Rugbyskader

Som en amatørspiller, er rugby en af de ting som kommer mit hjerte nært. Men selv efter mange år som aktiv i sporten, gør det stadig ondt når jeg ser nogle af de mere smertefulde skader, som spillere kan udsættes for på banen.

Over de sidste par er andre sportsgrene, såsom fodbold, blevet mere sikre med regler der begrænser hvor meget fysisk interaktion, der er tilladt. Dette er dog ikke tilfældet med rugby. Faktisk har ændringer i de seneste år kun gjort skader mere almindelige; sidste år var der i efter kun 19 spil, flere skader som endte turneringen for spilleren, end der var i hele world cup turnering i 2011.

Den franske side Rugbyrama skrev i september en artikel, hvor de gik i dybden med hvorledes gennemsnitstiden for aktivt spil i kampe er stedet fra 20 minutter i 1987, til 35 minutter i 2011. Det er nu blevet almindeligt at kampe overstiger 40 minutters aktivt spil.

Dette har en direkte indflydelse på spillernes helbred.

Først og fremmest øger det forekomsten af skader i forbindelse med overanstrengelse. Spillere har meget større risiko for at beskadige led og ledbånd i løbet af en kamp, da disse dele af kroppen bliver brugt meget mere. Mere spilletid medfører ligeledes en øget risiko for at pådrage sig andre skader fra kollisioner med modspillerne.

I 2013 udgav den australske rugbyunion tal fra 2004 til 2008, som indikerer at: 31% af alle skader opstår grundet tacklinger; 18% grundet udmattelse; og 15% til spillere som udførte tacklinger. Ud af alle skader var hele 59% overbelastninger og forstuvninger.

I denne uges blog har jeg haft muligheden for at grave lidt dybere i emnet omkring sportsskader og meget specifikt; ved at identificere nogle af de almindelige skader, hvordan disse behandles og, vigtigt for de som spiller sporten, uanset niveau, hvordan de kan undgås og forebygges.

Knæskader

Skader på knæ kan vise sig i en række former, men blandt de mest skadelige er de som påvirker ledbåndende.  Skader på led- og korsbånd er oftest resultatet af de høje fysiske krav som sporten stiller.

Korsbåndsskade kan forekomme når en spiller pludseligt stopper med at løbe og skifter retning, eller hopper og lander i en mærkelig stilling, som flår i ledet. Begge er yderst almindelige i rugby.

Når du vrider i knæet, uanset om det er i situationer som beskrevet eller f.eks. ved et scrum, hvor du står med foden plantet solidt i jorden, kan give skader på ledbånd; ligeledes kan det medføre skader når vægten hurtigt flyttes fra det ene ben til det andet, noget som sker når backer i et forsøg på at stoppe et forward.

Symptomerne på knæskader er svære at overse, da de oftest vil være hævelser, begrænset bevægelse af leddet samt stærke smerte.

Behandling

Førstehjælp er det første skridt i behandlingen af skader led. Is kan bruges til at begrænse hævelsen og smerten, sammen med at løfte benet i forhold til resten af kroppen. Let tryk i form af en elastisk bandage kan ligeledes hjælpe med at mindske smerterne.

Paracetamol og NSAID (ikke-steroide anti-inflammatoriske smertestillende) kan bruges til at lindre smerterne, såfremt der ikke er en medicinsk tilstand, som umuliggør dette. Lægen kan anbefale brug af krykker eller benskinner i tiden umiddelbart efter skaden, men vil ligeledes anbefale små bevægelser for at forhindre yderligere muskelstivhed og længerevarende skader.

I alvorlige tilfælde kan kirurgi være nødvendigt for at kunne rekonstruere leddet.

Forebyggelse

Der findes metoder til at begrænse risikoen for skader på knæ og ledbånd, både før og under spillet.

  1. Opvarmning før kampen og udstrækning efter er naturligvis vigtigt, ligesom det anbefales at motionere på en måde som hjælper med at gøre leddene mere flexible.
  2. Følg trænerens og dommerens råd omkring teknikker i forhold scrum og tacklingerne.
  3. Det er lettere end det lyttere, men forsøg at positionere dig selv på en måde, hvor det er mindre sandsynligt at du skal skifte retning og dermed putte ekstra pres på dine knæ under kampe.
  4. Sørg for at spille med på et niveau, hvor du føler dig til rette. Spiller du ofte imod hold, som er langt bedre end jeres, har du større risiko for at overanstrenge dig og øger dermed risikoen for skader.

Lår

Skader på lår kan tage mange former og det ville være umuligt at nå at dække dem alle her. Der er dog to typer skader på lår, som forekommer oftere en andre i rugby; hæmatoma (blodansamlinger) og fibersprængninger.

Blodansamlinger er i bund og grund et stort blåt mærke, som typisk opstår grundet et kraftigt trauma, altså et slag eller stød, som punkterer blodåren og får blodet til at bevæge sig udenfor årerne.

