Man behøver ikke være læge for at for at være bekendt gigt og dens indvirkning på kroppen. Tilstanden er så almindelig at de fleste af os, at selv hvis vi ikke selv har haft symptomer, så kender vi en som har.

Gigt karakteriseres ved hævede led, smerter, stivhed og i svære tilfælde også begrænset bevægelighed. Tilstanden viser sig normalt senere i livet, og med god grund; slidgigt, eller artrose, hvilket er den mest almindelige form, skyldes nedbrydelse af ledbrusk, ledbånd, sener og knoglevæv i og omkring leddene, hvilket går det mere naturligt at problemerne opstår efter mange års aktivitet.

Hvad mange ikke opdager, er at der findes flere typer af gigt, som ikke er forbeholdt de ældre generationer. Tusindvis af unge lever ligeledes med gigt, og det skyldes ikke altid de samme indflydelser som ved voksne tilfylde.

For at lære mere om emnet har vi taget kontakt til Dr Ian Scott fra King’s College i London, som er specialist indenfor feltet og medicinsk talsmand for Arthritis Research UK. Læs med for at lære mere om de forskellige varianter af gigt som påvirker unge, samt hvad man kan gøre for bedre at håndtere symptomer og forhindre forværring.

Hvor almindeligt er gigt hos unge?

Områder der påvirkes af gigt: Hals, hofte og lænd, fingre og håndled, knæ samt roden af storetåen

Som vi nævnte herover, så er artrose den mest almindelige form for gigt ud af over 200 forskellige gigtsygdomme; Gigtforeningen oplyser at mere end 300.000 danskere har fået stillet diagnosen slidgigt, mens at yderligere 150.000 til dagligt døjer med smerter og problemer med bevægeapparatet. “Slidgigt opstår når ledbrusk mellem knogler bliver slidt væk og leddene forsøger at reparere sig selv,” forklarer Dr Scott, “hvilket fører til smerter og stivhed. Det har en tendens til at påvirke folk i fyrrerne og opefter.”

Men, som Dr Scott fortsætter med at forklare: “Hos unge i alderen 16 og op, er der en række andre typer af gigt som kan påvirke dem.”

“Leddegigt kan udvikle sig fra 16 år og opefter, selvom de fleste ikke vil opleve symptomer før de når fyrreårs alderen. Det forårsages af ændringer i kroppens immunforsvar, som fører til inflammation i leddene.” Denne form for gigt er den næstmest almindelige, lige efter slidgigt.

“Andre mindre almindelig typer gigt hos unge i alderen 16 og over er psoriasisgigt (hvor leddgigt, altså inflammation af leddene, sker hos personer med psoriasis og den anden er spondylartropatier, hvor inflammationen påvirker leddene i rygraden. Psoriasisgigt viser sig almindeligvis mellem de 30 og 50 år, mens spondylartropatier oftere begynder lidt tidligere, omkring de 20 år.”

Der findes dog en hel kategori af gigtsygdomme som kan påvirke børn og oftest viser sig før de fyldte 16 år, også kendt som børnegigt.

“Børneleddegigt eller juvenil idiopatisk artritis (JIA),” forklarer Dr Scott, “er hovedtypen af atritis som rammer unge mennesker, typisk før de er fyldt 16. Ligesom leddegigt involverer det inflammation af leddene.” I Danmark er der omkring 1200 børn med leddegigt og 120 drenge og piger får hvert år stillet diagnosen. Størstedelen af patienterne er under 5 år, med en overvægt af piger.

Juvenil idiopatisk artritis

Som man kunne forvente med en sygdom der påvirker så forholdsvis mange, så kommer JIA i forskellige former.

“Der findes forskellige type af juvenil idiopatisk artritis.” Fortæller Dr Scott. “Den mest almindelig er oligoartritis, hvor kun få led er berørt.” I de fleste tilfælde vil det være det ene eller begge knæ som viser symptomer. “Denne type er ofte mild og vil højst sandsynligt gå væk af sig sig uden skade på leddene.”

