for seksuel kontakt finder sted. Brug af barriereprævention og håndtering af virusen med den rigtige behandling mindsker risikoen for overførsel; men risikoen er der stadig og skal nævnes.

 

Sådan tager du samtalen om kønssygdomme

Emnet kan være svært at bringe op med en ny partner. Det er naturligt at være tøvende eller betænkelig, grundet den reaktion din partner måske kommer med, når du starter samtalen.

Men der er ting du kan gøre, for at få samtalen til at gå så let som muligt.

 

1. Valg det rigtige sted

Emnet er delikat; så find et privat, roligt og komfortabelt miljø - hvor der ikke er nogle distraktioner.

En ansigt-til-ansigt diskussion er naturligvis at foretrække fremfor for en udveksling via beskeder eller lignende. En personlig samtale demonstrerer åbenhed og ærlighed.

 

2. Vær klar og tydelig

Når du taler, så vær direkte. Lad være med at danse rundt om emnet eller blande alt muligt andet ind i det. Det forvirrer blot dig og partneren og risikerer at du fejlagtigt antager at beskeden er nået frem og de har forstået det, selvom det måske slet ikke er tilfældet. Det kan selvsagt føre til flere problemer senere hen.

Det er derudover vigtigt ikke at gemme samtalen til lige før i skal til at hygge. Det giver et unødvendigt pres på din partner, som nærmest kun kan have en negativ indflydelse på deres beslutsomhed. Tag samtalen i god tid, så i sammen kan være med til at beskytte hinanden.

 

3. Vær informeret, vid hvad du taler om

Specielt hvis du har en kønssygdom bør du vide alt om den og fortælle dette til din partner. Det gælder både om hvordan den påvirker dig, men også dens smitteveje og hvad det eventuelt betyder for fremtiden.

Hvis du overfor din partner kan vise at du er vidende om emnet, så hjælper det med at forsikre dem om, at det ikke er verdens ende og at du er en ansvarlig person.

 

4. Vær forberedt på at svare på spørgsmål

Det er forståeligt hvis din partner har spørgsmål om tilstanden, hvordan det påvirker dig og hvad, hvis noget, det vil betyde for jeres forhold.

Så vær klar til at besvare deres spørgsmål; men samtidig, så er det okay, hvis du ikke kan svare på alt.

Hvis du er usikker på noget, så kan du altid spørge din læge til råds.

Hvis din partner ikke allerede ved det, så forsøg at hjælpe dem med at forstå hvad din kønssygdom betyder for jeres forhold.

For eksempel, hvis du taler med din partner om herpes, så kunne du fortælle at:

  • du skal holde dig fra seksuel kontakt under et udbrud af herpes,
  • at kondomer sænker risikoen for overførsel af infektionen væsentligt og
  • at det er muligt at sygdommen overføres, selv når der ikke er symptomer, men at denne risiko er meget lille.

 

5. Vær forstående

For de som aldrig har haft behov for at diskutere emnet før, så kan samtalen virke overvældende til at starte med. Det kan tage noget tid før din partner har haft mulighed for at tænke ordentligt over informationen du præsenterer for dem.

Det betyder at de måske har behov for at tænke over informationen og hvorledes det kan påvirke jeres forhold.

Hvis din partner vælger at afslutte forholdet efter du har informeret dem om din status, kan dette virke som en skuffelse; men i det mindste så ved du, at du har gjort det rigtige og sandsynligvis har afsluttet noget, som ikke ville blive godt alligevel. Der vil være andre som er mere forstående overfor situationen.

Små tilbagefald som dete kan være frustrerende, men bør ikke fjerne din lyst til at søge parforhold i fremtiden.