Sommeren er så småt i gang, med endnu mere godt vejr forude er der for mange dømt grill i haven og ikke mindst festivaller, hvor der uden tvivl vil blive drukket alkohol.

På Roskilde Festival drikkes mere end 1 million liter øl og 40.000 liter vin - udover det som folk selv medbringer, så her i tiden op til, tænkte vi det kunne være en god ide at berøre dette emne.

Vi har tidligere på året snakket om hvordan man får alkoholfri januar til at holde, men uanset om du er faldet i eller stadig er med i kampen, så er her forhåbentlig nogle flere gode grunde til at holde forbruget nede.

 

Alkohol trends

Alkoholindustrien har projekter som arbejder mod at sænke forbruget ("Kom sikkert hjem"-kampagnen og flere slogans såsom "Du oplever kun det halve, når du er helt væk" og "Skru ned for rusen og op for musikken"), men forbruget er stadig højt og nogen overskrider tydeligvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger på f.eks. festivaller.

Ifølge Sundhedsstyrelsens alkoholstatistik fra 2015 er der dog en generel forbedring i alkoholforbruget i Danmark. Det er faldet fra lige under 14 liter ren alkohol pr. indbygger over 15 år i 2001, til lige under 12 liter i 2011 (figur 1.1).

Faldet skyldes flere ting, men Sundhedsstyrelsen peger på følgende årsager:

  • Færre drikker over lavrisikogrænsen.
  • Færre drikker over højrisikogrænsen.
  • Færre har drukket inden for den sidste uge.
  • Unge mænd har især oplevet stor ændring.
  • De sidste 15 har færre gravide drukket efter graviditeten er blevet kendt.

 

Hospitalsindlæggelser

Forbedringer betyder dog ikke at problemet er overstået. Fra 2008 til 2013 steg antallet af personer som havde kontakt med hospitalsvæsenet grundet alkohol med 1.691 personer, til 27.416. Langt størstedelen af disse, 16.790, endte på hospitalet grundet psykiske eller adfærdsmæssige forstyrrelser (ikke beruselse, dette tal var på 6.858).

  • Ud af 131.264 alkoholrelaterede kontakter til sygehusene i 2013, var 58.925 ambulate behandlinger i psykiatrien, og 73.390 hvis vi medtager indlæggelser og skadestuer.
  • Til sammenligning var der i samme periode i alt 57.390 (inkl. skadestuebesøg og indlæggelser) alkoholrelaterede kontakter til sygehus, hvor problemet var somatisk (relateret til kroppen).
  • Siden 2008 har det primært været patienter i aldersgruppen 40-70 år som har kontakt til sygehusene.
  • Skrumpelever var årsag til at ca. 3.100 havde kontakt med hospitalet i 2013, hvoraf langt størstedelen var mænd (2.089, 67%).
  • Alkohol dræbte i 2013 ca. 2900 af de i alt 52.182 registrerede dødsfald det år. Det udgør en andel på 5,5%, et lille fald fra 6,0% i 2008.
  • Af de som dør af alkoholrelaterede sygdomme så er langt de fleste mænd. For både mænd og kvinder gælder det at alkoholrelaterede dødsfald forekommer i alderen 50 til 74 år.

 

Virkning på kort og lang sigt

Som tallene ovenfor er med til at fremhæve, så er det ikke kun når vi drikker at alkohol påvirker os, men også i tiden efter. De fleste af os ved hvordan det føles umiddelbart efter en druktur, og har da også en vis fornemmelse af hvilke sygdomme som kan opstå ved et livslangt forbrug.

Men hvor meget (eller lidt, for at være mere præcis) skal man drikke før kroppen begynder at opføre sig anderledes?

Hvordan påvirker alkohol din krop på lang sigt? Impotens, depression, forhøjet blodtryk mm.

 

Risici, nu og her

Lad os starte med hvad der sker med din krop mens du sidder og drikker og i timerne umiddelbart efter.

1 genstand består af 15ml/12g ren alkohol. Som reference så svarer 1 genstand til omkring 33cl øl (=en dåse/flaske), et glas 4cl stærk spiritus (37,5%), 7,5cl mild spiritus (20%) eller omkring 12cl vin (14%).

(Vær opmærksom på at neden kan variere alt efter hvorledes din krop påvirkes af alkohol, din vægt og andre faktorer.)

1-2 genstande: Den første drink vil oftest virke som en muskelafslapper, og du kan føle dig mere sikker i sociale sammenhænge.

2-3 genstande: Du kan føle at dine hæmninger forsvinder. Det kan være svært at fokusere i længere tid. Inde i kroppen vil blodet begynde at bevæge sig hurtigere.

4 genstande: Denne mængde alkoholindtag kan kraftigt påvirke beslutningsevnen og påvirke leverfunktionen kraftigt.

5-6 genstande: Følelsesmæssig forvirring og et fald i seksuel ydeevne kan følge. Efter dette punkt bliver tømmermænd meget mere sandsynlige.

