Blødning mellem menstruationer, også kendt som pletblødning eller uregelmæssig blødning, kan have flere forskellige årsager. I nogle tilfælde kommer det efter at starte på ny hormonprævention eller en misset pille.

Oplever du unormal blødning fra skeden og er bekymret over det, eller usikker på årsagen, så tal med din læge.

I de fleste tilfælde er det ikke noget alvorligt, men fra tid til anden, kan det være indikation på et problem, som kræver lægens opmærksomhed.

Her vil vi komme ind på:

  • hvad der anses for unormal blødning,
  • nogle af årsagerne til at uregelmæssig blødning opstår,
  • samt hvad der vil ske, når du besøger lægen.

 

Hvad er pletblødning og unormal blødning?

Da der ikke er to mennesker som er ens, så findes der ikke nogen definition af hvad der er "normalt" og "unormalt".

Så det handler mest af alt om, hvad der "ikke er som det plejer" for dig.

Pletblødning kan opstå når:

  • du ikke har din menstruation,
  • under graviditet, og
  • efter overgangsalderen.

Den menstruelle blødning kan også anses for "unormal" hvis den er kraftigere eller mildere end normalt.

 

Hvornår bør jeg kontakte min læge?

Hvis du oplever en usædvanlig blødning, så anbefales det at kontakte lægen.

lødning mellem menstruationer kan opstå af flere årsager. I mange tilfælde, når det opleves uden andre symptomer, så kan årsagen være godartet; og den utidige blødning kan forsvinde uden behov for behandling.

Der er dog tilfælde hvor det er nødvendigt med lægehjælp.

For eksempel hvis:

  • blødningen er vedvarende, længere end en uge,
  • blødningen er alvorlig eller uforholdsmæssigt kraftig,
  • du er gravid (eller tror du er gravid),
  • blødningen gør dig svimmel,
  • blødningen opstår under eller efter samleje eller
  • andre symptomer opstår, f.eks. smerter i underliv/bækken eller kommer sammen med feber.

 

Hvad er årsagen til pletblødninger?

Pletblødning og ikke-normal blødning er typisk resultatet af hormonelle ændringer eller udsving i kroppen.

Fra tid til anden kan det skyldes fysisk skade, infektion eller sygdom.

Her vil vi undersøge nogle af de forskellige årsager og hvornår det er nødvendigt at søge læge.

 

Prævention

  • Ved start på hormonel prævention

Mange kvinder som bruger hormonbaseret kontraceptiva (såsom p-piller, minipiller og p-plastre) kan opleve blødning eller pletblødning mellem menstruationer, i de første tre måneder, når behandlingen startes op.

Såfremt blødningen bliver et problem eller fortsætter efter dette punkt, bør du tale med din læge.

  • En glemt pille

Intermenstrual blødning kan ligeledes opstå grundet en glemt pille (eller plaster).

Bruger du oral prævention og bliver dårlig og kaster op eller får diarré, så kan det gøre at pille ikke absorberes i kroppen (f.eks. hvis du kaster op under 2 timer efter at have slugt pillen, eller der er vandet afføring i 24 timer efter at have taget pillen).

I disse tilfælde kan det tælle som en glemt pille og forårsage uregelmæssig blødning.

(Læs mere om hvad du skal gøre hvis du har glemt en p-pille eller minipiller her eller kontakt din egen læge hvis du er tvivl om noget.)

  • Glemt pille-fri uge

Kvinder som fortsætter med at tage piller, selvom de burde holde en uge (eller dage) fri, har ligedes risiko for at forstyrre deres normale blødningsmønster. Som du kan læse om her er det en måde at udskyde sin menstruation på, hvilket altså kan forstyrre din normale menstruationscyklus i de følgende uger.

  • Brug af fortrydelsespiller

Nødprævention, eller fortrydelsespiller, kan medføre ændret menstruationsblødning, når de bruges. Dette bør kun vare et par dage, men kan vare ved, helt indtil næste normale menstruation.

Som før, så kontant din læge, hvis blødningen varer ved eller bliver kraftig.

 

Stress

Kortisol, som frigives i store mængder når vi oplever stress, kan forstyrre virkningen af reproduktive hormoner og resultere i ændringer i den normale menstruationscyklus.

Selvom det er almindeligt at opleve stress til et vist niveau i vores job og måske travle hverdag, så bør du forsøge at håndtere det, hvis du altid er stresset. Specielt hvis du oplever fysiske symptomer som resultat heraf eller mener det påvirker dit generelle helbred.

 

Perimenopause

Klimakteriet/Overgangsalderen består af flere faser:

  • Præmenopause: Regelmæssig blødning.
  • Perimenopause: Uregenmæssig blødning, variende cykluslængde, evt. hedeture. Start: typisk 4 år før menopause. Slut: 1 år efter sidste normale menstruation.
  • Menopause: Sidste menstruation.
  • Postmenopause: Ingen menstruation i >1 år.

