Divertikulitis: Er det relateret til irritabel tarmsyndrom (IBS)

Tilstande som påvirker tarmene kan ofte være svære at diagnosticere.

Symptomer såsom diarré, forstoppelse og oppustethed kan have mange årsager.

Hvor disse problemer opstår meget hurtigt og forsvinder efter en kort periode, kan en viral eller bakteriel infektion være årsagen.

Men i tilfælde hvor symptomer vender tilbage fra tid til anden eller er vedvarende, så kan det være nødvendigt at undersøge dem nærmere og finde en årsag.

I nogle tilfælde er der måske ikke kun en enkelt årsag, og tilstandene som giver symptomer overlapper.

Forskellige kroniske tilstande påvirker fordøjelsessystemet og har mange fællestræk; og i nogle tilfælde kan en tilstand være relateret til eller øge risikoen for en anden.

Irritabel tyktarm (IBS), som vi har snakket om før, er forholdsvis almindeligt. Da vi talte med IBS Network, fortalte de os at mellem 10% og 20% af alle personer i vestlige lande ville opleve symptomer på et eller andet tidspunkt, som alle møder de "diagnostiske kriterier" for denne tilstand.

Divertikulær sygdom, i forhold til udvores symptomer, kan ligne IBS. Oppustethed, forstoppelse og diarré er alle karakteristiske for disse to tilstande.

Men er disse tilstande også relaterede?

 

Hvad er IBS?

Irritabel tarmsyndrom karakteriseres ved at mad bevæger sig gennem kroppen enten for hurtigt eller for langsomt.

Rytmiske muskulære sammentrækninger i tyktarmen styrer hastigheden hvormed det vi spiser kommer igennem. Hos patienter med IBS, mener man at denne rytme på en eller anden måde er forstyrret.

Dette kan resultere i en række symptomer, herunder:

  • Mavekramper
  • Luft i maven og oppustethed
  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Slim i afføringen

Derudover kan der opstå følgende symptomer som et resultat af en irriteret tyktarm:

  • Sure opstød
  • Træthedsfornemmelse
  • Hovedpiner
  • Kvalme
  • Hyppige toiletbesøg for at urinere
  • Muskelsmerter

Det er naturligvis ikke alle som vil opleve alle symptomerne herover; tilstanden varierer fra person til person.

Det er ikke fuldt forstået hvad årsagen til IBS er, men en øget følsomhed i tarmen menes at være en faktor; visse fødevarer, infektioner, inflammation og stress er alle mulige triggere.

Ikke overraskende så forveksles irritabel tarmsyndrom med andre tilstande. Der er ikke nogen definitiv test for at afgøre hvorvidt nogen har eller ikke har IBS. En diagnose består typisk af at udelukke andre tilstande som kan medføre lignende symptomer, heriblandt; infektioner, inflammatorisk tarmsygdom og fødevareallergier.

Behandling består typisk af diætændringer for at lindre symptomer og mindske forekomsten og alvorligheden af opblusninger. Men, hvilken strategi en person anvender afhænger af lige netop deres sag. For eksempel kan en reduktion af uopløselige fibre hjælpe mod diarré; hvor en forøgelse af fibre kan virke mod forstoppelse. En "low FODMAP" diæt kan hjælpe med at mindske oppustethed (FODMAP består hovedsageligt af at undgå kulhydrater).

Fra tid til anden kan visse lægemidler hjælpe i behandling af IBS. Antispasmodiske lægemidler hjælper ved at afslappe musklerne i tarmen; afføringsmidler og antomotilitetsstoffer kan i stedet bruges til lindring af forstoppelse og diarré.

 

Hvad er divertikulose?

Divertikulose karakteriseres ved tilstedeværelsen af divertikler. Disse er små lommer som dannes over tid i væggen af tarmen (typisk i den nederste del, kolon sigmeudeum). Divertikler er ikke ualmindelige og vil opstå med alderen, men er ikke til gene for mere end 10-20% af personer med divertikelsygdom.

De udvikles som resultatet af foringen i tarmen der skal modstå et højere end normalt tryk for at komme af med afføringen. Divertikler dannes når der kommer i brud på muskelvæggen og slimhindelaget på indersiden af tarmen trykkes igennem et sådan hul.

Lad os understrege at der ikke er noget definitivt svar på hvorfor nogen oplever divertikelsygdom og andre ikke gør, men der menes at være en sammenhæng med mangel på sunde fibre.

I mange tilfælde vil tilstedeværelsen af divertikler ikke være et problem i sig selv. Flere end 30 % af alle 60-årige og mere end 50% af alle 70-årige udvikler divertikler, men som nævnt tidligere vil kun 10-20% vil opleve gener som diarré og ubehag i maven.

Ikke overraskende, så er det meget muligt at have divertikler i mange år uden at vide det.

Divertikulitis og irritabel tarmsyndrom symptomer oversigt

 

Hvad er divertikelsygdom?

Når der opstår symptomer som resultatet af divertikler, så kaldes det for divertikelsygdom. Disse symptomer kan være:

  • Forbigående smerter, typisk nederst til venstre i maven.
  • Denne smerte kan forværres når vi spiser og lindres ved toiletbesøg.
  • Oppustethed.
  • Forstoppelse eller diarré, små "gedelorte" i afføringen.

