Interview med Lou Lebentz om sukkers rolle i forhold i overvægt

Diæt-relaterede sygdomme og overvægt er emner som dukker op i medier og debatter på nationalt plan igen og igen - og med god grund.

Ifølge Sundhed.dk er vi til stadighed på vej mod en værre livsstil, end før 1950'erne, hvor forbruget af kød, mejeriprodukter, frugtjuice og alkohol er steget. Dette imens vi indtager mindre og mindre ris, kartofler og brød. Et argument for at det netop er kost og miljø, som er årsagen til mange nye sygdomme, er at når mennesker flytter internationalt, vil deres sygdomsprofil ændre sig efter flytning, så den passer med "den lokale".

Som vi har snakket om før og du kan læse om på vores sider om vægttab, så er der et stadig stigende problem med overvægt, også i Danmark.

Desto mere vi kan gøre for at sløve eller vende denne trend, desto bedre vil det være for vores helbred og sundhedssystem. En forståelse af årsager til stigningen er uden tvivl en af nøglerne til at udvikle en effektiv strategi til at tackle problemet.

Som altid vil vi gerne understrege at større ændringer i din diæt eller fysiske aktivitet med formål at tabe sig, er noget man bør tale med sin læge om først. Der findes ikke én løsning som er den rigtige for alle. Da din læge kender til din medicinske historie, vil de bedst kunne rådgive dig, før du foretager store ændringer.

 

Debatten om sukker og overvægt

Men i forhold til den bredere debat, so har vi for nyligt kunnet se at at de bedste diætære metoder til vægttab og forebyggelse og forebyggelse af sygdom er et emne som splitter selv de mest pålidelige sunhedsorganisationer og forskningsinstitutter.

I maj sidste meldte National Obesity Forum og Public Health England offentligt ud at de havde forskellige meninger om emnet, hvilket gav anledning til meget skriveri og kontrovers i medierne. Ligesom i Danmark var skat på sukker også et emne, der kom op at vende.

Hvilke fødevarer vi skal undgå og hvad vi skal inkludere (og ikke mindst hvor meget vi så skal have med i kosten) er en diskussion, som stadig kører og intensificeres blandt diæt-eksperter. Efterhånden som vi lærer mere om næring udvikles der nye diæter og teorier, hvilket gør debatten yderligere kompleks.

I de seneste par år har en række influenter peget på sukker (i modsætning til fedt) som værende den største synder, når det kommer til vores fedme-epidemi.

Hos Treated.com foretrækker vi at få alle sider af debatten med, og med dette i tankerne, tænkte vi at det kunne være interessant at høre fra Lou Lebentz, TEDTalk-taler og grundlægger af sundheds og velvære-mærket Sweet Enough ("sødt nok"). Sweet Enough-programmet har til formål at uddanne folk i risici forbundet med indtagelse af sukker og hjælpe dem med at tage sundere valg.

Vores team tog kontakt til Lou for at få hendes tænker omkring fedme-epidemien og nogle af de større nyhedsemner omkring det. Her er hvad hun havde at sige:

Spørgsmål: Siden 1970'erne er overvægt i Storbritannien steget fra mindre end fem procent til omkring 25% i 2013. Hvad tror du er hovedårsagen bag denne stigning?

Lou: "Siden 1970'erne har TV-reklamer og sundhedskampagner fortalt os at vi skal skære fedtet fra og vælge fedtfattige diæter og se hvad der er sket; vi er løbende blevet mere overvægtige. Dette diætråd ser ikke ud til at virke, så det burde ikke kræve raketvidenskab at finde ud af nogen må have lavet en alvorlig og kostbar fejl.

Hvorfor lavede de denne fejl? Fordi der var en epidemi af hjertesygdomme i Amerika i det tyvende århundrede. Mange forskere dengang troede at fedt, specielt mættet fedt , var den vigtigste årsag til hjertesygdomme.

I 1972 udgav den britiske forsker ohn Yudkin en bog kaldet Pure White and Deadly hvor han som den første beviste at sukker var dårligt for vores helbred. Uheldigvis for os blev han ignoreret af størstedelen af den medicinske verden og modtog hård kritik fra fødevareindustrien og hans karriere var ovre, han blev tiet ihjel og forsvandt. Hvis vi havde lyttet til hans advarsel kunne vi måske have undgået at 1 ud af 4 voksne i Storbritannien i dag er overvægtige.

