Halloween er sandsynligvis den mest uhyggeligste tid på året, med dens gyserfilm, skræmmende kostumer, udskårne græskar, falsk blod og kunstige skeletter. Og da begivenheden drejer sig om frygt og rædsel, er det oplagt at se på, hvad der sker med kroppen, når man føler, at man er lige ved at dø af skræk. Men inden vi kryber ned i det, så skal vi lige høre lidt om hvad Halloween er. 

Det er ingen hemmelighed at den amerikansk tradition kom til Skandinavien i slutningen af 1990'erne sådan som vi kender den i dag. Det var oprindeligt en blanding af hedensk og kristen fejring af død og genfødsel, som briterne og irerne tog med sig til Amerika i midten af 1800-tallet [2].

Halloween hed dog oprindeligt All Hallows day, som oversat til dansk betyder Allehelgensdag. Det var dagen efter Allehelgensaften, som tilbage i den gamle Skandinaviske kultur, Norrøn[3], var en aften hvor man fejrede overgangen fra sommer til vinter. Her ønskede hedningerne sommeren tak for alt, og sagde goddag til vinteren - det var sommerens død og vinterens genfødsel[4]. Dagen efter, på Allehelgensdag, pyntede man op med blomster og lys, samt delte mad, nødder og frugt ud, for at ære de døde. 

I dag er Halloween dog en del mere kommercielt og handler mere om sjov, ballade og uhygge. Og når noget er virkelig uhyggeligt, og du bliver bange, kan din krop reagere ved at ændre hjerteslag, dine pupiller udvider sig, du kan begynde at ryste, blive bleg og svede. Men hvorfor reagerer kroppen sådan? Denne reaktion kaldes faktisk Fight or flight.

Fight or flight

Fra naturens side af, er vi mennesker indkodet til at have, et biologisk overlevelsesinstinkt der hjælper os til at tackle, angst, panik og situationer der gør os bange. Dette instinkt kaldes for Fight or Flight response - på dansk, kæmp eller flygt. 

Fight or Flight blev introduceret af den amerikanske psykolog Walter Bradford Cannon i 1920'erne. Teorien bygger på dyrets reaktion mod en trussel, som for nervesystemet til at gå i en tilstand hvor, dyret så kan vælge at kæmp eller at flygte[5]

De fysiske og psykiske reaktioner, som forbereder kroppen til at kunne reagere på faren, kommer bl.a. Til udtryk i form af :

  1. Hurtig vejrtrækning
  2. Kraftig hjertebanken
  3. Stigende puls og dermed højere blodtryk
  4. Udvidede pupiller
  5. Rysten
  6. Bleg eller rødmet hud
  7. Sved

Adrenaline 

Fight or flight tilstanden begynder dog i amygdala, som er et mandelformet bundt af neuroner, der sidder i den forreste del af hjernen, som er central for vores bearbejdning af ​​følelser, herunder frygt[7]

Amygdalaen kan påvirke hypofysen som bl.a. udskiller Kortikotropin i blodet. Dette er et hormon der påvirker vores binyrer til at frigive adrenalin ind i blodet samt at får binyrebarken til at produceres mere kortisol[8]. 

Kortisol får først blodtrykket samt blodsukkeret til at stige, og senere forvandler det fedtsyrer til energi i musklerne, så de er klar til at reagerer. 

Adrenalinen sørger for at tilføre mere blod til musklerne, og derfor trækkes det automatisk væk fra huden - det er derfor man ser bleg ud, når man er bange[9].

Hormonerne reducere afførings- og tissetrang, hvilket kan give følelsen af ​​"sommerfugle" i maven, det hæmmer produktionen af ​​tårer og spyt, som kan forklarer den tørre mund, der følger med skræk og det øger også aktiviteten i lunger og hjerte. 

Kraftig hjertebanken

Hjertet er vores motor og sørger for at pumpe blod rundt i kroppen. Det er opbygget af to halvdele, hvor hver halvdel består af et hjertekammer og et forkammer - forkammeret modtager blod, og hjertekammeret sørger for at føre det ud igen, til de tilhørende pulsårer [5]. Hjerter slår 60 gange i minuttet, men når vi bliver bange, modtager hjertet en bølge af adrenalin, som får det til at slå hurtigere og hurtigere - dette er starten på fight or flight tilstanden der indtræffer[6]

Hjertet slår hurtigt og kan ikke holde det tempo, der kræves for at fortsætte med at fungere korrekt. En af reaktionerne ved dette er hjerteflimmer. Dette er når de to hjertekamre dirre eller fibrillerer, hvilket forhindrer, at blodet pumpes til hjertet og derfor kan man få hjertestop[7]

Sved

Svedkirtler findes alle steder på vores krop. De befinder sig dybt i vores læderhud, som er det midterste af vores tre centrale hudlag (overhud, læderhud og underhud) [9]. Svedkirtlerne er små rørformede kirtler hvor sveden løber gennem de små udførselsgange, og ud på hudens overflade. Her er dets funktion enten at regulere kroppens temperatur forandringer eller at sprede vores feromoner [10]

Når vi føler vi er ved at dø af skræk og vores krop er gået i Fight or Flight tilstand, bliver vores svedkirtler altså også påvirket. Vores nervesystem begynder at alarmere, og når blodet strømmer fra huden ind i vores muskler, begynder vores kropstemperatur automatisk at stige og derfor sveder vi. Vores svedkirtler arbejder blot på at holde vores temperatur i balance så vi ikke får et hedeslag, der kan gøre os bevidstløse[11] og derfor sveder vi. 

Så for at klarlægge om man egentlig kan dø af skræk, har vi spurgt vores kliniske overlæge Dr. Daniel, som siger: 

''I teorien kan du ikke dø af at være bange, men hvis du har en alvorlig hjertesygdom, såsom åreforkalkning eller hjerteflimmer, kan det udløses af den mængde stress kroppen oplever, når du går i Fight or Flight tilstand, og så er du i risiko for at dø. Men sunde og raske mennesker, skal bestemt ikke være bange for at kunne dø af skræk - det er under alle omstændigheder mere sandsynligt, at dette sker under en livstruende situation end ved en Halloween forskrækkelse.’’

Så før du bevæger du i at fejre Halloween, er det nok en god ide at få tjekket hjertet - bare for en sikkerhed skyld.