Dyspareuni er et udtryk brugt til at beskrive smerte eller ubehag hos kvinder under seksuelt samleje. Der er en række årsager, både fysiske og psykiske, som kan gøre sig gældende:

  • I nogle tilfælde kan det være grundet tørhed i skeden, et almindeligt symptom på overgangsalderen;
  • hos andre kan det skyldes en infektion i det reproduktive system;
  • og sidst men ikke mindst kan det være et ufrivilligt svar fra de vaginale muskler, kaldet vaginismus.

Hvad er årsagerne til dyspareuni

 

"1 ud af 10 kvinder"-overskriften

I en nylig undersøgelse foretaget i Storbritannien for at forsøge at fastsætte hvor almindeligt problemet er. Flere forskellige institutioner var involveret i indsamling og analyse af resultaterne, herunder University College London, University of Glasgow, University of Southampton samt London School of Hygiene and Tropical Medicine.

Resultaterne af studiet blev udgivet i BJOG: An International Journal of Obstetrics & Gynaecology, i januar 2017. Der blev rapporteret vidt og bredt i flere online medier at "1 ud af 10" kvinder oplevede smerter under samleje.

  • I virkeligheden var det kun 7,5% af seksuelt aktive kvinder fra undersøgelsen, som svarede at de fandt sex smertefuldt (ca. 1 ud af 13).

  • Smerter under samleje blev defineret som at de var oplevet i løbet af det sidste år og blev oplevet i en periode på tre måneder eller længere.

Det var et stort studio, med besvarelser fra mere end 7.000 kvinder. Forskerne spurgte blandt andet ind til deres følelser omkring sex samt andre seksuelle problemer som kan være årsagen til dyspareuni. For eksempel svarede 45% af de som oplevede sex som smertefuldt, at de oplevede ubehagelig tørhed i skeden; og 21% af besvarelser med dyspareuni svarede at de oplevede angst i forbindelse med sex.

 

I en gennemgang fra NHS Choices konkluderede man at disse fund gav en indikation af forekomsten af associering mellem smertefuld sex og de beskrevne problemer, men at det ikke nødvendigvis betyder at det ene er årsag til det andet.

NHS (som svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark) rådgiver kvinder som oplever smerter under samleje til at tale med deres læge.

Smertefuldt samleje kan opstå af en lang række årsager. Vi vil gennemgå en række af disse herunder:

For nogle af disse er der behandlinger; mens andre kræver yderligere diskussion og hjælp fra en sexolog.

 

Tørhed i skeden

En almindelig årsag til smerte under samleje er tørhed i skeden, som oftest er et problem for kvinder i overgangsalderen. I sådanne tilfælde skyldes det et naturligt fald i østrogenniveauet.

Statistikker citeret af NHS siger at omkring 84% kvinder i overgangsalderen oplever dyspareuni.

Visse typer af hormonelle præventionsmidler, kan grundet deres ændring af mængden af østrogen i kroppen, ligeledes give vaginal tørhed. I andre tilfælde vil årsagen være manglende opstemmelse før samlejet.

Hvor den vaginale tørhed er specielt alvorlig eller følges sammen med andre symptomer, som kan indikere en hormonel ubalance, såsom søvnproblemer eller rødmen, så anbefales det at kontakte sin læge.

I andre tilfælde hvor tørhed i skeden er relativt mildt før eller under sex, er der nogen ting som kvinder og deres partnere kan gøre for at mindske ubehaget.

  • Et længere forspil før samleje. Dette kan give kvinden mere tid til blive ophidset og kan øge produktionen af skedesekret (således at skeden er mindre tør og ubehaget dermed mindskes).

  • Brug en glidecreme før penetrering.

Endnu engang, hvis ovenstående ikke hjælper, så kan det være en god ide at søge læge for nærmere hjælp og vejledning.

 

Infektioner

Der flere forskellige infektioner som kan føre til smerter under samleje. Det anbefales på det kraftigste at når der opleves sådanne symptomer, så undgås samleje indtil man har fået behandling og infektionen er væk. Dette er for at undgå at forværre situation og gøre smerten stærkere samt undgå risiko for at sprede infektionen til sin partner.

 

Klamydia og gonoré

Dyspareuni kan til tider være et symptom på en seksuelt overført infektion, såsom klamydia. Denne infektion skyldes en bakterie kaldet chlamydia trachomatis, som kan føre til inflammation i skeden (og dermed smerter). Det kan også give let blødning under og efter samleje samt smerte eller svie ved vandladning. Desværre er dette ikke en pålidelig indikator for klamydia, da 8 ud af 10 klamydiainfektioner hos kvinder er asymptomatiske (uden symptomer).