Fibersprængninger er en anden almindelig skade for rugbyspillere. Typisk vil skaden være på musklerne bag på låret, som kan forstrækkes ved voldsomt brug og overanstrengelse.

Kickers vil opleve denne type skade oftere, grundet bevægelserne forbundet med en penalty.

Behandling

For hæmatoma afhænger behandlingen typisk hvor svær skaden er. I mindre alvorlige tilfælde er hvile med benet hævet, for at hjælpe med at dræne det blodfyldte område. Er ansamlingen meget stor, kan den skulle drænes kirurgisk, specielt hvis ansamlingen ikke forsvinder efter et par dage.

Fiberskader og andre forstrækninger kan behandles med følgende:

  1. Hvile i store mængder
  2. Ispakninger
  3. Kompression
  4. Hæv benet

Det er vigtigt at fjerne alt pres det påvirkede lår, så du ikke risikerer at forårsage yderligere skade.

Ispakker (gerne viklet ind i en håndklæde) bruges på det det ramte område for at begrænse hævelserne. Gør dette i 20 minutter ad gangen hver to til tre timer.

Kompressinsbandager kan bruges for at begrænse hævelserne yderligere.

Når du løfter det påvirkede område, f.eks. ved at ligge ned og hvile benet på en pude, kan du afhjælpe inflammationen.

Svære skader kan i visse tilfælde kræve kirurgi.

Forebyggelse

Det kan være svært at undgå hæmatomi-skader, da de primær forårsages af tacklinger og kollisioner. Det kan dog være en fordel at spille mod nogen på omkring samme niveau som en selv, da du så er mindre tilbøjelig til at blive tacklet ved en overraskelse, eller hårdere end du kan håndtere.

Til forebyggelse af forstrækninger/fibersprængninger, kan du mindske risikoen på følgende måder:

  1. Varm op. Formålet med dine øvelser før spillet er ideelt at hæve temperaturen på musklen én til to grader; forsøg at opvarme i omkring 20 til 30 minutter før du skal på.
  2. Stræk ud før og efter kampen; det hjælper musklerne med at restituere efter kampen og svære anstrengelser.
  3. >Støttebind kan hjælpe med at holde området varmt, hvilket mindsker risikoen for fibersprængninger og kan virke som beskyttelse mod slag.
  4. Lav styrkeøvelser med jævne mellemrum uden for banen or hold dine muskler sunde.
  5. En balanceret diæt hjælper med at opbygge stærke og modstandsdygtige muskler.

Skuldre

Ovenstående studie fra den australske rugbyunion fandt at 18% af alle skader i sporten mellem 2004 og 2008 forekom i skulderregionen.

Når du tager i betragtning, som Lennard Funk pointerer i sin artikel på shoulderdoc, at gennemsnitsvægten på spillere er stigende, sammen med hastigheden hvormed de bevæger sig rundt på banen, er det sandsynligt at mængden af skulderskader vil stige i sporten over de kommende år. Dette er tegn på at kollisioner i fremtiden vil ske med endnu større kræfter end hidtil.

Ledskred (hvor skulderen kommer ud af led) er de mest almindelige skulderskader i rugby. Det er hvor leddet skrider eller “hopper” ud af sin sokkel. En skulderluksation kan ses øjeblikkeligt, da det giver enorm smerte og armen vil være praktisk talt umulig at bevæge.

Ved ledskred kan skulderen også ændre udséende, hvor den er mere vinklet i stedet for et afrundet hjørne; der kan ligeledes fremkomme en klump under huden.

Behandling

Øjeblikkelig lægehjælp påkræves. På skadestuen vil personalet typisk få taget et røntgenbillede for at finde ud af om der er nogle frakturer eller brud i skulderen. Er der det, kræves yderligere analyse og muligvis en operation, for at få skulderen rettet op.

Når der ikke er nogle brud på skuldere, skubbes den blot tilbage på plads. Denne procedure foretages af lægen i skadestuen, og kan i visse tilfælde kræve bedøvelse. Efter proceduren følger til tider endnu en røntgenundersøgelse, for at sikre at skulderen er sat rigtig på plads.

Efter dit besøg på skadestuen skal du gå med armen i en slynge i en periode. Smertestillende, motion og opfølgende undersøgelser hos en ortopædkirurg er en normal anbefaling. Tiden det tager for et skulderskred at normalisere sig kan være tre til fire måneder. Almindelige dagligdagsaktiviteter kan typisk genoptages meget tidligere, men sport og tunge løft bør undgås indtil skulderen er helt rask.

Forebyggelse

Endnu engang bør du altid sikre dig at du spiller rugby på et niveau som passer til dig og dine evner. Er du væsentlig lettere end de fleste andre spillere på banen, kan din risiko for skulderskader og kraftigt øges.

Har du én gang haft et skulderskred, har du langt højere risiko for at det sker igen. Sørg for at du følger lægens vejledninger og behandlingsplan første gang du oplever enhver form for skade, så du sikrer dig en hurtig og effektiv helbredelsesproces,, samt mindsker risikoen for at opleve yderligere skader.