Min holdning er at denne vildledende information effektivt har ført til fødslen af fedtfattige diæter, som søger at begrænse mættet fedt i vores diæt. Det er interessant at fedmeepidemien startede på nøjagtigt samme tidspunkt som vejledningen om et lavere fedt-indtag først kom frem. Da de tog fedtet ud erstattede de det med sukker for at gøre fødevarerne mere spiselige. Så kom sukker ind i vores fødekæden og ind i næsten alt hvad vi spiser. Det har ikke ændret sig siden."

 

Spørgsmål. Naturligvis ved vi mere om næring i dag end vi gjorde for 40 år siden, og gennemsnitspersonen har bedre adgang til denne information (gennem internet og andre teknologiske fremskridt) end nogensinde før. På trods af det, så fortsætter overvægt og fedme med at være et stigende problem. Hvorfor, i din mening, har bedre adgang til viden og information om næring ikke givet nogle resultater i form af en en sundere livsstil?

Lou: "Jeg tror at folk er forvirrede. De får forskellige råd af forskellige mennesker og ved ikke hvad eller hvem de skal tro; jeg tror det er en del af problemet.

Derudover er vi som befolkning mere stressede end vi var for 30-40 år siden og vi ved at øgede mængder kortisol (hormonet som frigives sammen med adrenalin når vi er stressede) fører til en manglende evne til at tabe sig for mange mennesker. Så for at hjælpe folk med vægttab, bliver vi nødt til at mindske stress også. Vi har brug for at begynde at overveje en tilgang som tager hele kroppen i betragtning.

Folk tænker ofte at de spiser sundt fordi produkterne er markedsført sådan, men de opdager ikke hvor meget skjult sukker der er i alt fordi det er mærket eller markedsført for at få dig til at tro at det er sundt; mens det i virkelig er fyldt med sukker."

 

Spørgsmål: Regeringen i Storbritannien frigav deres fedmestrategi for et par uger siden.

For at give et kort overblik:

Strategien foreslår at føde- og drikkevareproducenter sænker mængden af sikker i deres produkter med fem procent i løbet af det næste år.

Det endelig mål er en reduktion på 20%. PHE vil fortsætte med at gennemgå dette i løbet af de næste fire år.

De foreslår at indskolingen introducerer 30 minutters fysisk aktivitet for børnene pr. dag, og lover at stille flere midler til rådighed for sport i skolerne.

Hvad er dine tanker om det? Hvilke strategier og implementeringer tror du kunne gøre det mere effektivt?

Lou: "Det er en plan som forsøger at tilfredsstille begge sider og mødes med industrien, lægerne og sundhedsprofessionelle et sted i midten, men det er ikke tilfredstillende for nogen af dem og gør bare alle parter utilfredse.

Strategien for fedme blandt børn siger desuden:

Public Health England (PHE) vil sætte mål for sukkerindholdet pr. 100g, samt kalorieloft for visse produkter og PHE vil rapportere om hvorvidt industrien sænker sit sukkerindhold gennem det frivillige skema eller ej. De antager at hvis der ikke opnås tilstrækkelig fremskridt, så vil regeringen overveje om "der skal trækkes i nogle andre håndtag". Jeg er interesseret i at se hvornår og om det sker og om de overhovedet har planer om at holde øje med det.

Derudover er et nyt valgfrit "healthy school rating sceme" (Sammenligneligt med en "smiley-ordning" for skolers sundhed, red.) som tager højde for inspektionerne af skolerne, for at få skolerne til at tage noget af ansvaret for at hjælpe børnene med at blive sundere.

Men, min mening er at regeringen har fejlet i at tackle følgende;

De fem procent som stiger til 20 procent i reduktion af sukker er frivilligt og ikke et krav så alle fødevarerproducenter kan bare fuldstændigt ignorere de her mål.

Der var desuden ingen restriktioner i forhold til markedsføring af junkfood til børn og unge mennesker.

Der var heller ingen diskussion om krav til mærkning eller hvordan det bliver lettere at se hvor meget sukker der rent faktisk er i hverken på for- eller bagsiden af produkter.

