Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer igen mod global antibiotika-resistens og skønner at op til 10 millioner mennesker vil dø hvert år, hvis vi ikke gør noget.

Det handler ikke kun om antibiotika til mennesker, men også dyr.

Her vil vi efter en introduktion til emnet komme ind på hvad du kan gøre, for at hjælpe med at forhindre en pandemi af multiresistente bakterier - og du er allerede godt på vej ved at læse indlægget her.

 

Hvorfor er antibiotika-resistens farligt?

Fordi vi risikerer ikke længere at kunne behandle livsfarlige infektioner. Resistens betyder at bakterien vi forsøger at komme til livs, ikke påvirkes af eller slås ihjel af det antibiotika vi førhen har kunne bekæmpe bakterien med.

Nogle vil måske huske Super-Gonoré, der for alvor kom i nyhederne i 2016 og starten af 2017, som desværre er et rigtig godt eksempel på en ret almindelig infektion, som bevæger sig i den forkerte retning.

Super-Gonoré er de typer af gonoré, som har udviklet resistens overfor den ene af de to typer antibiotika vi bruger til behandlingen af infektionen. Udvikler Super-Gonoré yderligere resistens mod den anden type antibiotika står vi pludseligt med en uhelbredelig infektion - ja, vi er tæt på nu!

Vi risikerer altså inden for kort tid at have med en infektion at gøre, som vi ikke kan behandle.

Du kan læse mere om Super-Gonoré i dette blogindlæg.

I tilfældet med gonoré er fejlen dog ikke ensidig. Udover at der skal tilbydes den rette behandling, så skal der også forebygges, i dette tilfælde ved hjælp af kondomer og test for kønssygdomme.

 

Hvad er årsagen til antibiotika-resistens?

Overforbrug og unødvendigt brug af antibiotika er de to årsager som oftest er oppe og vende. Der er ingen som er uenig i at bruge antibiotika når det er nødvendigt.

Joan Jørgensen, Bachelor of Biological Medicine & Health Promotion and Strategy, fortæller os at en del af problemet ligger i danskernes skødesløse forhold til medicin: "Den almindelige dansker tror at det danske sundhedssystem kan kurere alt, men det er bare ikke rigtigt."

"Du dør ikke af HIV som du gjorde i 80'erne, men det er stadig en farlig sygdom. Det har stor indvirkning på dit liv og det betyder noget for din livskvalitet. Det glemmer folk, fordi vi ikke dør af det." fortæller Joan og fortsætter: "Vi har på verdensplan ikke taget antibiotika seriøst nok, det har kort fortalt været en løsning som var for god til at være sand og nu nærmer konsekvenserne sig med hastige skridt."

 

Hvornår er det unødvendigt med antibiotika?

Når infektionen vil gå over sig selv. Ute Wolff Sönksen, overlæge hos Statens Serum Institut, udtaler til DR "[...] at ikke alle infektioner skal behandles med antibiotika. Mange infektioner går nemlig over sig selv" og siger desuden: "Man ved, at der er en hel del patienter, som får antibiotika, uden at der er grund til det. Det er en tradition, som er opstået, fordi man ikke troede, at antibiotika var forbundet med nogle problemer.".

 

Brug mig med omtanke...

Antibiotika pille tegning med skilt hvor der står brug mig med omtanke på et skilt og nedenunder er skrevet vi skal gemme antibiotika til de situationer hvor det virker. Så virker det også når du får brug for det.

...er navnet på den nationale antibiotikampagne i 2017, som skal hjælpe dig som patient med at se hvornår det er nødvendigt og, ikke mindst, hvornår det ikke er nødvendigt med antiobiotika.

I forbindelse hermed er der udgivet en række materialer, som folderen til højre, der vil være at finde rundt omkring i landet, hos læger og andre som deltager i kampagnen og har materialet fremvist. Tryk på billedet for at se folderen i sin helhed.

Kort fortalt så er opfordringen at "vente og se" - mange af de problemer vi forsøger at løse med antibiotika, f.eks. vira, påvirkes slet ikke af antibiotika. Den anden kategori af problematiske behandlinger er når en simpel infektion kroppen sagtens selv kan klare, f.eks. en forkølelse, behandles med antibiotika.

 

Hvad kan jeg gøre, for at forhindre antibiotika-resistens?

Undgå unødvendigt brug af antibiotika.

Selvfølgelig skal der anvendes antibiotika, når det er det rigtige valg, men det er vigtigt at stoppe der.

 

Hvordan kan man bruge antibiotika forkert?

Behandles du eksempelvis for en kønssygdom, så er det vigtigt at du følger lægens råd omkring brug af medicinen og ikke mindst sex, mens behandlingen er i gang.

For at sikre at behandlingen er virkningsfuld er det vigtigt at du:

  • informérer din(e) partner(e) om at de bør blive testet,
  • lader være med at have sex under behandlingen,
  • bliver testet igen efter endt behandling, for at sikre infektionen er helt væk.

Ved ikke at følge ovenstående råd risikerer du at bidrage til overforbruget af medicin, ved f.eks. selv at blive inficeret igen, eller lade tidligere partnere sprede en kønssygdom, som kunne være stoppet.

 

Hvad gør de kloge hoveder for at forhindre et globalt problem?

Som nævnt i begyndelsen af artiklen, så har WHO udsendt en advarsel om de 10 millioner mulige dødsfald. Men kampen har været i gang længe og rapporter som Danmap-rapporten for 2016 fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, viser at der i 2016 blev udstedt 17% færre recepter på antibiotika end i 2007.

I Danmark er det praktiserende læger (85%), speciallæger og tandlæger som udsteder flest recepter på antibiotika.

Tallet er på vej ned også takket være National Handlingsplan for Antibiotika til Mennesker fra Sundheds- og Ældreministeriet, udgivet i juli 2017, som har tre overordnede mål frem mod år 2020:

  1. Mål 1: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres.
  2. Mål 2: Der bør ske et skift i forbruget af bredspektrede til smalspektrede antibiotika.
  3. Mål 3: Forbruget af de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af infektioner, bør reduceres .

Helt konkret så er målet at der maksimalt skal udskrives 350 antibiotikarecepter pr. 1.000 borgere. Samtidig skal sygehuslægernes brug af kritisk vigtige antibiotika sænkes med 10%.

 

Men hvad med dyrene?

Også dyrene får mindre antibiotika, hvor forbruget for tredje år i træk er kommet længere ned.

Således blev der i 2016 anvendt omtrent 5% mindre antibiotika (målt i kg.) fordelt på svin, kvæg, fjerkræ og fisk, som alle har oplevet fald.

En af årsagerne til at vi klarer os godt i Europa, er at vi er holdt op med at give forebyggende antibiotika til vores husdyr. Det samme gør sig dog ikke gældende for USA, Kina og Indien, som har en mindre striks holdning til landbrugets brug af antibiotika. Det er problematisk, for som Jim O'Neill, britisk økonom, udtaler til Kristeligt Dagblad om multiresistente bakterier: "Vi kan kun vinde, hvis alle lande er med. Ellers vil de sprede sig."

 

Vil du vide mere?

Kampagnen "Antibiotika eller ej" køres i et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen Lægeforeningen, Danske Regioner, Lægemiddelstyrelsen, Danmarks Apotekerforening og Statens Serum Institut. Du kan læse mere om kampagnen på hjemmesiden antibiotikaellerej.dk.