"Hvor gør det ondt?" er et helt normalt spørgsmål at få stillet når sundhedsprofessionelle prøver at klarlægge dine smerter, men som vi sammen med fysioterapeuten Line Christensen fra Medeno.dk skal lære mere om i dag, så er det i mange tilfælde lige så relevant at vide "hvordan" det gør ondt.

 

Du behøver ikke kende fagudtrykkene

Din fysioterapeut, læge og andre sundhedsprofessionelle vil have række udtryk for forskellige typer af smerter, men det er ikke målet for dette indlæg at du skal lære dem alle. For som Line forklarer: "Du behøver ikke kende fagudtrykkene, for at få dine smerter forstået."

 

Man kan ikke bilde sig ind at man har ondt

Inden jeg dykker ned i beskrivelserne af forskellige smertetyper, så lad mig lige hurtigt gøre klart at:

Smerter er smerter! Punktum.

Desværre sker det alt for ofte, at når man prøver at forklare sine smerter til en sundhedsprofessionel, så bliver man mødt med et mistroisk blik eller sågar udtalelser som "Overdriver du ikke lidt?" eller "Det kan ikke passe at du har så ondt, fordi…".

Hvis du oplever at blive mødt på denne måde, når du forklare om dine smerter, så sig følgende: "Forestil dig at du har ondt i din tommelfinger lige nu - Kan du det?"

Deres svar er nok: "Selvfølgelig kan jeg da ikke det!"

Og så svarer du ganske simpelt: "Hvordan kan du så tro, at min forklaring af mine smerter er noget jeg bilder mig ind eller overdriver?"

Dét skulle gerne kunne lukke munden på de fleste, der stiller spørgsmålstegn ved dine smerter.

Så nu hvor det er på plads, så lad os se lidt nærmere på hvordan du bedst muligt kan forklare dine smerter, så du bliver forstået.

 

Hvilke forskellige typer af smerter er der?

Fysiologisk kan smerter inddeles i to overordnede kategorier, nemlig:

  • Cancersmerter (maligne smerter)
  • Ikke-cancersmerter (non-maligne smerter)

Maligne smerter defineres som smerter, der har noget med et cancer (kræft) forløb at gøre. Det kan enten stamme direkte fra canceren eller fra behandlinger og følgevirkninger af canceren.

Den anden kategori er non-maligne smerter, hvilket stort set bare betyder "Alle andre smerter, der ikke har noget at gøre med cancer".

Det er denne kategori som dette indlæg kommer til at omhandle.

 

Inddeling af non-maligne smerter

Smerter kan inddeles på flere forskellige måder, alt efter hvilken litteratur man læser. I dette indlæg vil jeg forholde mig til de mest overordnede former for inddeling af smerter.

 

Der findes overordnet 4 forskellige "typer" af smerter. Nemlig;

  • Muskuloskeletale smerter (muskler, sener, led mm.)
  • Viscerale smerter (organer)
  • Neuropatiske smerter (nervesystemet)
  • Idiopatiske smerter (ukendt årsag)

Desuden er der en "joker" eller en 5. type der hedder sensibilisering. Officielt har denne type smerter ikke fået sin egen kategori, men alt peger i retningen af at det snart sker.

  • Sensibilisering er en tilstand med øget følsomhed.

Et "hverdagseksempel" på sensibilisering som vi alle kender er, hvis man er solskoldet på skuldrene og man tager et varmt bad. Varmen er ikke længere behagelig, men gør nu ondt fordi man er blevet sensibiliseret af solskoldningen.
Selvfølgelig er solskoldningen en tilstand der går i sig selv igen, men der kan også være mange andre årsager til at der sker en sensibilisering. Nogle gange går denne sensibilisering ikke så let over af sig selv igen og det kan derfor være bidragende til en vedvarende smerte.

 

Det er almindeligt at have ondt

Vi har alle prøvet at have smerter på et eller andet tidspunkt i vores liv.

De muskuloskeletale smerter, er de mest almindelige.

Smerter, der falder under denne kategori kan stamme fra f.eks.: Tandpine, et brækket ben, at skære sig på en kniv, smerter efter overbelastning, forstuvelser, mellemørebetændelse, hovedpine, ømme muskler efter træning og så videre.

I bund og grund er det smerter, der har med dit bevægeapparat at gøre. Altså dine muskler, sener, ledbånd, led og knogler.

Neuropatiske (neurogene) smerter er knap så hyppige, men ofte er de til gengæld langt kraftigere i intensitet.

Smerter, der falder under denne kategori kan stamme fra f.eks.: Diskusprolaps, fantomsmerter, multipel sklerose, nervebetændelse, diabetisk neuropati, helvedesild, iskias smerter og så videre.

 

Smerter er ikke bare smerter

Hvis du har prøvet at have tandpine og have skåret dig på en kniv, så ved du at disse to "typer" af smerter, føles vidt forskelligt - også selvom dette begge er muskuloskeletale smerter. Det er netop derfor at det er vigtigt at fortælle "hvordan" det gør ondt.

