De fleste mennesker ved at forhøjet kolesterol kan have en negativ indvirkning på hjertets helbred. Det forbindes normalt med dårligt blodomløb og i så langt er de fleste med, men forstår ikke helt hvad tilstanden egentlig betyder. Gennem hele året arbejder en række organisationer på at øge opmærksomheden på tilstanden, heriblandt Hjerteforeningen.

Vi har taget en snak med Barbara Dinsdale, Lifestyle Manger hos Heart Research UK. Hun giver os her hendes ekspertindsigt i forskellige typer kolesterol, hvordan de virker og hvilken indflydelse de har på vores hjertes helbred.

Hvad er kolesterol?

Den mest almindelige misforståelse når det kommer til kolesterol, er at det er “dårligt”, men det er ikke rigtigt. Faktisk, som Barbara forklarer, har kroppen brug for kolesterol for at fungere normalt:

“Kolesterol er en essentiel byggeblok for cellevægge og er involveret i produktionen af vitamin D, galdesyrer og visse hormoner såsom testosteron og østrogen. Din lever laver størstedelen af den kolesterol din krop behøver, og selvom visse fødevarer indeholder kolesterol, er det typen af fedt du spiser og din livsstil som har størst indflydelse på både mængden og typen af kolesterol som din krop producerer.”

Hojt Kolesterol

“Godt” og “dårligt” kolesterol

Barbara fortsætter med at forklare at der er to vigtige typer kolesterol, og at det er når disse er ude af balance at der kan opstå helbredsproblemer:

“Kolesterol rejser rundt i kroppens blodstrøm pakket ind i proteiner i partikler kaldet for lipoproteiner. De to hovedtyper af lipoproteiner som spiller en rolle i forhold til forskalninger i arterierne (åreforkalkning) og hjertesygdomme er:

  1. Low Density Lipoproteins (LDL), ofte omtalt som “dårligt kolesterol”, bærer kolesterolen derhen hvor det skal være
  2. og High Density Liproteins (HDL), også kendt som det “gode kolesterol”, tager kolesterolen som ikke skal bruges længere, og transporterer det tilbage til leveren.”

“Problemer opstår når LDL kolesteroltallet er højt og HDL kolesterolet er lavt, da LDL kolesterol højst sandsynligt vil blive opbevaret i arterievæggene, det vi kender som åreforkalkning.” fortæller Barbara.

“HDL derimod, sendes tilbage til leveren, væk fra arterievæggene. Overskydende LDL og lavt HDL, specielt hvis der forefindes yderligere risikofaktorer, kan forværre åreforkalkning, hvorved arterierne hærdes og mængden af blod der kan strømme igennem sænkes kraftigt grundet opbygningen af plak. Dette er den primære årsag til hjertesygdom. Mere end halfdelen af kronisk hjertesygdom i England skyldes forhøjet kolestorel.”

Selvom det ikke er helt korrekt at tale om HDL og LDL som henholdsvis “gode” og “dårlige” typer kolesterol, kan en ubalance føre til en “dårlig” eller usund situation.

Risikofaktorer

Som i tilfældet med de fleste sygdomme, er der en række faktorer som kan øge risikoen for at få konstateret et højt kolesteroltal. Desværre kan en række af disse være svære at kontrollere:

“Kolesteroltallet øges typisk som vi bliver ældre, og hos kvinder ligeledes efter overgangsalderen. Til tider kan forhøjet kolesterol skyldes en arvelig sygdom kaldet familiær hyperlipædemi. Så det behøver næppe nævnes, men de med højest risiko for højt kolesterol er folk over fyrre og de med arvelig hyperlipædemi udover diabetikere, overvægtige og fede samt de af sydafrikansk oprindelse.”

Det betyder derudover også noget om du i din familie har hjertefejl eller hjerteanfald, der kan øge risikoen. Men, som Barbara fortsætter, er livsstil den største faktor:

“I de fleste tilfælde er forhøjet kolesterol et direkte resultat af vores diæt, specielt mængden af mættede fedtsyrer vi spiser.”

Rygning kan ligeledes forværre højt kolesterol, da kemikalier som kan findes i cigaretter, som påvirker virkningen af HDL, hvilket igen får årerne til at blive tilstoppet.

Tegn og symptomer

Mange sygdomme præsenterer sig først med en række advarsler i form af symptomer, når de først begynder at have en indflydelse på kroppen, men forhøjet kolesterol gør ikke. De første symptomerne ved højt kolesterol er ofte et hjerte- eller blodcirkulationsproblem.

“Der er ingen åbenlyse symptomer på forhøjet kolesterol, men de kan vise sig for dem med arvelig hyperlipædemi.” forklarer Barbara.

Dette kan være i form af hævede klumper på huden, som er små kolesteroldepoter, der viser sig rundt om knoerne, achillessenen eller som gule depoter rundt om øjnene.

På trods af de ovenstående symptomer, er den eneste måde hvormed man sikkert kan stille en diagnose, ved at tage en blodprøve; typisk anvendes en simpel priktest.

“En kolesteroltest bør tages hvert femte år efter de fyldte 40 år” siger Barbara, “men det kan være en god ide for voksne at blive testet mindst én gang før eller hvis chancen er der.”

Forebyggelse og behandling

So hvad kan man gøre for at mindske sin risiko for at udvikle forhøjet kolesterol? En sund diæt, som Barbara fortæller os, er det vigtigste:

“En sådan kost bør indeholde rigeligt med frugt, grønt, fibre fra frugt, grønt, korn, bønner, bølgfrugter og opløselige fibre (beta glucan) som findes i fedt, enkeltumættet fedt fra fødevarer såsom oliven- og rapsolie, nødder, frø og avocado og soja-baserede produkter.”

Derudover kan de, som til dagligt er meget stillesiddende, sænke deres kolesterol ved at øge mængden af fysisk aktivitet, og de som ryger kan sænke deres risiko ved at kvitte smøgerne.

Lær mere om Heart Research UK ved at besøge deres hjemmeside.

Eller besøg Hjerteforeningens side og lær mere om hvad der foregår på dette område herhjemme i Danmark.