Gonoré er en anden kønssygdom som kan føre til smerter i skeden under samleje. Ligesom klamydia er denne ofte fri for symptomer. Omkring halvdelen af alle kvinder ikke opleve udvortes eller mærkbare tegn på at infektion er til stede.

Hvis du er seksuelt aktiv og har mistanke om at du kan have været i kontakt med en kønssygdom, så er det vigtigt at du bliver testet snarest muligt. Fordi at bakterielle kønssygdomme såsom klamydia og gonoré ikke altid medfører symptomer, bør seksuelt aktive personer rutinemæssigt blive screenet.

Seksuelt aktive personer bør blive testet:

  • efter ubeskyttet samleje;

  • samt mindst en gang om året, selv hvis de har haft sikkert samleje.

 

Underlivsbetændelse

Betændelse i underlivet kan til tider være konsekvensen af en ubehandlet infektion med klamydia eller gonoré, som ligeledes kan føre til smertefuldt samleje. Typisk vil smerten opleves i underlivet. Underlivsbetændelse kræver øjeblikkelig behandling, da det kan blive yderst alvorligt uden.

Lær mere om underlivsbetændelse på vores emneside.

 

Herpes

Genital herpes giver blærer og sår på og omkring kønsorganerne og livmoderhalsen, som ligeledes kan være en kilde til smertefyldte seksuelle oplevelser. Når tilstanden er aktiv anbefales det at undlade sex i mindst dage efter at det påvirkede område er helet. Det kan hjælpe at søge læge for behandling. Mens herpes creme og tabletter ikke kan kurere tilstanden, så kan de hjælpe med at fremskynde bedring.

 

Svampeinfektioner i skeden

Når disse opstår i skeden, kaldes det almindeligvis for trøske. De skyldes en overskydende mængde af specifikke svampearter i kroppen. Under normale forhold er der balance og vi mærker intet til disse svampe, men hvis denne balance forstyrres, kan det føre til udflåd, inflammation og smerter under samleje.

Cremer, tabletter og vagitorier kan fås i håndkøb til behandling af trøske infektioner. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at søge læge for at modtage receptpligtig behandling.

 

Fibromer

Endnu en potential årsag til dyspareuni er tilstedeværelsen af fibromer. Dette er fibrøse vækster, som kan opstå i livmoderen. Hvorfor de opstår er ikke fyldt forstået, men østrogenniveauet i kroppen menes at spille en rolle i deres dannelse.

Fibromer giver ofte ikke symptomer, men når de gør, så kan de ligeledes føre til:

  • hyppigere vandladning,

  • smerter i lænd eller underlivet,

  • samt kraftige eller smertefulde menstruationsblødninger.

Hvorvidt fibromer behandles eller ej, afhænger af hvorvidt de giver symptomer, hvor kraftige symptomerne er og om der er risiko for komplikationer. Enhver som har ovenstående symptomer bør uanset hvad blive tilset af en læge, således at andre tilstande kan udelukkes og der kan stilles en diagnose.

 

Vaginisme

Dette er hvor musklerne rundt om vagina trækker sig sammen ufrivilligt. Det kan ske før seksuelt samleje, hvilket kan føre til smerter når penetrationssex starter. Det kan ligeledes forekomme før en gynækologisk undersøgelse skal finde sted. Graden af muskelsammentrækninger ved vagisnisme kan være alt fra mild (hvor sex er muligt, men gør ondt) til meget svær (hvor skeden helt er lukket).

Det kan ofte skyldes eller forværres af en eller flere psykologiske problemer relateret til kønsdelene, såsom:

  • negative eller ubehagelige tanker forbundet med sex

  • tidligere oplevelser med smerter eller vaginale problemer forbundet med sex

  • knas i forholdet

  • skader på skeden i forbindelse med fødsler

  • eller andre separate fysiske tilstande som gør skeden øm.

Hvor det er fysiske problemer, som er årsag til vaginisme, kan behandling for dette hjælpe med at lindre problemer. Men for de som oplever vaginisme grundet psykologiske årsager, kan terapi eller rådgivning være det rigtige. Kognitiv adfærdsterapi og andre teknikker kan anvendes for at mindske symptomer.