Det er utroligt at tænke på at det her nu er en katastrofisk epidemi. I USA har halvdelen af befolkningen stofskiftesygdomme, forstadiet til diabetes. Jeg tror ikke at vi her i Storbritannien er ret langt efter dem, men vi har stadig ikke fattet at dårligt udvalg, masseproduktion af forarbejdede fødevarer og vores samlede indtag af sukker er hvad der gør os alle meget meget syge."

 

Spørgsmål: Den foreslåede sukkerskat gav stor debat tidligere på året (2016): De som argumenterede for fremhæver at det vil hjælpe med at mindske diæt-relaterede sygdomme og at hvis det virker i Mexico, så vil det virke her; mens de som er mere kritiske noterer sig at det kun vil gå ud over de fattige. Hvad er dine tanker om det?

Lou: "Jeg tror desværre ikke det har den store virkning på diæt-relaterede sygdomme, da sukker, fruktose, glukose og sukrose alle er sukkertyper som findes i vores mad såsom kager, kiks og juice og ikke kun sodavand! Men, de som drikker mest sodavand er teenagere, så det kan forhåbentligt mindske deres appetit en smule når prisen kommer over 18-24 pence pr. liter (1,5-2,1 kr/L, red.).

Går det ud over de fattige? Ja desværre, det gør formentlig. Men regeringen ville gøre det meget bedre hvis de tog nogen af pengene fra sukkerskatten til at sænke prisen på sund mad, frugt og grøntsager for familier med lav indkomst. I stedet for at bruge det hele på skolesport som er fornuftigt, men motion er kun en lille del af vægtkontrol hvor diæt spilller en meget større rolle.

Frisk og sund mad koster desværre formue.

Personligt føler jeg at sukkerskatten var mere gavnlig på grund af den besked det sender til folk og advarslen om sukker. Symbolismen i at hæve skatten på noget usundt kan også anses som fremskridt.

Så skat på sukker er et lille skridt i den rigtige retning; men det er kun på drikkevarer og ikke andre produkter som er proppet med sukker. Der har desuden været en kæmpe stigning i antallet af diagnoser med ikke-alkoholisk fedtlever i befolkningen, så det kan være nødvendigt at genoverveje.

NFALD (non-alcoholic fatty liver disease, red.) skyldes al den fruktose (frugtsukker, red.) i drikkevarer som vi her i vesten indtager, så der skal mere end bare skat på drinks og uddannelse til desværre, hvis vi have bragt de tal ned nu."

 

Spørgsmål. Det var noget kontrovers omkring vejledningerne fra National Obesity Forum for et par måneder siden, som foreslår at det at spise fedt kan hjælpe med at mindske fedme, og at promoveringen af fedtfattige diæter kan være årsagen til "katastrofale sundhedsmæssige konsekvenser". PHE kritiserede dem for at give dette råd og sagde at det forværrende offentlighedens forvirring omkring emnet. Hvordan forholder du dig til denne situation?

Lou: "Public Health England følger "Eat Well Plate" og disse guidelines følger ikke det nye paradigme hvor "fedt gør ikke fed, sukker gør dig fed" så de blev selvfølgelig sure. National Obesity Forum reagerer på den seneste forskning, som viser at fedtfattige produkter har så højt et sukkerindhold at det burde markedsføres som yderst sukkerholdigt og ikke som fedtfattigt! Fedt i sig selv har ifølge mange studier vist ikke at være fjende nummer et, men faktisk et makronæringsstof som de fleste bør omfavne. Rådet ville have skabt stor uenighed mellem den gamle skole og den nye tankegang."

 

Spørgsmål. Tror du at kaloriemåling er en gammeldags tilgang til vægttab? Hvorfor?

Lou: "Dr Zoe Harcombe PHD er ekspert i dette spørgsmål og jeg har haft et kig på hendes hjemmeside for mere information. Gary Taubes har skrevet nogle gode bøger om det her og det samme har Robert Lustig. Men grundlæggende så er jeg også gået væk fra kalorier ind/ud-modellen, specielt grundet ny forskning, også deres.

Fødevarers virkning på kroppen når du spiser det er det vigtigste aspekt af et vægttab, og nu får vi beviser på at det er det som har den største indflydelse på vores generelle helbred, størrelse, vægt og form.

