TREATED - Stop Smoking Sept 15 Proof 1-1

I anledning af Stoptober har vi valgt at sætte fokus på rygestop, som sidste år for England og Wales markerede introduktionen af en ny lov, som gjorde det ulovligt at ryge i bilen, når der er et barn med. Loven blev taget godt imod af den britiske lungefond, som fremhævede hvordan passiv rygning, specielt i biler, kan kædes sammen med astma og meningitis hos børn.

Ifølge Kræftens Bekæmpelsen ryger 22% af den danske befolkning, hvoraf 17% er daglige rygere. Det er langt færre end tidligere, men lang tids faldende antal rygere er stagneret. Arbejdet med at hjælpe flere til rygestop fortsætter naturligvis og der findes et væld af støttenetværk og rygestopprodukter som kan hjælpe den enkelte på vej.

Her midt i Stoptober (en kampagne som desværre ikke køres i Danmark), tænkte vi det ville være en god mulighed for at dele et par vise om hvordan man får sig et effektivt rygestop. Om ikke så som en slags tilløb til de januars nytårsforsæt om at lægge smøgerne på hylden. Vi har taget en snak med Dr Andy McEwen, administrerende direktør for NCSCT, for at få en indsigt i rygestop og hvordan man sikrer sig at smøgerne bliver liggende.

At komme igennem de første par dage

Hvis du kunne tænke dig at være med i Stoptober, så er det ikke for sent (heller ikke selvom du læser det her i november, januar eller juni måned) - alle måneder, hele året, er en god måned at stoppe i. Uanset hvornår du stopper, er det de første par dage som er de værste.

Som Dr McEwen forklarer:

"Folk som forsøger at kvitte kan føle at de første få dage er de mest problematiske, fordi det er de! Hjernen og kroppen hos rygere bliver vandt til de jævnlige doser af nikotin når de ryger en cigaret. Nikotin i sig selv er ikke særlig skadeligt (det er tjæren og kulilten i cigaretrøgen der dræber), men det er yderst vanedannende. Så når rygere stopper, tages det et stykke tid for deres hjerner og kroppe at lære at leve uden nikotin og mens balancen gendannes oplever vi abstinenser."

Når du beslutter dig for at kvitte er det meget sandsynligt at du vil føle trang til at ryge. Hvis du begynder at opleve disse følelser, bør du prøve at distrahere dig selv. Ring til en ven, fortsæt med en opgave eller læs en bog. Til tider kan selv et glas vand være hjælpsomt. Mind dig selv om hvorfor du stopper og vid at du hver dag tager positive skridt mod at opnå disse mål.

Det bliver lettere

Ifølge NHS er det fem gange så sandsynligt at du holder op med at ryge permanent, så snart du har klaret de første 28 dage. Allerede her, efter en forholdsvis kort periode, har du måske lagt mærke til væsentlige fysiske forbedringer såsom forbedret åndedræt. Disse forbedringer hjælper med at holde dig på rette kurs med rygestoppet.

Det er vigtigt at huske på at det bliver lettere og lettere at holde sig fra smøgerne.

"Abstinenser, herunder rygetrang, er kraftigst i de første dage og uger af et forsøg på rygestop." fortæller Dr McEwen os "Desto længere folk går uden en cigaret, jo større er chancen for at de bliver en permanent ex-ryger."

 

"Trangen til røg kommer oftere og er kraftigst tidligt i forløbet, men bliver mindre påtrængende og kommer med større mellemrum, desto længere man går uden så meget som et enkelt hiv. Folk genkender desuden trangen og får lettere ved at håndtere den."

Og når, som Dr McEwen forklarer, disse udbrud af fristelser begynder at forekomme med lavere og lavere frekvens, så bliver de lettere at ignorere:

"Selvom personer som ikke har røget i en en række år kan få en stærk trang til at ryge, behøver det ikke føre til et tilbagefald, når det er en isoleret begivenhed, som de sikkert ikke har oplevet i måneder eller år; de ved hvad det er og hvordan de skal håndtere det."

Teknikker til rygestop

At kvitte smøgerne er ikke en let opgave. Men, der er ting du kan gøre for at give dig selv de bedst mulige chancer for aldrig mere at købe en ny pakke cigaretter.

Kold tyrker (hvor man stopper fra den ene dag til den anden) kan virke for nogen, men er ikke den eneste mulighed. Så hvad er de mest effektive rygestop-teknikker?

