Hos Treated.com taler vi oftest om medicinsk behandling i form af lægemidler, kost og motion. Det er dog ikke alle sygdomme eller skader som let kan behandles med antibiotika eller kan overkommes med en diætændring. Selv når de kan, kan behandlingen eller eller andre faktorer gøre at vi har brug for lidt hjælp i form af en donation. Vi har talt med Alan Gothchalk Stougaard fra Blivdonor.dk for at lære mere om donation, hvad man kan donere, hvem der kan og meget mere.

 

Sæd, blod og organer, men hvad ellers?

De fleste er bekendte med at man kan donere både blod, sæd og organer (såsom lunger, nyrer og hjerte), men som Alan fortæller os, så er det langt fra hele sandheden:

Alle kan som udgangspunkt blive organdonor. Når og hvis det bliver aktuelt, vil lægerne til daværende tid tage stilling til hvem og hvad der kan bruges. Dog har vi 2 nyrer, og den ene kan man derfor afgive til familien eller en god ven. Blod og knoglemarv kræver at man er aktiv bloddonor. Æg og sæd kræver ligeledes test/godkendelse.

 

Død og i live, hvad er mine muligheder?

Blod, sæd og æg kan man åbenlyst donere mens man stadig er i live, da det er noget raske kroppe løbende danner, men hvad er der ellers af ting, som vi kan donere, uden at det kræver en død eller døende donor?

Når man er i, altså som aktiv levende donor, så kan afgive:

  • Blod
  • Knoglemarv
  • Æg (kvinder)
  • Sæd (mænd)
  • Nyre
  • Navlesnor
  • Væv

 

Donorer som er afgået ved døden kan afgive alle deres organer, samt donere kroppen til videnskaben, ligesom man kan tage stilling til obduktion, så nye læger derved kan få erfaring i at finde dødsårsag.

Det kan virke som meget at skulle tage stilling til, men som Alan forklarer os, så handler det ikke nødvendigvis om at krydse flest mulige kasser af på formularen, men mere om at tage stilling: “Man skal selv lade ens mavefornemmelse afgøre hvad og hvor meget man vil donere, men som udgangspunkt bør man tage beslutningen selv og derved ikke overlade dette ”ansvar” til de efterladte.

 

Hvilke organer kan man donere?

(tryk på billedet for stor udgave)

Hår

Det er muligt at donere sit hår til brug i parykker, f.eks. til kræftpatienter, som grundet behandling har mistet deres hår.

Læs mere hos Kræftens Bekæmpelse

 

Lunger

En lungetransplantation kan komme på tale, når patienten vurderes at have mindre end to år tilbage at leve i, hvis den ikke foretages. Kun hjernedøde kan donere lunger.

Der transplanteres ca. 35-40 patienter om året.

Læs mere hos Lungeforeningen

 

Lever

Donor-levere kommer typisk fra personer, som er omkommet i forbindelse med en ulykke. Det er muligt at være levende lever-donor. Her fjernes ca. 2/3 af den raske lever, som transplanteres. Anvendes typisk til behandling af skrumpelever.

På Rigshospitalet gennemføres gennemsnitligt 40 levertransplantationer om året.

Læs mere hos Leverforeningen

 

Knoglemarv

Også kaldet “stamceller”. Knoglemarven udtages typisk fra hoftekammen, hvor kroppen danner røde og hvide blodlegemer, samt blodplader. Typisk henvender man sig til bloddonere, da man i forvejen kender deres vævstype. Stamceller anvendes f.eks. hvor der er skade på knoglemarven eller patienten har taget skade af intensiv kræftbehandling.

Læs mere hos Bloddonorerne i Danmark

 

Æg

Donoræg er uvurderlige for kvinder, som af den ene eller anden årsag ikke kan bruge deres egne. Æg udtages med en proces som tager ca. 15 minutter, men kræver noget forberedelse. Fertilitetsklinikker over hele landet tager imod æg, du bør kontakte dem for nærmere information hvis du er interesseret i at være ægdonor.

Læs mere på Blivdonor.dk

 

Hornhinde

Yderst på øjet sidder hornhinden, som er den kraftigst brydende linse på øjet. Hornhindetransplantation kan anvendes hvor betændelse eller sygdom har efterladt arvæv på hornhinden, som forhindrer normalt syn.

Lær mere om hornhinden hos AUH (PDF)

 

Nyrer

Nyrer er et af de mest kendte organer at donere, da vi alle har to og de forholdsvis ofte omtales i film og populær kultur samt kampsport såsom boksning (f.eks. “nyrehug”). Operationen er dog en af de mere komplicerede, som kræver stor forberedelse. Der er i Danmark aldrig registreret et dødsfald i forbindelse med transplantation, men risikoen oplyses at være 3 ud af hver 10.000 patienter.

Læs mere hos Nyredonor.dk

 

Blod

Blod anvendes til mange formål, men overraskende for mange er sikkert at det kun er 12% som anvendes i forbindelse med akut blodtab. Mest almindeligt er som en del af en kræftbehandling (39%) og til behandling af hjerte-/karsygdomme og lungesygdomme (20%).

Læs mere hos Bloddonorerne i Danmark

 

Sæd

Som med æg, er der par, som af den ene eller anden årsag ikke selv har den nødvendige sæd. Der findes flere klinikker og sædbanker landet over, som tager imod sæd fra frivillige donorer.

 

Legeme

Det er muligt også at donere hele sit legeme (samtidig med at være organdonor). Efter eventuelle organer er udtaget til transplantation og mindehøjtideligheden er overstået, transporteres den afdødes krop til en af de klinikker i Danmark, som modtager denne type donation. Kroppen anvendes herefter i forskningsøjemed. Forskningen kan vare alt fra få uger til flere år.

Læs mere hos Blivdonor.dk

 

Hvad fik dig til at starte Blivdonor.dk?

Alan fortæller her historien om hvad der først fik ham til at starte siden og hvad den senere har udviklet sig til: “I 1995 fik min nevø konstateret leukæmi. Jeg ville herefter gøre folk opmærksom på at man rimeligt nemt kunne blive knoglemarvsdonor. Jeg oprettede siden og med årerne har siden udviklet sig. Til at starte med blev hverken jeg eller hjemmesiden anerkendt af de offentlige instanser, men dette har ændret sig radikalt. Fra at ”donorverdenen” blev styret af ældre og magtfulde læger og så videre, er det nu i alles ånd at vi samarbejder for at bringe budskabet. Blivdonor.dk er det eneste danske site, hvor den besøgende kan læse om flere forskellige donations typer, samt stille spørgsmål via mail. Dette resulterer i en god debat og siden har nu mellem 8000-14000 besøgende om måneden.

Formålet Blivdonor.dk har dermed helt fra starten af været at orientere, for som Alan forklarer, så er det ikke alle der har fået den rigtige historie til at starte med. Det vil han forsøge at gøre via hjemmesiden: “Der finder mange vandreberetninger om det at blive donor, og jeg mener at via debat og oplysninger, at vi får manet eventuelle rygter til jorden og fokuserer på det vigtige, nemlig at skaffe flere donorer. Info bliver jævnligt opdateret på siden, med hjælp fra diverse foreninger og sygehuse, samt speciallæger på området.

Via debat skaber vi opmærksomhed. Med opmærksomhed får vi kontakt.

 

Lær mere om donation hos Blivdonor.dk

Vil du lære mere om de forskellige ting som kan doneres eller hvordan du kan melde dig som donor, så kig forbi Blivdonor.dk.

 

Fra Treated.com ønsker vi at sige tak til Alan for at hjælpe os med indholdet til dette blogindlæg.