Leveren er et vigtigt organ, som udøver flere vigtige funktioner i kroppen, såsom at konvertere sukker fra mad om til energi og bekæmpe infektioner.

Hepatitis C virus, eller HCV, som påvirker leveren, kan derfor have en betydelig indvirkning på helbredet; og i visse tilfælde føre til meget alvorlig sygdom.

Ruten som en hepatitis C infektion følger, kan variere kraftigt fra person til person. Nogle patienter vil være uvidende om at de har infektionen; andre kan blive akut syge øjeblikkeligt efter infektion, selvom dette er ret sjældent.

Transmission kan forekomme på flere måder: såsom blod til blod contact, gennem samleje eller fra en inficeret moder og til hendes barn.

Tilstanden er mere almindelig i udlandet, herunder i mellemøsten og østeuropa, end den er i Danmark. I løbet af de seneste år har flere udviklinger indenfor vaccination og behandling ført til at flere eksperter forudser at virusen vil været udryddet i løbet af de kommende årtier.

For at lære mere om tilstanden har vi haft kontakt til holdet bag Hepatitis C Trust, hvor Charles Gore, ansvarshavende direktør, har taget sig tid til at besvare vores spørgsmål.

 

Hepatitis C: hvem bliver ramt?

Sundhedsstyrelsen vurderer at 15-20.000 danskere lever med hepatitis C. Dog er der kun 6.000 registrerede patienter, hvilket gør det svært at kende det præcise tal. Det skyldes til dels at mange ikke ved de har været udsat for smittefare samt at behandling i Danmark i skrivende stund ikke tilbydes alle (grundet høje omkostninger), hvorfor mange er resignerede i forhold til undersøgelse. Typisk tilbydes der først behandling når leveren er begyndt at tage skade. Dette er ikke tilfældet i Storbritannien.

Om risikogruppen, fortæller Charles os:

‘Den største risikogruppe for hepatitis C er de som injicerer stoffer, hvoraf mange har kaotiske liv og ikke forbundet til sundhedsservices. Der er høj forekomst af hepatitis C blandt visse sydasiatiske og østeuropæiske folkegrupper grundet ikke-sterile forhold i medicinsk praksis i disse lande, men disse grupper ser ikke dem selv som være i risikogruppen, da hepatitis C er "misbrugersygdom".’

‘Mange af de som stadig lever med hepatitis C kan have fået inficeret blod før 1991* eller være fra en befolkningsgruppe som injicerede stoffer for lang tid siden, måske kun et par gange, som ikke ser dem selv som værende i risikogruppen.’ tilføjer Charles.

* I Danmark begyndte hepatitis C-screening af donorblod først i 1992.

De som er i en af disse grupper anbefales at få taget jævnlige tests for hepatitis C udover andre infektioner.

Charles forklarer at: ‘den største udfordring i at udrydde hepatitis C, er at nå de som lever med hepatitis C men endnu ikke er blevet diagnosticeret, og sikre at de henvises til behandling hurtigst muligt.’

 

Test for hepatitis C

Hepatitis C kan typisk diagnosticeres gennem to blodprøver: antistof-testen og en PCR-test.

  • Antistof-testen ser efter hvorvidt immunsystemet producerer stoffer til at bekæmpe virusen.
  • PCR-testen ser om virusen stadig findes og reproducerer sig i kroppen.

Resultaterne fra disse er typisk tilgængelige i løbet af to uger.

Yderligere blodprøver og scanninger kan være påkrævet for at fastsætte omfanget af eventuel skade, som måtte være sket på leveren.

Så, hvilke tiltag gøres der, for at opfordre medlemmer af risikogruppen til at blive testet i Storbritannien?

‘Tests hos misbrugsservices er steget i de seneste år, men det er stadig ikke optimalt i nogle områder.’ forklarer Charles. ‘Vi så gerne introduktionen af opt-out tests hos misbrugscentrene, med monitoreringssystemer og mål sat op som en del af deres kontrakter.

Charles nævner derudover de specifikke strategier, som er indført for tests for hepatitis C i det engelske fængselssystem.

‘Siden 2017 har der været en universel opt-out test-politik for fængsler i England, men optaget af tests og behandling i fængslerne varierer kraftigt. Nogle fængsler opnår konsekvent test-rater nær de 80% af indgående fanger, mens andre knapt når op på 10%. Der er behov for mere robuste nationale retningslinjer for implementering af tests i fængsler.’

 

Hvordan behandles hepatitis C?

De fleste med en hepatitis C-diagnose kan kureres med behandling. Det har ført til at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har annonceret at alle lande bør have som mål at have diagnosticeret 90% af hepatitis C-patienter og behandlet 80% i år 2030. Dette skulle stort set udrydde sygdommen på verdensplan.

Som Charles fortsætter med at forklare:

Indtil 2014 blev hepatitis C-behandling leveret via injektion, varede mellem 24 og 48 uger, resulterede i kraftige bivirkninger og havde kurerede færre end 50% af patienter.’

‘Ny antiviral med direkte virkning (DAA - direct acting antiviral) blev først tilgængelige i 2014. Disse behandlinger er tabletbaserede, med en varighed på 8 til 12 uger, har få bivirkninger og kurerer omkring 95%.’

