Allergier: Hvornår er det nødvendigt med stærke antihistaminer

Det er starten på foråret og det betyder desværre at personer med sæsonbetonede allergier, går flere uger (måske endda måneder) i møde, med stort ubehag.

Som enhver med høfeber ved, fører mildere vejr typisk til højere pollenniveauer, hvilket kan irritere luftvejene og føre til symptomer. Nogle med allergisk konjunktivitis og allergiske hudsygdomme, såsom atopisk eksem, kan opleve at deres symptomer er værre i forårsmånederne.

Heldigvis er der hjælp at hente i form af medicin. Der er en række tabletter, cremer og sprays som kan give lindring fra symptomer. Mange af disse produkter vil være tilgængelige på apoteket i håndkøb, efter en kort samtale med din apoteker.

Men i nogle tilfælde kan symptomerne være meget kraftige eller vedvarende og gøre det nødvendigt med et besøg hos lægen eller en specialist. Alt efter din tilstand vil du få tilbudt en behandling, som passer til dine symptomer - til tider kan dette være med receptpligtig medicin.

I denne uges blogindlæg kigger vi nærmere på dette emne og diskuterer hvornår allergisymptomer gør det nødvendigt med en tur til lægen.

 

Forebyggelse af allergisymptomer

Nogle mennesker med milde allergier har måske ikke behov for at tage medicin overhovedet, men kan håndtere deres sygdom blot ved at mindske deres udsættelse for irritanter.

For eksempel kan pollenallergikere i nogle tilfælde holde symptomerne på afstand, ved at:

  • undgå at komme i nærheden af græs
  • lukke vinduer og døre, når man er inde
  • skift tøj når man træder indenfor, efter at have været udendørs
  • undgå at tørre tøj udenfor.

Brug af en lille smule vaseline nederst i næseboret kan hjælpe med at mindske mængden af pollen som sniger sig ind i dine luftveje.

Men hvor symptomerne er vedvarende på trods af disse tiltag, så tal med din læge eller apoteker om antihistaminer kan hjælpe dig.

 

Hvilke allergibehandlinger kan jeg få i håndkøb?

Der findes flere forskellige typer antihistamin-holdige behandlinger som kan købes uden recept, but det anbefales stadig at du tager en snak med din apoteker før du tager dem første gang, eller hvis din tilstand har ændret sig siden du sidst brugte behandlingen. Visse allergibehandlinger kan være uegnet til brug sammen med andre lægemidler eller til behandlingen af visse sygdomme. Eksempler er muskelafslappende midler eller behandlinger for højt blodtryk og sukkersyge.

Alnok (tabletter), Zymelin (næsespray) og Benaliv (øjendråber) er eksempler på populære håndkøbslægemidler, som kan bruges i behandlingen af allergisymptomer.

Tabletterne tages generelt når der opleves symptomer og vil virke efter en half til en hel time. Deres virkning er ligesom andre antihistaminer, i at den aktive ingrediens går ind og hæmmer virkning af histaminer og dermed mindsker den allergiske reaktion.

Visse næsesprays såsom Zymelin fås uden recept. De virker ved at mindske hævelsen i luftvejen og gøre det lettere for brugeren at trække vejret under en opblusning af allergisymptomer. De kan dog generelt kun bruges i korte perioder (få dage eller op til en uge) og er ikke egnet til brug af personer med visse medicinske tilstande. Hvor symptomerne er vedvarende anbefales det at se en læge. Lægen kan vælge at foreskrive behandling med en kombineret næsespray, som indeholder både et slimløsende middel og antihistamin eller et binyrebarkhormon (kortikosteroid). Næsesprays med antihistaminer, såsom Allergodil, kan almindeligvis kun fås på recept.

Cremer og lotion indeholdende antihistaminer kan fås til behandling af atopisk eksem, forårsaget af allergier. Generelt kræver disse dog recept og vil kun tages i brug hvor andre lægemidler ikke har haft den ønskede virkning.

 

Hvornår skal jeg tage til lægen?

Det anbefales at du tager en samtale med din læge om dine allergier hvis:

  • du for nyligt har udviklet symptomer eller oplever dem for første gang
  • symptomerne varer ved eller hvis håndkøbsmedicin ikke giver tilstrækkelig lindring
  • din allergi forhindrer din daglige rutine eller påvirker din søvn
  • eller hvis du ikke er sikker på hvilken behandling du skal bruge, fordi du bruger anden medicin.

I nogle tilfælde, kan din læge vælge af foreskrive en anden type medicin, for at hjælpe med at tackle symptomerne. De kan måske hjælpe med at henvise til en allergispecialist, hvis du har symptomer som påvirker dit liv i flere af årets måneder.

 

Hvordan virker antihistaminer?

Histaminer er et kemikalie, som dannes af immunforsvaret. Det findes i huden og i vores luftveje, hvor det hjælper med at helbrede væv og forsvare kroppen mod fremmedlegemer.

Kroppen frigiver histaminer når den opfanger en trussel. Når vi har en allergi, så ser immunforsvaret ganske harmløse ting, såsom pollen, som en trussel og begynder at forsvare sig selv. Det giver de kendte symptomer på allergier; hævelser og inflammation.

Antihistaminer virker ved at forebygge histaminkemikaliet fra at forbinde med receptorerne og aktivere immunforsvaret. Dette mindsker alvorligheden af symptomer, eller hvis det tages før en opblusning, forebygger dem.

 

Hvad er første-, anden- og tredjegenerations antihistaminer?

Førstegenerations antihistaminer såsom cyclizin og promethazin er ældre typer af behandling; hvor anden- og tredjegenerations antihistaminer, såsom cetirizin og desloratadin, er nyere former.

Hovedforskellen er at anden- og tredjegenerations behandlinger ikke har den samme risiko for at føre til sløvhed som bivirkning, hvilket gør sig gældende for første generation; nyere behandlinger er selektive i deres blokering af histaminer (i at de udelukkende påvirker dem i huden og luftvejene, i stedet for dem i hjernen).

Af samme årsag, vil anden og tredje generation have en tendens til at blive anbefalet, frem for første generation; og første generations udgaver, kan blive set som "stærke antihistaminer" grundet deres sløvende virkning.

Men i tilfælde af alvorlig atopisk eksem, kan førstegenerations eller "sløvende" antihistaminer være foretrukket, specielt hvis hudirritationen giver søvnbesvær.

 

Hvad hvis antihistaminer ikke virker for mig?

Hvis antihistaminer alene ikke virker til at mindske allergisymptomer, så kan din læge eller allergispecialist vælge, når det er passende, at bruge en anden type behandling.

Nogle receptpligtige næsesprays og øjendråber til allergikere kombinerer et antihistamin med noget slimløsende, eller et kortikosteroid (såsom Dymista).

Slimløsende medicin virker ved at mindske hævelserne i blodårerne og dette hjælper med at give fri gennemgang i næsen. Som tidligere nævnt anvendes de ofte som kortsigtede behandlinger.

Kortikosteroider virker ved at hæmme kroppens immunsforsvar og dermed mindske inflammation, i forbindelse med allergiske anfald.

I nogle tilfælde, hvor det er nødvendigt med hurtigtvirkende lindring og andre lægemidler ikke har virket, kan lægen vælge behandling med binyrebarkhormontabletter. Men kortikosteroidpiller vil kun gives i specielle tilfælde, og bør ikke bruges i længere perioder, grundet deres bivirknigner.

Hvis du oplever allergisymptomer og ikke er sikker på hvilken behandling som er den rette for dig, så tag kontakt til din læge eller lokale apoteker for råd og vejledning.