For mange er blot det at booke sin ferie en spændende tid. Vi får lov til at træde et skridt væk for vores dagligdag og drømme os kloden rundt. Dette uanset om ferien er aktiv med opdagelser eller bare handler om at sidde i skyggen og slappe af.

Men, for den tredjedel af den danske befolkning som lever med kronisk sygdom, så kan planlægningen være den mest stressende del.

Har du en kronisk sygdom og tænker på at booke en ferie, så har vi her samlet en række gode råde til at hjælpe dig med at få så behagelig en ferie som muligt.

Pakning af taske i forberedelse til rejse med kronisk sygdom

 

Brug tid på at planlægge din ferie

Hvis du har en kronisk sygdom og vil ud at rejse, så tag dig good tid til at undersøge mulighederne før du booker noget. Dette arbejde bør påbegyndes før du vælger hvor du vil hen.

Alt afhængig af hvad du lider af, kan der være visse dele af verden som er utilgængelig eller forværrer dine symptomer.

En ændring i klima, luftforurening eller diæt kan alle være potentielle årsager til en forværring af symptomer for kroniske tilstande. For eksempel kan destinationer med kraftig forurening være uegnet for personer med asthma, allergi eller KOL.

For andre kan det være en risiko at tage for langt væk fra byer og forurening. Dårlig adgang til læger og sundhedssystemet som helhed, kan for nogle med kronisk sygdom være en risiko de ikke bør løbe.

Tal med din læge eller behandler og brug almindelig sund fornuft før du vælger hvor flyveren skal lande.

 

Bestil tid hos lægen

Før du rejser med din kroniske sygdom, bør du bestille en tid hos lægen. Det giver dig mulighed for at få gennemgået din medicin og få gode råd til at forblive sund mens du er udenlands.

Der er visse rejsemål hvor lægebesøget ikke er en mulighed, men livsnødvendige, f.eks. når det er nødvendigt med specifikke vacciner eller lægemidler før afrejse. Tag et kig forbi siden her, hvor du kan læse mere om en række specifikke lande og se Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Ideelt så bør du bestille tid hos din læge et par måneder før afrejse.

Du bør tage højde for det faktum at visse vacciner kræver flere doser, spredt ud over flere uger.

 

Hvor kan jeg få mine rejsevaccinationer?

Dette afhænger af hvilke typer vaccinationer du har brug for. Din læge vil kunne rådgive dig om dette. Nogle klinikker har vaccinerne selv, mens du andre steder vil blive henvist til en klinik som specialiserer sig i vacciner. Bemærk at det kan være nødvendigt at bestille i god tid, da ikke alle klinikker har alle vacciner på lager hele tiden.

 

Hvor meget koster rejsevacciner?

Prisen på vacciner varierer meget, både af vaccinen og ikke mindst hvilken type klinik du besøger.

En enkelt dosis kan koster alt mellem 300 kr. og 900 kr.. Det er vigtigt at huske på at en vaccine kan kræve mere end en dosis.

Enkelte vacciner kan fås med tilskud eller gratis, disse er dog ikke myntet på rejse, men er vacciner som tilbydes i andre sammenhænge (f.eks. HPV, MFR, Hepatitis og influenza).

Da mange andre vacciner er betalte (med 100% betaling fra patienten) kan det være en rigtig god ide at kigge sig omkring, for at sikre at du får den bedste pris.

Uanset hvilken klinik du beslutter dig for at besøge er det vigtigt at du gør dem opmærksom på eventuelle helbredsproblemer, allergier og lignende som kan have indflydelse på hvilke vacciner som er egnet til brug af dig.

 

Skal jeg tage behandling for malaria?

For at svare på dette spørgsmål er det først nødvendigt at finde ud af hvorvidt områder du rejser tuil har risiko for malaria.

Malaria findes hovedsageligt i verdens tropiske egne såsom Afrika, Asien, Haiti, Den Dominikanske Republik, Central og Sydamerika, visse stillehavsøer og områder i mellemøsten.