Gammeldags puritanere vil måske tænke at beskyttelse er dårlig stil, men i realiteten bruger mange, både professionelle og amatører, beskyttelse til skuldre, arme, ribben og solar plexus. Beskyttelse er værd at overveje, hvis du vil beskytte let skadelige områder af kroppen, hvor du eventuelt tidligere har haft skader.

Forstuvet ankel

Mange af de bevægelser i Rugby, som kan føre til knæskader, kan ligeledes medføre en forstuvet ankel, for eksempel en dårlig landing efter et hop eller et vrid i benet under et scrum med fødder plantet solidt i jorden. Typisk vil symptomerne være ømhed, hævelser og til tider blå mærker. Det vil desuden oftest være svært at støtte på den påvirkede ankel.

Behandling

Ligesom med fibersprængninger, vil lægen anbefale hvile, ispakninger, kompression og at hæve ankelen for at begrænse hævelsen. En af de vigtigste ting at huske for de som skal komme sig over en forstuvet ankel, er at bevæge ankelen, men i visse tilfælde kan lægen rådgive at undgå at bevæge leddet og i stedet få ledddet i gips.

Bevægelsesøvelser involverer sjældent at putte vægt på ankelen tidligt i forløbet, men i stedet flexibilitets- og mobilitetsøvelser, såsom at skrive alfabetet med foden.

Forebyggelse

Grundig opvarmning før kampe kan hjælpe med begrænse risikoen for en forstuvet ankel, ligesom det er vigtigt at have ordentligt fodtøj.

Hjernerystelse

Denne slags skader er oftest resultatet af intenst spil og desværre en almindelig hændelse indenfor rugby. I 2014 fortalte den New Zealandsk-fødte engelske spiller Shontayne Hape, hvor udbredt hjernerystelser er i sporten, og det pres mange spillere føler de er under, for at ignorere dem og spille videre.

Hjernerystelser er ikke kun en kortvarig trussel, men bærer også seriøse langtidsrisici hvis de ikke behandles. Symptomer kan være kortvarige tab af bevidsthed efter sammenstødet (med ikke altid), påvirket synsevne, forvirring og hukommelsestab.

Behandling

Først og fremmest vil paramedicineren eller en tilstedeværende læge undersøge patienten for at se, om der er tegn på alvorlige skader ved at tage mål af åndedrættet og se om der er blødning fra ørerne.

Herefter følger en række spørgsmål for at finde ud af om der er tegn på hukommelsestab, eller bede patienten om at foretage en række simple øvelser for at se om der er tegn på manglende koordinationsevne.

Er der tegn på en alvorlig hjerneskade, følger yderligere tests med en CT scanner.

At komme tilbage fra en hjernerystelse vil typisk involvere hvile og at undgå situationer, som potientielt kan være stressende. Alkohol bør undgås under alle omstændigheder, ligesom mange andre former for rekreationelle stoffer. Smertestillende medicin såsom paracetamol kan gives, ligesom ispakninger indviklet i håndklæder kan lindre smerterne i det berørte område.

Der er ikke noget konsensus angående specifikt hvor lang tid en patient bør hvile sig efter at have opleve en hjernerystelse, men det er vigtigt at få lægens ord for at du er klar, før du vender tilbage til sporten.

Forebyggelse

Den rigtige påklædning, specifikt en beskyttende hjelm, kan hjælpe med at forhindre sværhedsgraden af hovedskader.

Det kan være fristende, specielt for de ekstremt konkurrenceorienterede, at nedspille alvorligheden af hjerne- og hovedrelaterede symptomer efter et stød, så du kan vende tilbage til spillet så hurtigt som muligt, men dette er muligvis det farligste du kan gøre. Gentagne udiagnosticerede hjernerystelser kan have voldsomme langtidsvirkninger, så tag alle hårde stød mod hovedet alvorligt.

Min rutine før og efter en kamp

Hvad du gør under din opvarmning, ligesom alt andet når det kommer til sport og motion, er op til dig, din træner og dine holdkammerater. Alle har forskellige meninger om hvor lang tid man skal varme op og hvilke øvelser der er mest givende.

Jeg siger ikke at min rutine er en perfekt rutine eller noget nær den bedste. Jeg vil dog sige at den har tjent mig vel i de mere end tyve år jeg har spillet rugby:

  1. Udfør visse øvelser næsten hver dag. Det er bl.a. udstrækning af lår og baglår, ryg og skridt, som jeg gør når jeg har været ude og løbe eller lave udholdenhedsøvelser.
  2. På kampdage gennemgår vi på holdet en række håndteringsøvelser før nogle dynamiske øvelser for at sikre vores muskler er varme, før vi starter på strækkeøvelser.
  3. Efter vores kampe sørger vi for at varme ned, hvilket typisk er stille løb på banen, efterfulgt at nogle generelle strækøvelser.