6-7 genstande: Fordøjelsesproblemer kan opstå og føre til opkastning. Trængen til at urinere og risikoen for dehydrering stiger.

8 eller flere genstande: Herfra og op er risikoen for alkoholforgiftning stor. Vejrtrækningsproblemer kan opstå og dit hjerte kan slå uregelmæssigt.

 

Risici på lang sigt

Risikoen forbundet med alkohol afhænger af dit indtag. For nogle tilstande, skal mængden af alkohol være stor for at være en rigtig trussel; men for andre, kan selv små mængder alkohol være nok til at øge modtageligheden.

 

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk kan være en bivirkning ved brug af alkohol over længere tid. For højt blodtryk kan være et tidligt tegn på hjertekarsygdom, nyresygdom og hjerteslag.

 

Impotens

Impotens relateret til alkoholforbrug kan være midlertidige eller kroniske af natur; mens druk i store mængder kan begrænse potensen inden for et par timer, kan stort dagligt forbrug medføre blodomløbsproblemer, som giver tilbagevendende problemer.

I et studie af alkoholafhængige mænd, påvirkedes over to tredjedele af impotens.

 

Anæmi

Der er flere måder hvorpå overdrevent alkoholbrug kan medføre et fald i produktionen af visse blodceller (megaloblastisk anæmi) og en stigning i tidlig opløsning af disse (hypersplenisme).

Et studie udgivet i Alcohol Health and Research World siger at disse var mere almindelige blandt de som drikker "en pint eller af 80-90% alkohol (ca. 7 genstande) om dagen" men at "alkohol-relaterede hæmatologiske problemer kan opstå ved meget lavere mængder."

 

Type 2 diabetes

Regina Castro skriver for Mayo Clinic at en række studier har foreslået at moderat alkoholindtag (op til to drinks om dagen for personer under 66 år; og en daglig drink for 66-årige og op) kan øge virkningen af insulin i kroppen og mindske risikoen for diabetes.

Men, rapporten noterer at indtagelse af mere end det kan øge risikoen for at diabetes udvikles.

 

Leversygdom

Kvinder har en tendens til at være mere modtagelige end mænd, når det kommer til alkoholrelateret skrumpelever. Sygdommen udgør af ca. 37% af dødstilfældene for leversygdom.

Mænd som drikker mere end 23 genstande om ugen og kvinder som drikker mere end 18 har specielt høj risiko for leversygdom.

 

Kræft

De som jævnligt drikker øl menes at have 20% øget risiko for at udvikle kræft i løbet af deres liv. De som indtager selv moderate mængder dagligt tænkes at have øget risiko for tarmkræft med omkring 23%, ifølge drinkaware.

 

Depression

Et studie som dukkede op i Archives of General Psychiatry fastslog at "brugen af alkohol virker som en trigger for genetiske markører som øger risikoen for depression." Depressive symptomer menes at påvirke omkring 40% af de med et stort alkoholforbrug.

De 40% kan dog være lidt ved siden. Tallene fra Sundhedsstyrelsen omkring hospitalskontakt viser en tydelig overvægt af folk med psykiske problemer.

 

Demens

De som drikker meget menes at have en øget risiko for at udvikle symptomer på demsn tidligere. Men, et studie fra 2012 foreslog at selv de som indtog mellem 70-140ml ren alkohol om ugen (1-2 genstande om dagen) havde en øget risiko.

 

Infertilitet

Det er almindelig kendt at alkohol kan påvirke fertiliteten og ikke mindst graviditeten, selv i små mængder. Men på længere sigt, kan alkohol ved kronisk misbrug forstyrre den menstruelle cyklus eller ligefrom helt stoppe ægløsningen; for mænd kan det skade sædens motilitet og hæmme testosterons funktion.

 

Lav-risiko niveauer - hvor er de?

"Fun fact" om den danske model for alkohol (i skrivende stund) er at den er baseret på "forkerte tal". Tilbage i 1990 kopierede Sundhedsstyrelsen en kampagne fra Storbritannien hvor 14/21 genstande om ugen var grænsen for henholdsvis kvinder og mænd.

Der er bare et problem: En britisk genstand indeholder 10ml/8g ren alkohol, mens en dansk indeholder 15ml/12g - eller hele 33% mere alkohol.

Morten Grønbæk, professor på Center for Alkoholforskning på Statens Institut for Folkesundhed har til 24timer udtalt:

"Det, der skete tilbage i 1990, var, at de råt for usødet kopierede den engelske genstandsgrænsekampagne, og de brugte samme koncept og modeller. Når man ser på det med de 14 og 21 genstande i bagklogskabens lys, så virker det tosset"

Artiklen her er skrevet på baggrund af en artikel fra vores engelske blog, hvor de engelske genstande er anvendt, men bruger udelukkende "danske" genstande (1 genstand = 15ml/12g ren alkohol).

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Med ovenstående i tankerne vil vi bede vores læsere selv vurdere om ikke det er en god idé at drikke lidt mindre, end styrelsens 7 gode råd foreslår:

  • "Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol"

Læs mere om alkohol på Sundhedsstyrelsens side.