Under perimenopause kan menstruationen blive irregulær grundet de hormonelle ændringer.

For størstedelen af kvinder finder menopausen sted mellem de 45 og 55 år. Den gennemsnitlige startalder er 51, men det kan komme tidligere for nogen. Opstår det før de 40 år omtales det som tidlig/præmatur menopause eller POI (præmatur ovarieinsufficiens) - et emne du kan læse mere om i dette blogindlæg.

Postmenopausale kvinder som oplever vaginal blødning bør tale med deres læge, da dette kan være en indikator for sygdom, som kræver lægehjælp.

 

Andre årsager

I sjældnere tilfælde kan unormal blødning skyldes:

  • Tørhed i skeden

Dette kan gøre indersiden af skeden irriteret og derfor mere tilbøjelig til blødning under og efter samleje.

  • Traume eller skade

Hvis skeden beskadiges under samleje, kan det medføre blødning. Vævet i skeden og livmoderhalsen indeholder mange blødårer og har tendens til at bløde mere end et almindeligt sår.

  • Infektion

Visse typer infektioner, f.eks. underlivsbetændelse og kønssygdomme såsom gonoré og klamydia kan medføre blødning på unormale tidspunkter eller under samleje.

I nogle tilfælde, men ikke alle, kan andre symptomer (såsom usædvanlig udflåd eller smerter i urinrøret) også opstå.

Hvis du for nyligt har haft samleje med en ny partner og bemærker atypisk blødning fra skeden bør du kontakte din læge eller tage på din nærmeste klinik for kønssygdomme (se vores oversigt over klinikker her).

  • Cervix-erosion (eller cervikal ektropion)

Dette er når skilningen mellem skrøbelige cervix-celler (kirtelceller) og livmoderceller "eroderer" (eller bliver mindre tydelig), og kirtelceller udvikles på den ydre del af livmoderhalsen. Det kan give området en rå tekstur og medføre blødning mellem menstruationer samt under og efter samleje.

Det vides ikke præcist hvorfor det opstår, men hormonelle ændringer forventes at spille en rolle.

  • Fibromer og polypper

Disse er forskellige typer vækster, som kan udvikle sig inde i livmoderen og kan medføre blødning. Fibromer består af muskelvæv og kan være små eller store; mens polypper er forholdsvis små, typisk runde eller ovale og består af livmodervæv.

  • Endometrisk hyperplasi

Dette er hvor livmodervæggen bliver tyk, hvilket kan være resultatet af ændringer i østrogen- eller progesteronniveauet i kroppen. Dette fører derefter til unormale blødning; menstruationen kan være kraftigere eller vare længere end normalt.

  • Graviditetsproblemer

Kontakt din læge øjeblikkeligt hvis du bløder fra skeden under graviditet.

  • Kræft i livmoder eller livmoderhalsen

Disse tilstande medfører generelt ikke symptomer som er åbenlyse i deres tidlige stadier, men usædvanlig vaginal blødning kan være et tegn.

I de fleste tilfælde har kvinder med blødning fra skeden ikke kræft - så lad være med at gå i panik. Det er dog stadig vigtigt at blive tilset af en læge eller gynækolog, hvis du opdager det.

For kvinder mellem 25 og 64 år, hjælper det at få jævnlige gynækologiske undersøgelser. Det giver mulighed for at opdage eventuelle tidlige tegn på kræft eller andet, således at behandling kan startes tidligt. Tests bør udføres mindst hvert tredje år i alderen 25 til 49 og herefter hvert femte år fra 50 til 64 år.

  • Abort

Blødning fra skeden er normalt og kan vare i op til 14 dage, hvor en graviditet afsluttes tidligt. Fortsætter blødningen udover de to uger, så bør du kontakte lægen.

 

Hvad sker der når jeg tager til lægen?

Almindeligvis vil du blive stillet en række spørgsmål om dine symptomer og vil måske blive henvist til en gynækolog eller få foretaget nogle tests, således at en diagnose kan stille.

Undersøgelserne som kan blive foretaget grundet blødning mellem menstruationer inkluderer:

  • Test for kønssygdomme. Typisk ved podning fra skeden.
  • Graviditetstest.
  • Fysisk undersøgelse. Lægen kan ønske at tage et kig på de indre kønsdele, normalt ved brug af et spekulum, således at livmoderhalsåbningen kan inspiceres.
  • Blodprøver. For at kontrollere for unormale hormonniveauer.
  • Ultralydsscanning. Scanningen kan bruges til at kontrollere for anatomiske abnormaliteter.
  • Screening og celleskrab fra livmoderhalsen. Som nævnt bør testen alligevel foretages jævnligt på kvinder i alderen 25-64 år. Hvis du ikke har fået foretaget test for nyligt, kan lægen arrangere en undersøgelse, for at fastslå årsagen til blødningen.