Billede af kroppens vaskulære system til blogindlæg om diabetes

Diabetes er en fremtrædende sygdom, som fylder mere og mere ikke kun i medierne men opså folks hverdag, både i Danmark og på verdensplan. Antallet af diabetikere forventes at stige i de kommende år. Som en konsekvens heraf, har sundhedsorganisationer travlt med at udbrede viden om emnet og promovere en sundere livsstil for at mindske risikoen, som forventes at være stigende.

Diabetes, også kendt som sukkersyge, er en sygdom mange ikke ved at de har, da der ofte ikke er nogle specifikke symptomer. Langtidsvirkningerne af sygdommen er dog langt mere alvorlige; en af disse er vaskulær sygdom.

Vaskulær sygdom dækker over en række tilstande som påvirker blodomløbet. Det vil sige årer, vener og arterier som forbinder livsvigtige organer og flytter blod og ilt rundt i kroppen, samt lymfesystemet, som filtrerer beskadigede celler fra og spiller en vigtig rolle i kroppens immunforsvar.

Fordi det vaskulære system er ansvarligt for så mange af kroppens funktioner, er der en lang række sygdomme der kommer ind under denne paraply, heriblandt; perifer arteriel sygdom (PAD), aterosklerose, Raynauds sygdom, dyb venetrombose og lymfeødem. Vaskulær sygdom kan også føre til hjerteproblemer og slagtilfælde.

September er af Circulation Foundation blevet udnævnt som Vascular Disease Awareness Month, hvorfor vi har taget emnet omkring diabetes og vaskulære sygdomme op. Vi har været så heldige at få lov at tale med Kevin Varty, læge, konsulterende vaskulærkirurg og og Honary Secretary hos Vascular Society.

Hvordan er diabetes skyld i vaskulære sygdomme?

Diabetes påvirker insulinproduktionen og måden vores kroppe behandler det, hvilket får blodsukkeret til at stige.

Så hvordan påvirker det vores vaskulære system?

På to måder, som Kevin forklarer:

"Det højere niveau af sukker i kropsvævet fører til ændringer i proteiner. De er byggeklodserne i kroppen på det molekylære niveau. Disse ændringer kan have en bred vifte af virkninger på kroppen. I arterierne kan det gøre væggene tykkere og hårde."

"Nerverne påvirkes ligeledes og fungerer ikke længere korrekt. Nogle af disse nerver kontroller fordelingen af blodstrømmen i kroppen, og dette er endnu en grund til at diabetespatienter udvikler vaskulære sygdomme."

Type 1 og type 2

Kroniske tilfælde af diabetes mellitus falder i to hovedkategorier:

  • type 1 skyldes et autoimmunt svar, hvor immunforsvaret angriber celler i bugspytkirtlen og gør den ude af stand til at producere insulin;
  • hvor type 2 opstår oover tid som et resultat af en eller flere risikofaktorer. 90% af diabetikere i Danmark lider af type 2 (herunder type 1½).

Men har typen af diabetes patienten lider af indflydelse på deres risiko for udvikling af vaskulær sygdom? Er der en type, som er mere tilbøjelig til at medføre kredsløbsproblemer end andre?

"En ud af tre diabetespatienter over 50 år har tegn på perifer arteriel sygdom." fortæller Kevin os. "Det samme gør sig gældende for type 1 og type 2. Der er proportionelt flere type 2 diabetikere og de har en højere aldersprofil. Derfor ser vi flere type 2 patienter med vaskulær sygdom."

"Risikoen for arterielle problemer øges med tiden, mange vil opleve problemer efter fem til ti år."

Kevin fortsætter med at forklare at tilstedeværelsen af andre sygdomme, livsstil og vaner ligeledes har indflydelse på risikoen for at udvikle vaskulære sygdomme:

"Der er en interaktion med andre risikofaktorer såsom høje lipidniveauer (kolesterol, fedt), diæt, vægt, rygning og motion. God kontrol med diabetes og håndtering af andre risikofaktorer er vigtigt for at minimere risikoen for vaskulære sygdomme over tid."

Hvilke vaskulære sygdomme har diabetikere højere risiko for at lide under?

Fordi vedvarende højt blodsukker har evnen til at beskadige alle dele af det vaskulære netværk, er alle sygdomme relateret til det vaskulære system en risiko for patienter med diabetes.

"Virkningerne på det arterielle system er mange." forklarer Kevin. "Koronararteriesygdom (årsagen til hjertestop), hjernearteriel involvering i slagtilfælde, nyrearteriesygdom, der fører til forhøjet blodtryk og nyresvigt, samt benarteriesygdom øger risikoen for fodsår og amputation er alle almindelige."

"Igen afhænger det af varigheden af diabetes og tilstedeværelsen af andre risikofaktorer som nævnt ovenfor."

Mærkbare symptomer

Som vi har været inde på tidligere, er et af de farlige aspekter ved sukkersyge at det ikke altid er let at opdage. I de tidligere stadier af sygdommen, vil patienter opleve at de bliver mere tørstige og skal på toilettet oftene; men det er ikke ligefrem de mest åbenlyse tegn på sygdom.

Hvad så med tegn på vaskulære sygdomme? Er de lettere at opdage tidligt end diabetessymptomer?

Ikke altid.

Et eksempel på perifer arteriel sygdom, som ifølge Circulation Foundation kun giver symptomer (som kan være smerter i lægge, lår eller numse, eller vedvarende smerte i fødder) i omkring en fjerdedel af tilfældene.

Men, folk som har fået stillet en diabetesdiagnose vil være under nøje overvågning i forhold til udvikling as sygdomme såsom denne.

Diabetespatienter i Danmark vil typisk blive indkaldt til kontrol hos en læge eller sygeplejerske hver 3-4 måned. "De kigger blandt andet efter tegn på arterielle sygdomme." fortæller Kevin og fortsætter "Det er svært for patienter at vide om de udvikler arteriel sygdom i de tidlige stadier. Oplever man meget tydelige symptomer bør de rapportere dem til deres læge."

Hold risikoen til et minimum

For de som har fået stillet en diabetesdiagnose, er håndtering af sygdommen en vigtig del af forebyggelsen af vaskulær sygdom. Livsstil spiller den vigtigste rolle i dette.

"Patienter kan gøre meget for at hjælpe dem selv og det er meget vigtigt." forklarer Kevin. "Det er naturligvis nødvendigt at de forsøger at få deres diabetes under kontrol så meget som muligt. Udover det er livsstilshåndtering gennem diæt, jævnlig motion, vægtkontrol samt at undgå eller stoppe rygning er nøgleelementer i begrænsningen af risikoen for vaskulær sygdom."

Men som Kevin fortsætter med at forklare, er det vigtigt at holde sig til sin behandlingsplan:

"At følge vejledningen og bruge medicinen fra lægen eller sygeplejersken er vigtigt. For eksempel at kontrollere kolesteroltallet med statiner eller kontrol af blodtrykket med medicin kan være nødvendigt. Blodfortyndere såsom aspirin eller clopidogrel kan også være påkrævet."

Du kan lære mere om Circulation Foundation, diabetes og vaskulære sygdomme på deres hjemmeside eller besøge deres side for Vascular Disease Awareness Month og se hvordan du kan blive involveret.