Din læge eller rejsecenter vil være i stand til at rådgive om hvorvidt din destination har risiko for malaria. Der er derudover en række kilder online, hvor du kan lære mere om de enkelte lande, herunder også vores blogindlæg om malaria.

Det er vigtigt at fortælle alle detaljerne om din kroniske sygdom og medicinske behandling. Denne information kan have indflydelse på hvilke valg du har i forhold til at forebygge og bekæmpe malaria.

 

Har du pakket nok medicin til rejsen?

Hvis du anvender medicinsk behandling for din kroniske sygdom er det vigtigt at du sikrer dig at have nok med til hele din rejse og lidt til.

Giv dig selv rigeligt med til at organisere dine recepter og medicin med din læge og apotek. Apoteket kan have behov for at bestiille ekstra hjem, hvilket kan tid, alt afhængigt af hvilket lægemiddel der er tale om.

Husk at kontrollere udløbsdatoen på din medicin. Din medicin skal kunne holde sig til hele rejsen.

Det anbefales at tage ekstra medicin med, i tilfælde af forsinkelser e.lign. uforudsete hændelser under rejsen.

Det kan være nødvendigt at medbringe ekstra medicin i din check-in baggage, i tilfælde af at der sker noget med din håndbaggage og omvendt.

 

Pakning af din medicin

At pakke kuffert kan være en omstændig opgave. Men det er vigtigt at få det organiseret, specielt når det handler om din medicin.

Hvis du har behov for at tage medicin med dig når du rejser, så er der nogle regler som du bør følge, for at gøre processen så let som mulig:

  1. Opbevar din medicin i dens originale indpakning fra apoteket.
  2. Tag kopier af dine recepter med dig. Endnu bedre; medbring et brev/pillepas fra din læge, som forklarer at lægemidlet er til dig. Dette kan koste et administrationsgebyr.
  3. Hold din mediicin i din håndbaggage. Livsnødvendig medicin er ikke underlagt restriktionen på 100ml væske (hvis din medicin kommer i væskeform).
  4. Hvis din medicin skal være på køl er det nødvendigt at arrangere transport af denne. Flyselskaberne har typisk ikke mulighed for at hjælpe.
  5. Tag kontakt til dit flyselskab for at høre nærmere om eventuelle begrænsninger.
  6. Kontroller udløbsdatoen på din medicin.
  7. Skriv ned hvad navnene er på lægemidlerne du bruger, herunder også deres generiske navn og aktive ingrediens samt dosis. Det kan være behjælpeligt at oversætte dette til de/det lokale sprog for dit rejsemål.
  8. Nogle lande har begrænsninger på hvilke lægemidler der må tages med gennem tolden. Lægemidler som kan fås i håndkøb kan være klassificeret anderledes i andre lande. Kontakt dit landets ambassade for nærmere information.

 

Sørg for rejseforsikring

Det er vigtigt at købe rejseforsikring uanset om du allerede har en sygdom eller ej.

Du bør kigge efter forsikringer som indeholder følgende:

  1. Aflysning - hvis du bliver syg før afrejse og ikke tage afsted alligevel.
  2. Lægeomkostninger - regninger for behandling i udlandet kan hurtigt blive dyre, hvis du bliver syg eller er del af en ulykke.
  3. Lægelig evakuering - dette dækker transport til et mere egnet hospital eller behandlingssted hvis nødvendigt.
  4. Repatriering - dækker dine hjemrejseomkostninger.

Sørg for at købe grundig dækning for din tilstand og din rejse. Den billigste løsning er ikke altid den som passer bedst til dig.

Kontakt eventuelt velgørende organisationer og spørg ind til deres gode råd om rejser og forsikring for personer med lige netop din sygdom. Der er gode chancer for at de har hjulpet andre i samme situation før og ved lige præcis hvad du skal være opmærksom på.

 

Husk det gode humør

Det kan godt se ud som om, at det at rejse med kronisk sygdom er helt umuligt. Det behøver det ikke at være. God planlægning og en smule forsigtighed gør det ganske muligt at få en ferie som er gnidningsfri og fyldt med gode minder.