I sjældne tilfælde vil patienter med divertikelsygdom opleve mørk eller lilla blod i forbindelse med toiletbesøg. Dette er en komplikation som kræver hospitalsindlæggelse. BEMÆRK: Har du blod i din afføring, lilla eller anden farve, så kontakt din læge snarest muligt.

Diagnosen stilles gennem en række tests. Blodprøver er normalt det første valg. Dette giver lægerne muligheden for at udelukke tarmkræft og irritabel tarmsygdom.

Når disse tilstande er udelukket, så vil tilstedeværelsen af divertikler ofte kunne bekræftes gennem en undersøgelse af tarmen (kolonoskopi). Dette er hvor et rør med et kamera for enden føres op i rektum.

Hvorledes divertikelsygdom behandles afhænger af hvor alvorligt det er. I mange tilfælde kan behandlingen ordnes derhjemme. Let smertestillende kan hjælpe med at mindske smerten og en diæt med meget fiber kan hjælpe med at forbedre afføringsfrekvensen.

 

Hvad er divertikulitis?

Når en eller flere divertikler bliver inficeret, kan dette resultere i divertikulitis. Dette kan opstå når en fragment med afføring sætter sig fast i en af disse små lommer. Bakterier bliver fanget i fragmentet og kan overvøres til vævet og give en infektion. Fuldstændig som der samler sig små blade og grene i stillestående vand, mens det i en bæk bliver båret væk af strømmen.

Ved divertikulitis, kan der opleves symptomer på divertikelsygdom, men derudover:

  • Konstant smerte, typisk nederst i maven og om på venstre side.
  • Højere kropstemperatur.
  • Generel utilpashed.
  • Kvalme og opkastning.

Ifølge International Foundation for Functional Gastrointestinal Disorders (IFFGD), vil mellem hver femte og hver syvende med divertikler (15-20%) udvikle divertikulitis.

Risikoen for divertikulitis menes at være højere, hvis du:

  • Ryger.
  • Har haft forstoppelse længe.
  • Er overvægtig eller fed.

aPersoner med nære familiemedlemmer, som også har haft divertikelsygdom kan have en forøget risiko.

En divertikulitisdiagnose kan stilles baseret på symptomer, hvis man ved at patienten i forvejen har divertikelsygdom. Har de ikke det, vil det være nødvendigt med yderligere tests.

Behandling afhænger af hvor svær divertikulitisen er. I milde tilfælde kan anbefalingen være oral antibiotika for at dræbe infektionen, efterfulgt af en diæt bestående udelukkende af væske i at par dage. Dette gøres for at lade tarmen hvile og have mulighed for at komme sig.

Mere alvorlige tilfælde (f.eks. hvor infektionen ikke forbedres efter behandling derhjemme, komplikationer er sandsynlige eller orale antibiotika ikke kan anvendes) skal man indlægges på hospitalet. Antibiotika kan i dette tilfælde gives via indsprøjtninger.

Hvor risikoen for komplikationer er meget stor, kan den sidste udvej være operation, hvor man fjerner den påvirkede del af tarmen.

 

Hænger IBS og divertikelsygdom sammen?

Divertikelsygdom kan ligne IBS. Begge tilstande giver symptomer såsom oppustethed, smerter og ændring af afføringsmønstret.

Irritabel tarmsyndrom er en kronisk tilstand, som går gennem perioder med opblusninger og bedring. Ifølge IFFGD så giver det dog ikke yderligere risiko for at udvikle andre gastrointestinale sygdomme (såsom divertikulitis).

Men, nylig forskning foreslår at de som har haft divertikulitis kan have øget risiko for at udvikle symptomer på IBS.

Et UCLA studie fra 2013 sammenlignede 1.102 post-infektionspatientermed 1.102 matchede kontroller over gennemsnitligt 6,3 år; de fandt at de som havde haft divertikulitis havde næsten fem gange så høj risiko for at få en IBS-diagnose, som de der ikke havde.

UCLA-forskerne foreslår navnet på dette fænomen bør være Post-Divertikulitis IBS (PDV-IBS).

Der blev ligeledes målt en højere forekomst af angst hos post-infektionsgruppen, hvilket lederen for forskningen kommenterede kunne trigger IBS symptom-inducerende processer i "mave-hjerne aksen".

Baseret på disse fund bemærker de at på trods af at være en akut sygdom, så har divertikulitis kapaciteten til have kroniske konsekvenser.

Det bør bemærkes at forskningen ud i sammenhængen mellem de to tilstande stadig er på sine tidligere stadier.

 

Hvornår man skal gå til lægen

Det er vigtigt at du rapporterer eventuelle kraftige eller vedvarende ændringer i din normale afføring til din læge, såldedes at en eventuelt problem kan identificeres. Din læge kan assistere med den rigtige behandling; og finde ud af om det involverer yderligere tests, en henvisning, behandling eller en diætplan for at mindske eller lindre symptomerne.