Cøliaki - ikke bare glutenallergi. Lær mere hos Treated.comI daglig tale er der ikke den store forskel på om der bliver sagt "allergi" eller "intolerence", når vi skal beskrive hvad det er vores krop ikke er gode venner med.

De fleste af os ved at hvede og gluten er problematisk for de med cøliaki - men hvilken kategori falder den i: allergi eller intolerance?

Som du vil lære gennem vores diskussion, ingen af de to.

I sidste uge var det i England Cøliaki-uge, som under sloganet Er det cøliaki? forsøgte at gøre mere opmærksom på sygdommen blandt offentligheden; og sørge for at de som oplever symptomer, men uden at vide hvorfor får den hjælp de har brug for.

Med dette i tankerne tog vi kontakt til Kate Newman fra Coeliac UK for at diskutere tilstanden i lidt mere dybde.

Ikke allergi og ikke intolerance

Tilstanden grupperes ofte sammen med allergier og intolerance men, som kate forklarer, så er det ikke korrekt at beskrive cøliaki som nogen af disse:

"Det er vigtigt at adskille madallergi og intolerance for fødevarer da de to ofte kan være forvirrende."

"Fødevareallergier skyldes immunforsvaret og viser sig typisk indenfor sekunder eller minutter efter man har indtaget den pågældende madvare. Små mængder kan potentielt give livstruende allergiske reaktioner, hvilket er årsagen til at det er vigtigt at kende til ingredienserne og forberedelsen af maden."

"Fødevareintolerance er ikke på grund af immunforsvaret og er generelt ikke livstruende. Det kan påvirke fordøjelsen og almindelige symptomer er ubehag i maven, diarré og oppustethed."

Symptomerne på cøliaki (som vi vender tilbage til om et øjeblik) opstår når en med cøliaki indtager gluten (et protein fra hvede). Så hvorfor er det forkert at beskrive sygdommen som en intolerance for hvede?

Som Kate illustrerer, mens symptomerne udadtil måske ligner meget, så er det som sker inde i kroppen ikke det samme:

"Cøliaki er ikke en allergi eller simpel fødevareintolerance. Det er en autoimmun sygdom som udløses af at spise gluten i korn som hvede, byg og rug. Da nogen med cøliaki spiser gluten vil deres immunforsvar reagere ved at beskadige foringen i tyndtarmen."

Symptomer og behandling

Kate fortsætter med at forklare at symptomerne på cøliaki kan variere fra meget til alvorlige:

"Selvom ikke alle med cøliaki vil opleve dem, kan symptomer bl.a. være:

  • anæmi
  • hyppige anfald af diarré
  • mavepine og kramper
  • blister i munden
  • vedvarende udmattelse
  • luft i maven
  • kvalme
  • samt opkastning."

Glutenfri diæt

"Der findes ikke nogen kur eller medicin, " tilføjer Kate."cøliaki er en livslang lidelse, for hvilken den eneste behandling er at leve en strengt glutenfri diæt resten af livet."

Det betyder man skal vælge fødevarer som er naturligt fri for gluten, for eksempel:

  • kød og fisk
  • frugt og grøntsager
  • ris og kartofler

samt at man vælger glutenfri udgaver af fødevarer som traditionelt laves med hvede, såsom:

  • glutenfri pasta
  • glutenfrit brød
  • og glutenfri morgenmad (cornflakes, havregryn etc.)

I visse områder af England vil nogle som er blevet diagnosticeret med cøliaki have mulighed for at få visse fødevarer på recept med tilskud. Dette er ikke muligt i Danmark.

Heldigvis bliver det lettere og lettere at spise ude med cøliaki. Mange restauranter beskriver på deres menu hvorvidt retterne indeholder gluten eller tilbyder glutenfri alternativer (men uanset hvad, bør du altid tager forbehold og fortæller din tjener om dine diætære krav).

Hvorfor får man cøliaki?