Så 100 kalorier fra en sodavand giver et helt andet svar i kroppen end 100 kalorier fra broccoli. Hvad kroppen gør med de forskellige fødevarer er helt forskelligt i forhold til det biokemiske og endokrinologiske reaktioner. Det er det vi skal se på: de hormonelle aktiveringer omkring de næringsstoffer og ikke kaloriemængden.

Hvis vi tror at insulin er hvad der styrer lagringen af fedt i kroppen så skal vi gøre ting som sænker insulinniveauet og ikke øge det. Sukker og kraftigt forarbejdede fødevarer hæver mængden af insulin så blodsukkeret stiger. Det er hvad der opbevarer fedt og gør os ude af stand til at tabe det. Så vi har brug for at spise fødevarer som ikke indeholder sukker såsom broccoli og mindre sodavand og kager."

 

Spørgsmål. Fortæl os lidt om filosofien bag Sweet Enough. Hvad er de vigtigste principper bag programmet og hvordan hjælper det deltagerne med at udvikle sunde spisevaner?

Lou: "Sweet Enough er en 360-graders tilgang til at tackle sukker og sukkerafhængighed på et meget dybere niveau end noget andet program. Det virker på en række niveauer: Det neurologiske, hvor vi lærer folk om hjernen; og det biologiske, hvor vi underviser dem omkring stress og deres hormoner. Når de har alle informationerne de har behov for bevæger vi os ind i de psykologiske og følelsesmæssige områder. At forklare hvorledes folk tænker og føler er vitalt for succes i deres forsøg på at ændre deres forhold med mad.

Jeg underviser ikke bare vores publikum i virkningen af sukker på deres fysiske og mentale helbred, jeg giver dem også værktøjer og teknikker til at hjælpe dem med at forstå hvad der foregår med deres følelser og til at genkende den rolle som sukker har i deres dagligdag. Sweet Enough produkterne (otte ugers online program og to-dages seminarer) er designet til at være yderst informativt, men endnu vigtigere så er det motiverende og inspirerende. Vi ved at folk har brug for meget opfordring i begyndelsen, når de stopper med at indtage sukker og junkfood, men Sweet Enough-teamet og jeg er med folk på rejsen og giver dem en hjælpende hånd hele vejen gennem de otte uger.

Programmet fortæller dig om mad og næring, men det lærer dig også meget mere end det. Det lærer vores klienter hvordan man stopper kampen og holder op med at bruge mad som et "fix" og lærer at elske sig selv og sit liv fuldt ud igen. Jeg hjælper dem med at finde et niveau som er "sødt nok" inde i, så de ikke behøver at fylde sig med søde stoffer udefra. Resultatet er at de opdager en ny, gladere, sundere og ofte tyndere person i sig selv.

Men, alle hos Sweet Enough mener at stoppe med at spise eller bare sænke sukkerindtaget ikke handler om endnu en diæt. Det handler ikke nødvendigvis om at tabe sig eller få en anden kropsform, selvom fedttab sandsynligvis vil være en bivirkning af at afstå sukker og junk. Grundlæggende set handler Sweet Enough i virkeligheden om at få en dybere, mere holdbar og effektiv tilgang til livet. Vi tror ikke på lynkure og vil lære folk at spise sundt fremover, så de ikke bliver ved med at komme tilbage!

Sidst, men ikke mindst, så ser jeg på vores klienters mål, den endestation de har for øje, som tager højde for de dybere elementer i deres liv, mens vi giver dem energi og motivation til at holde kursen. Til tider er et klart mål den vigtigste del af processen for dem og kan være enormt virkningsfuldt og motivere dem til at blive ved.

Så Sweet Enough ser på opgaven fra alle vinkler og alle dele af folks forhold til mad, så det er rent faktisk grundigt. Det er baseret ikke kun på mange års erfaring med behandling af afhængige og folk med spiseforstyrrelser, men ligeledes mange år af med erfaring fra min egen krop.

Jeg har altid gerne ville lave et effektivt program, som gik dybt nok til at hjælpe folk med at lave ændringer, som holder, og det tror jeg at jeg har formået. Det vil jeg lade andre være dommer over, når det starter i januar 2017. Jeg håber det virkelig vil hjælpe folk med at ændre deres forhold til mad, en bid af gangen."

Du kan læse mere Lou Lebentz historie på hjemmesiden Sweetenough.online.