Mens mange mænd er opmærksomme på de forskellige sundhedsrisici de står overfor i løbet af de senere år i deres liv, er det ikke alle, som er klar over hvad de kan være. Selvom langt de fleste tilstande kan opstå hos både mænd og kvinder, vil nogen forekomme oftere hos mænd end kvinder.

For manden i tyverne eller trediverne, kan disse sygdomme virke som om, der endnu er lang tid til at de bliver en reel risiko. Sandheden er dog, at hvordan manden lever sit liv i de yngste årtier, kan have stor indflydelse på helbredet i årene der kommer.

For at demonstrere dette, har vi sammensat en tidslinje, som udforsker de forskellige helbredsproblemer, som mænd er tilbøjelige til at opleve gennem et langt liv, og typisk vil have større risiko for at opleve, end deres kvindelige modpart. De fleste opstår senere i livet, men visse kan forekomme tidligere end du måske går og tror:

29 år - Blindtarmsbetændelse

Aldersgruppen på 15 til 30 år står for langt de fleste tilfælde af sygdommen, men et studie fra Canada, som så på mere end 65.000 tilfælde af blindtarmsbetændelse fandt at alderen med højest risiko for 29. Behandlingen består typisk af at man kirurgisk fjerner blindtarmen, efterfulgt af hvile.

Det er vigtigt at handle hurtigt, når de første symptomer opstår, da sygdommen, hvis ubehandlet, kan forårsage stor skade. Oplever du svær smerte i maven, efterfulgt af diarré og kvalme, er det vigtigt at du omgående tager kontakt til din læge.

20-29 år - Syfilis

Langt fra så almindeligt som tidligere, men stadig en relevant seksuel overført infektion, er syfilis, som de seneste år har været på tilbagetog. Sygdommen er mest almindelig blandt mænd som har sex med mænd og karakteriseres ved de tre stadier af symptomer, som kan forekomme med måneder og sommetider års mellemrum.

Sygdommen er let at behandle med antibiotika, såfremt den fanges tidligt. Er du seksuelt aktiv, er det derfor vigtigt at blive testet jævnligt, så du sikrer dig behandling om nødvendigt.

40 år - Emfysem

Sygdommen her hører til under KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), som påvirker lungerne og bronkierne. Udover at besvære vejrtrækning, begrænser det ligeledes kroppens evne til at overføre ilt fra til blodet.

Tilstanden er progressiv, og behandlinger såsom bronkodilatorer vil typisk gives for at begrænse sværhedsgraden og forekomsten af symptomer.

KOL forårsages hovedsageligt af rygning; det bedste at gøre er derfor at give rygestop et forsøg (eller helt lade være med at starte).

53 år - Type 2 diabetes

Risikoen for type 2 diabetes, som er årsagen til 80-90% af diabetes i Danmark, øges med alderen; folk over 40 har øget risiko, men gennemsnitsalderen for hvornår sygdommen først viser sig ligger på 53 år.

Diabetes kan i visse tilfælde håndteres gennem en sund og balanceret diæt, men vil ofte have brug for hjælp i form af medicin. Uanset hvad er det vigtigt at få stillet diagnosen tidligt, da diabetes kan føre til mere alvorlige helbredsproblemer såsom nyresvigt.

58 år - Leversygdomme

Et studie fra 2012 rapporterer at 58 var gennemsnitsalderen for mænd med leversygdom, sammenlignet med kvinder hvor det er 60 år.

Hovedårsagen til dårlig lever? Alkoholmisbrug og overvægt.

Læseren vil sikkert have lagt mærke til mønster her; der er tæt sammenhæng mellem livsstil og helbredet senere i livet. Det er dog ikke den eneste årsag til sygdom, hepatitis kan overføres viralt og der findes vaccinationer, som kan beskytte mod visse af disse af disse vira.

Risikoen for ikke-virus baseret leversygdom kan sænkes ved kun at drikke alkohol i moderation, og som tidligere nævnt, vedligeholde en sund og balanceret diæt.

66 år - Hjerteanfald

Mænd har højere risiko for pludselige hjerteanfald end kvinder viser studier (omkring tre gange så høj risiko), men oplever dem også tidligere. Middelalderen for hvornår det første hjerteanfald forekommer hos mænd er 66 år.

Forebyggelse handler igen om livsstil. De som har hjertekar-sygdomme i familien, vil dog have en yderligere forhøjet risiko. Specielt hos disse patienter er det vigtigt at man har en balanceret diæt, ikke ryger, begrænser sit indtag af alkohol og får rigeligt med motion.

Hvadend du grundet arvelighed har forøget risiko for hjerteanfald eller ej, er det altid en god idé at få dit blodtryk og kolesterol målt hos lægen med jævne mellemrum. Skulle der forekomme farlige udsving, kan lægen opdage det og i kan sammen lægge en handlingsplan i god tid.

66 år - Prostatakræft

Denne form for kræft forekommer hos omkring en ud af syv mænd, og forekommer gennemsnitligt ved de 66 år, oplyser American Cancer Society.

Det er en tilstand, som er mere sandsynlig som man kommer op i alderen. Emnet undersøges stadig, for at finde årsagen til at prostatakræft opstår hos nogle og ikke andre. Etnicitet er blevet identificeret som en mulig faktor, men der er stigende tillid til at dårlige spisevaner kan være med til at fremprovokere tilstanden tidligere.

Symptomerne på prostatakræft ligner meget godartet prostatahypertrofi (forstørrelse af prostata), og kan være ubehag og besvær med vandladning. Det er derfor vigtigt at du kontakter din læge hurtigst muligt, skulle du opleve nogle af disse tegn.

70 år - Lungekræft

Denne form for kræft er den mest almindelige, og ligeledes den mest almindelig dødsårsag, der kan forebygges. Omkring 90% af tilfælde menes at skyldes rygning, men tusinder som ikke ryger, udvikler ligeledes sygdommen.

Behandlingen har større virkning, jo tidligere diagnosen stilles. Tag omgående kontakt til din læge, hvis du oplever svær hoste, hoster blod op eller får gentagne og vedvarende brystinfektioner.

71 år - Slagtilfælde

Endnu engang er gennemsnitsalderen for hvornår tilstanden først opstår lavere hos mænd, for mænd ligger alderen på 71 år, hvor den for kvinder er helt oppe på 77 år. Dette menes at skyldes en højere forekomst af forværrende faktorer hos mænd, såsom højt blodtryk og sukkersyge.

Sammentrækning af arterierne er noget som naturligt forekommer efterhånden som vi bliver ældre, men de med en mindre sund livsstil er mere tilbøjelige til at opleve slagtilfælde tidligere. Nedsættelse af alkoholindtaget, motion på jævnlig basis og en balanceret diæt er alle tiltag som kan hjælpe med at mindske risikoen.

Vigtigheden af en sund livsstil

Alvorlige sygdomme er noget som mange mænd associerer med et senere stadie i deres liv, og derfor ikke giver den nødvendige opmærksomhed i deres tidlige år.

Men på trods af at langt de fleste af ovenstående sygdomme forekommer oftere som alderen stiger, betyder det ikke at unge mænd ikke skal overveje dem.

Statistisk set er trediverne mandens sikreste årti, men hvordan han lever sit liv i denne periode, spiller en vigtig rolle for hvorledes hans helbred vil være i de næste mange år.

Tænk over det, det er aldrig for tidligt at begynde at leve sundt.