Som mange andre tilstande, er det ikke én definitiv faktor som giver cøliaki. Som Kate forklarer, en kombination af genetik og miljømæssige indflydelser kan spille en rolle:

"Der er gener kendt som humant leukocyt antigen som øger en persons risiko for at have cøliaki; men, selvom omkring 30% af befolkningen har disse gener vil kun ca. 1% udvikle cøliaki."

"Så der er andre faktorer involveret (miljø og muligvis andre genetiske faktorer) og nærmere forskning er nødvendig for at kunne fastsætte disse."

Hvad der også er vigtigt at notere sig er at de med cøliaki ikke nødvendigvis vil opleve symptomer i barndommen eller som teenagere, men at mange ikke udvikler symptomer indtil voksenalderen eller senere:

"Personer med cøliaki er født med gener som prædisponerer dem for at udvikle tilstanden, men symptomer kan fremprovokeres når som helst. En stressende begivenhed såsom graviditet, fødsel eller et udbrud af gastroenteritis kan frembringe sygdomme hos prædisponerede."

Tilstanden påvirker en betydelig del af befolkningen, men at identificere symptomerne og få stillet diagnosen er et stort problem.

"En ud af 100 har cøliaki," fortæller Kate os, "men nuværende forskning indikerer at kun 24% af de som har cøliaki har fået stillet diagnosen, hvilket betyder at op til en halv million her i England lever udiagnosticeret cøliaki. Langt størstedelen som har fået stillet diagnosen er 50 til 60 år og opefter."

Hvorfor overses cøliaki så ofte?

Selvom ikke alle har hørt om cøliaki før, så er estimatet at kun omkring en fjerdedel har fået stillet diagnosen yderst skræmmende.

Derudover rapporterer Coeliac UK at gennemsnitstiden fra hvornår symptomerne først viser sig og til en diagnose bliver stillet den længste vi har hørt om: hele 13 år.

Men hvad er årsagen til dette?

Den korte udgave, som Kate fortæller os, er manglende opmærksomhed og til tider fejldiagnoser.

"En ud af fire med cøliaki har tidligere været behandlet for irritabel tyktarm," forklarer hun, hvilket tyder på en typisk misforståelse mellem tilstanden og andre tarmsygdomme.

"Ydermere vil symptomerne på cøliaki ligne en række andre småproblemer, som man ikke nødvendigvis går til lægen med, men blot finder en løsning på sammen med apotekeren."

Hvad involverer diagnosen?

Visse tilfælde af cøliaki kan synes milde og vil ikke medicinsk behandling, men det er alligevel vigtigt at der tages hensyn til sygdommen. Som Kate forklarer vil de som ikke søger behandling øge deres risiko for yderligere sygdom:

"Udiagnosticeret cøliaki kan føre til en række komplikationer, heriblandt osteoporose, fertilitetsproblemer, og i sjældne tilfælde tyndtarmskræft hvis tilstanden efterlades ubehandlet."

At identificere sygdommen tidligt er derfor vigtigt for at forhindre symptomer eller at problemet udvikler sig til noget værre.

"Første skridt er at tage en snak med sin læge, som kan tage en simpel blodprøve for at kontrollere for antistoffer." fortæller Kate.

"Antistoffer produceres af kroppen som svar på indtagelse af gluten."

Du som skal have foretaget en test for cøliaki bør derfor notere sig at hvis man helt undgår gluten i ugerne op til prøven, kan dette give et forkert resultat:

"Det er derfor essentielt at man fortsætter med at spise en gluten-holdig diæt op til prøvetagningen. National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) anbefaler gluten i more end et dagligt måltid i mindst seks uger før prøven tages.."

Få hjælp

Kate´s råd for de som får stillet diagnosen er at undgå panik. Rådgivning og støtte kan fås hos din læge, som kan hjælpe med få kontakt til en diætist.

I Danmark findes en forening tilsvarende Coeliac UK, kaldet Dansk Cøliaki Forening, som på deres hjemmeside stiller en række værktøjer og ressourcer til rådighed.