"Beviset på dette utvetydigt." siger Dr McEwen. "En kombination af adfærdsmæssig støtte fra en professionel rygestopsvejleder samt effektiv medicin, som begge er tilgængeligt gennem din praktiserende læge."

 

Der findes både receptpligtige og receptfri produkter til rygeafvænning på apoteker og i håndkøb fra supermarkeder og kiosker. Dr McEwen fremhæver at: "De mest effektive behandlinger inkluderer Champix (receptpligtig medicin) og en kombination af nikotinerstatningsterapi, som involverer et nikotinplaster samt et af de mere hurtigtvirkende produkter såsom sugetabletter eller nikotinmundspray".

Din læge (og i visse tilfælde også din apoteker) kan hjælpe dig med at vurdere produkternes egnethed.

"Rygere kan også bruge elektroniske cigaretter som en del af deres rygestop, efter en samtale med deres lokale rygestop-hjælp."

Nogle vil opleve at det er lettere at kvitte ved en kombination af ovenstående teknikker sammen med en støttegruppe. Dette giver dig muligheden for at dele dine oplevelser, heriblandt de besværligheder du måtte opleve, og hjælpsomme metoder til at undgå tilbagefald.

Abstinenser

Det er vigtigt at forberede dig selv på de meget sandsynlige abstinenser, når du gennemgår de tidligere stadier af rygeafvænning. Dr McEwen illustrerer at rygere kan opleve enkelte eller flere af nedenstående symptomer:

  • dårligt humør
  • rastløshed
  • irritabilitet
  • dårlig koncentrationsevne
  • søvnforstyrrelser
  • svimmelhed
  • øget appetit
  • forstoppelse
  • mundsår

Dr McEwen forklarer at ovenstående abstinens-symptomer og fristelsen til at ryge ikke er det samme:

"Så længe personen ikke ryger en cigaret, ikke et puf, så vil abstinenserne langsomt forsvinde inden for tre til fire uger efter de lagde smøgerne på hylden. Rygetrangen er noget som stoppere bliver nødt til at forholde sig til og man kan opleve dem meget længere end blot fire uger."

Som du går igennem det forskellige stadier af rygeafvænning kan du have dage hvor du er på toppen og trangen er let at skubbe væk, ligesom at du føler dig sikker i din evne til at blive væk fra smøgerne. Men der kan ligeledes være dage hvor det er svært at sige nej til presset om at tage en cigaret til munden. Husk på dine årsager til at kvitte og søg hjælp hvis du har brug for det.

Kontroller din stress

Vi ved alle at livet har det med at prøve os fra tid til anden med uforudsigelige udfordringer. Du kan opleve hårde tider på arbejdet eller have problemer i hjemmelivet, som fører til uønsket pres og stress. Din første reaktion til dette kan være at tænde en cigaret.

We spurgte om hvad de som står i denne situation bør gøre:

"Det er åbentlyst, lad være med at ryge! Brug teknikker såsom at minde dem selv om hvorfor de er stoppet med at ryge til at starte med, hvad de har været igennem for at nå til hvor de er og hvor meget bedre de har det som ikke-ryger kan bruges. Rygetrangen er midlertidig og en distraktion vil tage sig af det for de fleste i forhold til at få dem ud af denne situation."

Forbliv røgfri

Så snart du er godt inde i de første par uger af dit nye røgfrie liv kan du begynde at tænke over hvad fremtider byder dig.

Dr McEwen har en brugbar forklaring: "Hver dag uden en cigaret kan ses som et lag af lak på ens tobaksafhængighed; desto flere dage der går, jo tykkere bliver lakken. De første par dage er det let at bryde poleringen og for ex-rygere at falde tilbage i fælden. Men efter måneder og år bliver lakken så tyk at det er let at modstå fristelsen."

Så fald ikke i; der er masser at se frem til efterhånden som dit helbred forbedres. Du vil begynde at nyde din mad mere som din smags- og lugtesans vender tilbage, ånde lettet op som din lungekapacitet vender tilbage og giver dig en frisk ånde, eller lægge mærke til at din hud begynder at se yngre ud efterhånden som den får gendannet sine naturlige næringsstoffer. Mænd kan derudover opleve en forbedring i deres evne til præstere seksuelt, som deres cirkulation forbedres.

Generelt set er det aldrig for sent at kvitte smøgerne og uanset hvad din alder er kan du forvente at tilføje en række år til din forventede levetid.