“Der findes andre typer som er meget lig ledgigt, psoriasisgigt og spondylartropatier hos voksne, med lignende symptomer, som påvirker de samme steder på kroppen.” Spondylartropier påvirker hovedsageligt rygsøjlen, hvor psoriasisgigt primært vil have en indvirkning på fingre og tæer.

Men indflydelsen af JIA er ikke begrænset til inflammation af leddene, som Dr Scott her illustrerer:

“En af de store forskelle på JIA og gigt hos voksne er at øjnene ofte bliver inflammerede hos JIA-patienter. Dette problem kaldes uveitis. Ved visse typer af JIA kan unge få brug for at besøge en øgenlæge jævnligt, for at sikre at uveitisen ikke udvikler sig. Nogle unge med svær JIA vil desuden opleve at puberteten forsinkes og medicin såsom steroider kan være med til at sløve væksten.”

Motion og dens rolle hos gigtpatienter

For mange med gigt, specielt de som oplever store smerter, er receptpligtig medicin ofte nødvendigt. Det kan dog hjælpe at ændre på sin livsstil for at lette symptomerne og gøre opblusninger mindre smertefulde og hyppige.

En sådan aktivitet, som mange eksperter peger på, er motion. Det er nok ikke den første løsning mange vil overveje, når nu sygdommen netop gør at det bliver sværre at bevæge sig og måske endda smertefuldt. Men det er netop derfor det er godt.

Sandheden er, at motion og bevægelse er enormt vigtigt i forhold til at vedligeholde fleksibilitet og mobilitet, og i visse tilfælde også mindske smerterne.

“Der er ikke bevis for at motion forværrer gigt.” fortæller Dr Scott os. “Faktisk ved vi tværtimod at let motion kan hjælpe med hævede led. Svømning, cykling, yoga og pilates er alle rigtig gode motionsformer, der hjælper hjertemuskulaturen og styrker musklerne omkring leddene og forbedre fleksibiliteten.”

Men som Dr Scott understreger, så er det vigtigt at vælge den rigtige form for motion: “Jævnlig, forsigtig og sikker motion er en af de bedste ting unge kan gøre for at håndtere tilstanden og forbedre deres helbred. Der er mange forskellige måder at motionere på, hvilket gør det vigtigt for unge at vælge en aktivitet du kan lide, således at de forbliver motiverede og holder ved.”

Kan diætændringer hjælpe?

Ved visse sygdomme, spiller diæt en meget stor rolle. Faktisk så er et af de første områder man undersøger ved en sygdom ofte, hvorvidt den er påvirket af hvad vi spiser og drikker; ikke mindst om hvorvidt om visse fødevarer spiller en bestemt rolle. Med denne viden kan man eventuelt justere sin diæt således at man ikke kun undgår en negativ indflydelse, men måske endda kan opnå gavnlige virkninger.

Så hvordan står det til med gigt? Er det en bestemt type diæt som kan hjælpe med at forbedre dens indflydelse på dagligdagen?

“Selvom der ikke findes en diæt eller nogen kosttilskud som kan kurere gigt, så oplever nogle at deres symptomer forbedres, som et resultat af en ændret kost.” forklarer Dr Scott. “Men der er ikke noget videnskabeligt grundlag for at dette virker, og at skære ned på indtaget af visse fødevarer kan betyde at du mister vigtige næringsstoffer fra disse fødevarer.”

Ikke overraskende, og som det er tilfældet med mange andre sygdomme, så fortsætter Dr Scott her med at illustrere hvorledes der ikke findes én bestemt diæt til alle gigtpatienter, uanset om det er JIA eller knogleskørhed:

“Fordi alle mennesker er forskellige og der findes så mange forskellige typer gigt, findes der ingen garanti for at det som virker for en patient også virker for en anden. En balance mellem motion og en god diæt, sammen med medicin, er en vigtig del af det at håndtere sin gigt. Uanset hvilket type gigt man lyder, bør man spise sundt og balanceret for at få alle de vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre næringsstoffer som man har brug for.”

At holde sig til almindelig sund fornuft, kan altså hjælpe med sunde knogler og led - et fornuftigt valg.