Den komplekse natur af hepatitis C-behandlinger før introduktionen af DAA betyder at patienter havde højere risiko for at slippe gennem sundhedssystemets net, som vi tidligere har været inde på.

I Danmark venter vi stadig på forbedringer i vores behandlingssystem, men Charles fortæller her om de virkninger, som ændring af behandlingsretningslinjerne har haft i Storbritannien.

‘DAA-behandling gør levering af behandling eksponentielt lettere og tilgængelig for patienter.’

‘Behandling kan nu leveres gennem samfundstjenester, som er let-tilgængelige for patienter i miljøer hvor de føler sig komfortable og i sammenhæng med andre støttemuligheder; såsom apoteker, misbrugscentre, hjemløsecentre samt den primære sundhedssektor.’

‘Det fjerner behovet for hospitalsbesøg og besværlige monitoreringsbesøg gennem behandlingsforløbet, som er særligt udfordrende for patienter med kaotiske liv.’

Selvom DAA-behandlinger har moderniseret måden hvorpå britiske hepatitis C-behandlinger administreres, så er vejen til udryddelse af sygdommen ikke udfordringsfri, som Charles forklarer:

‘Udfordringen består nu i at sikre at systemerne til at levere behandling i samfundet, samt at finde de udiagnosticerede og få dem i behandling.’

 

Udryddelse af Hepatitis C

NHS England og Verdenssundhedsorganisationen har for nyligt annonceret deres mål for udryddelse af hepatitis C, da de håber på at kunne omklassificere det til en ‘meget sjælden’ sygdom.

I begyndelsenaf året annoncerede NHS England deres 2025 måldato, hele 5 år forud fra WHOs målsætning.

NHSs udmelding af fremtidige forhandlinger med industrien’ forklarer Charles, ‘har til formål at støtte udryddelsen af hepatitis C i England i 2025 og lover at give farmakologiske virksomheder en rolle i at udvide programmerne med at finde udiagnosticerede patienter og få dem i behandling.’

Hvilke potentielle udfordringer kan stoppe os fra at nå målet før denne dag?

Charles pointerer: ‘Ikke-optimal udbredelse af testen, regionale maksimum på behandling, unødvendigt komplekse veje til behandling, et fragmenteret idræftsættelsesmiljø og ikke mindst kortsigtede behandlingsmodeller er alle store udfordringer.’

‘I øjbelikket fortæller eksperter på tværs af hepatitis C-behandlingsvejen os at England ikke vil møde Verdenssundhedsorganisationens mål om at udrydde hepatitis C inden 2030, medmindre antallet af behandlede øges kraftigt.’

Vi spurgte derudover Charles hvad han tænker der skal til, for at at nå målet i løbet af 2025.

Udvidelse af testmuligheder hvor borgeren er samt nye måder at incentivere og kontakte de som måske er i risikozonen er nødvendigt for at overkomme disse udfordringer.’ forklarer han.

‘Der er stadig betydelige forpassede muligheder, hvor vi kunne opfordre folk til at blive testet steder med høj koncentration af højrisiko grupper. I øjeblikket finder de fleste tests sted i den primære sundhedssektor eller hos misbrugscentre, men kunne også fremskyndes på apoteker, hostels, dagscentre, politiets varetægt, skadestuen, børnepleje og andre sociale services. Nye metoder til at incentivere folk til at få taget en test bør overvejes, herunder finansielle goder for højrisikogrupper som kommer ind og bliver testet eller får andre til at få en test.’

Charles går videre til at forklare at: ‘udviklingen af national hepatitis C-udryddelsesplan med modige nye strategier og ambitiøse mål for øgede behandlingstal er essentiel hvis UK skal møde eller overgå WHOs mål.’

Det samme gør sig gældende for Danmark, hvor vi står over for de nøjagtig samme udfordringer.

 

Adgang til støtte

At modtage en hepatitis C-diagnose og starte behandling kan være svært at overskue for patienter. Sørg for at tale med din læge, for at få information om hvilken støtte du kan få i dit lokalområde.

Charles fortæller om hvor vigtigt disse former for støtte er, specielt de som involverer andre i samme situation og støtter med og gennem netværk.

‘Gruppeprogrammer – hvor interventioner, samtaler og ‘partnere’ til aftalerne gives gennem tidligere patienter fra en lignende baggrund – er en yderst effektiv måde at støtte hepatitis C-patienter. De er desuden med til at øge opmærksomheden og opfordre folk til at blive testet og behandlet. Eksperter fortæller os at tillid til ligeværdige i risikogrupper, specielt i fængsler og blandt folk som injicerer stoffer, er langt større end til den kommunikation som levres og sundhedsprofessionelle og dermed mere effektiv i forhold til at få folk i behandling.’

Den kortere behandlingsperiode for hepatitis C-patienter på den nyere og mere effektive medicin, betyder at traditionelle støttegrupper ikke er så favorable som de tidligere har været.

Som Charles forklarer, ‘Mens der stadig findes lokale hepatitis C støttegrupper i nogle områder [af Storbritannien, red.], så er optagelsen faldende da behandlingen nu er relativt kort, simpel og har få bivirkninger.’

Har du eller en du kender brug for støtte eller behandling af hepatitis C, må vi øjeblikket desværre nøjes med at henvise til egen læge.

Tak til Charles Gore fra Hepatitis C Trust for sin medvirken til dette indlæg.