Med mere end 130.000 bekræftede tilfælde og næsten 5.000 dødstilfælde siden 31. December 2019, har Coronavirusen, der stammer fra den kinesiske by Wuhan, skabt verdensomspændende bekymring. Antallet af bekræftede sager uden for Kina, er i øjeblikket op mod 98 personer, dog er der ikke rapporteret om nogen dødsfald i blandt dem. 

Infektionen dominerer nyhedsoverskrifter, men hvad ved du egentlig om Coronavirusen?

Vi har spurgt vores klinisk ansvarlig, dr. Daniel Atkinson om virussen og dens alvorlighed.

Hvad er Coronavirus?

Coronavirus er en familie af vira der forårsager sygdom. Disse sygdomme kan være relativt ligetil som forkølelse, så mange af os vil opleve omkring denne tid af året, eller det kan føre til en mere alvorlig sygdom.

Tidligere udbrud af Coronavirus har inkluderet SARS-epidemien i de tidlige 2000'ere, men den aktuelle virusstamme kaldes 2019-nCoV akut luftvejssygdom (‘n’ står for novel og ‘CoV’ står for Coronavirus). 

Coronavirusens epicentrum er Wuhan, i Hubei-provinsen i Kina, hvor ca. 11 millioner mennesker bor. 

Hvordan spredes det?

Det antages, at virussen har sin oprindelse i et kødmarked i Wuhan, hvor råt kød, fisk og levende dyr sælges. Der blev fundet positive miljøprøver fra markedet men den egentlig smittekilde er ikke 100% identificeret. Dog mistænker man at virussen stammer fra enten flagermus eller slanger. Dette marked blev lukket af myndighederne i Kina, d. 1 januar 2020.

Verdens Sundhedsorganisation (WHO) mener at virussen er luftbåren og spredes ligesom Sars-virussen - altså gennem host,nys og indirekte kontakt som f.eks. sekret på hænder. Derfor er det vigtigt at dække munden og næsen hvis du er syg, samt at vaske hænderne grundigt efter du har hostet, nyst og pudset næse. 

Hvad er symptomerne på Coronavirus?

Symptomerne minder meget om influenzalignende symptomer, som:

  1. feber, 
  2. hoste, 
  3. åndenød  
  4. og åndedrætsbesvær. 

I mere alvorlige tilfælde kan infektion også forårsage, lungebetændelse, nyresvigt og død.

Inkubationsperioden, altså tiden fra man er smittet til virussen viser sine symptomer, kan vare alt i mellem 2 til 14 dage

De som er inficeret med 2019-nCoV, startede ud med at få feber og tør hoste. (Det er bl.a. Derfor man ser at personer, som rejser til Kina for taget deres temperatur i lufthavnen. Hvis der opdages tilfælde af folk med feber, kan man nemlig kontrollere dem for coronavirus med det samme.) 

Omtrent en uge efter, at de inficerede personer begyndte at opleve feber og tør hoste, begyndte de at opleve åndenød og havde derfor brug for medicinsk hjælp. 

Det nuværende dødstal er grundet at, de smittede patienter har været ældre mennesker, eller allerede alvorligt syge personer med nedsat immunforsvar.

Er der nogen i Danmark, der har Coronavirus?

Indtil videre er der 785 personer smittede, og tallet stiger dag for dag. Heldigvis er ingen døde.

Kan jeg stadig købe ting fra Kina online?

Ja, du kan stadig købe varer online med base i Kina. Det er usandsynligt, at virussen vil overleve på overfladen af ​​en kasse eller en genstand. Det vurderes at 2019-nCoV skal overføres fra person til person. 

Kan jeg stadig rejse til Kina?

I skrivende stund fraråder det danske Udenrigsminister, at man rejse til Hubei-provinsen, hvor Wuhan er placeret. 

Hvis du rejser til Kina i den nærmeste fremtid, er det en god ide at holde dig selv opdateret om udvikling af virussens spredning samt, i følge Sundhedsstyrelsen, tage en række forholdsregler: 

  1. At man vasker hænder hyppigt og grundigt med sæbe og vand. Brug evt. håndsprit.
  2. At man sikre en god fødevarehygiejne
  3. At man undgå kontakt med levende og døde dyr, bl.a. på madmarkeder
  4. At man undgå tæt kontakt med syge personer med symptomer fra luftvejene (hoste og spyt)
  5. At undersøge forholdene i sundhedsvæsenet i det land, du skal rejse til, f.eks. gennem lokale forretningskontakter, venner eller familierelationer
  6. At sørge for, at ens rejseforsikring dækker hjemtransport i tilfælde af sygdom eller ulykke. 

Hvis du har opholdt dig i et område med smitte af virussen, er det bedst af du efter hjemkomst oplyser sygehus om dette, samt at du er opmærksom på om du udvikler influenzalignende symptomer. Husk at smittefaren er lille, medmindre du har været i kontakt med en bekræftet inficeret person. 

Beskytter en ansigtsmaske i mod Coronavirus?

I 2015 undersøgte man i et australsk studie effekten af mundbind i forbindelse med smittespredning. 

Studiet viste at mundbind og ansigts masker aldrig er 100% sikre, og at de er mest effektive når de bruges af inficerede personer, og at raske personer ikke får den store forebyggelse ud af det. 

Der er pt. Ingen dokumentation der viser at mundbind eller ansigtsmasker forhindre raske personer i at blive syge. 


Hvis du vil vide mere om Cornovairusen, kan du følge med i live opdatering fra bl.a.  Sundhedsstyrelsen.