“Prøv eventuelt med en mere middelhavs-agtig diæt som indeholder fisk, bælgfrugter, nødder, olivenolie og masser af frugt og grøntsager.” råder Dr Scott. “Sørg også for at indtage fødevarer som er rig på omega-3 fedtsyrer, for eksempel olieholdig fisk, som har vist sig at hjælpe med at begrænse inflammation under visse forhold.”

Ikke-medicinske muligheder

Visse kosttilskud har vist sig at have positiv virkning i forhold til at begrænse symptomer på slidgigt. Men virker disse også hos patienter med JIA?

“Populære kosttilskud mod slidgigt, såsom glucosamin, har ingen virkning på JIA eller andre former for inflammatorisk artritis.” fortæller Dr Scott os, men fastholder at der er en række andre strategier som kan gøre en forskel:

“Som jeg tidligere har hentydet, er motion en af de bedste måde at håndtere gigt på. Akupunktur har ligeledes vist sig at være en løsning for nogen, for at bedre at kunne klare smerterne og massage kan desuden hjælpe med angst, stress og muskelspændinger.”

Han forklarer yderligere at en sund balance mellem arbejde, studie og fritid kan spille en stor rolle: “Mange unge mennesker med gigt vil opleve at udmattelse er et symptom på tilstanden, hvilket gør det vigtigt at være opmærksom på sit aktivitetsniveau. Det betyder at man skal være opmærksom på tiden og arbejde indenfor sine grænser med små ugentlige mål. Ergoterapeuter og reumatologiske sygeplejersker specialist kan hjælpe med dette.”

Hjælp til at blive ved med at være positiv

Noget som ikke mange taler om i forhold til gigt, er den psykologiske indvirkning som sygdommen kan have. “At have smerter og en langtidsvarende eller kronisk sygdom som gigt, kan til tider føre til et dårligt humør og frustration.” siger Dr Scott. “Disse følelser er naturlige, almindelige og helt forståelige.”

Jeg ved fra erfaring at følelsesmæssigt stress er en medfølgende faktor både hos unge og gamle med gigt, som de til tider tøver med at kontakte deres læge om. Uanset, så er det noget som din egen læge eller en specialist kan hjælpe med. Som Dr Scott forklarer:

“Visse børnegigt-afdelinger har en tilknyttet psykologrådgivning. Noget af det, som disse kan hjælpe unge gigtpatienter med er at håndtere problemerne omkring blodprøver, indsprøjtninger og scanninger; at justere sit liv til en ny diagnose eller behandling; håndtering af symptomer, som forhindrer en normal livsstil, såsom manglende mobilitet og smerter; hjælpe andre med at forstå sygdommen og dens indflydelse; samt hjælpe med bekymringer som at følge med kammeraterne eller omkring fremtiden og frygt omkring ikke at få det meste ud af livet.”

Håndtering af stress

Stress menes af mange eksperter at spille en vigtig rolle i forhold til sværhedsgraden af symptomerne hos osteoporosepatienter. Men specielt når du tager højde for det store pres som studier, eksamener, studie- og jobansøgninger kan lægge på teenagere, så kan dette stress måske forværre JIA også?

Dr Scott fortæller os at dette er noget som man aktivt er ved at undersøge hos Arthritis Research UK:

“Forskerne hos Arthiritis Research UK’s Centre for Adolescent Rheumatology i London undersøger hvorvidt psykologisk stress kan medføre forværringer af JIA. JIA kan blusse op under stress, for eksempel op til en eksamen og vi undersøger hvorfor dette sker. Mere end 100 unge mennesker deltager i denne undersøgelse.”

Det vigtigste stykke information for unge med JIA er at vide, at der er hjælp at hente. At tale med din læge om hvordan du bedst håndterer dine symptomer, kan være en kæmpe hjælp. Derudover hjælper det at tale med venner og familie omkring sygdommen.

For nærmere information angående børnegigt kan du læse på Arthritis Research UK, som har hjulpet med tilblivelsen af denne artikel: www.arthritisresearchuk.org

Eller du kan kigge forbi Gigtforeningens hjemmeside, en rigtig god dansk kilde til information omkring emnet: www.gigtforeningen.dk