Forskellen på hvordan dine smerter føles, kan nemlig være yderst værdifuld information for den behandler, som prøver at hjælpe dig.

Der er nemlig forskel på hvordan de forskellige smertetyper behandles mest effektivt.

Det kan derfor være en fordel at kende til nogle forskellige "forklaringsmodeller", så du har mere at sige end bare "Det gør ondt", næste gang du skal forklare dine smerter.

 

Hvordan beskriver du bedst muligt dine forskellige smerter?

Der findes ingen facit i forhold til hvilke ord eller betegnelser, man kan bruge for at beskrive sine smerter.

Alligevel så ved vi af erfaring, at nogle bestemte ord og beskrivelser ofte bliver brugt i de samme sammenhænge, og gennem mange, mange års erfaringer fra sundhedsprofessionelle er der derfra kommet viden om hvad de forskellige smertetyper kan indikere.

I det efterfølgende her, vil jeg prøve at beskrive nogle af de forskellige "typiske" udtryk og beskrivelser af smerter.

Du skal dog være opmærksom på at det er meget normalt at føle at smerterne ændre karakter, så de nogle gange kan føles på én måde og andre gange kan de føles på en anden måde.

Husk på at dette er typiske beskrivelser af smerter. Du kan altså ikke bruge dette lille indlæg til at "diagnosticere" dine egne smerter.

Hvis du er i tvivl, så er det altid en god idé at få det tjekket hos en læge eller en fysioterapeut.

 

Muskuloskeletale smerter

 

Murrende/værkende smerte

"Som en boremaskine i leddet"

En dyb, diffus og udefinerbar smerte, som typisk mærkes omkring et led.

Det kan være svært at sætte finger på præcis hvor det gør ondt, netop fordi smerten er diffus. Nogle gange er det endda svært at kalde det for en decideret "smerte", ofte føles dette som kraftigt ubehag.

Typisk gør hvile smerterne værre og det kan føles rart at bevæge leddet langsomt frem og tilbage.

Denne type smerter forekommer ofte i forbindelse med en overbelastning af leddet.

 

Dunkende smerter

Soldat bliver ramt i hovedet med sten og oplever dunkende smerte. Treated.com i samarbejde med Medeno.dk.

"Som en bas der dungere"

Dunkende smerter ligger tæt op af murrende og værkende smerter, eftersom dunkende smerter også oftest mærkes i led.

Nogle oplever også denne dunkende smerte i forbindelse med hovedpine.

Hvis den dunkende smerte også er ledsaget af hævelse, varme og rødme så kan det være tegn på en inflammatorisk respons i dit led (betændelsestilstand uden bakterier).

 

Strammende smerter

"Som en skruetvinge der bliver mere og mere spændt"

Ofte bliver beskrivelsen "strammende smerter" brugt i forbindelse med hovedpine, hvor det føles som om man har fået lagt hovedet ind i en skruetvinge, der konstant bliver strammet på.

Strammende smerter kan dog også forekomme andre steder i kroppen. Det kan føles som om der sidder et spændebånd om låret, om armen, om anklen mm.

Der kan være forskellige årsager til denne type af smerte, ofte er der dog en øget spænding i muskulaturen og hvis denne spænding kan lindres, så vil smerterne også ofte aftage helt eller delvist.

 

Solstråle-smerte

En smerte der "stråler ud" fra et område, hvis området bankes let på. Forestil dig, at du bukkker din pegefinger og med knoen slår på et knoglefremspring, enten på din fod, rygsøjle, albue mm., hvis dette faste (ikke voldsomt hårde) slag, giver en udstrålende smerte er dette en indikation på et brud på knoglen.

Denne "banke" metode bruges som en hurtig screening ved akutte smerter, for at tjekke for brud.

Er dine smerter længerevarende (kroniske) er denne screening ikke indikation på et brud.

 

Skarp smerte

Soldat bliver skudt i knæet med en pil. Took an arrow to the knee. Treated.com i samarbejde med Medeno.dk.

"Som at blive stukket med en kniv"

Skarpe smerter har typisk en meget kort varighed og bliver derefter erstattet med nogle af de ovenstående smerte-typer.

En skarp smerte er ofte ledsaget af tab af muskelfunktion i området. Så hvis man mærker en skarp smerte i f.eks. benet, så er det naturligt at benet også samtidigt "giver efter".

 

Viscerale smerter

Viscerale smerter er smerter, der involverer vores organer.

Smerter fra organerne har samme karakteristika som de muskuloskeletale smerter, den eneste forskel er at smerterne mærkes i/omkring organerne i stedet for i muskler, sener og led.

 

Neuropatiske smerter

Stikkende/prikkende smerter

Soldat på vej ned i voldgrav med skarpe pigge i bunden. Han vil føle en prikkende/stikkende smerte om et kort øjeblik. Treated.com i samarbejde med Medeno.dk.

"Som at blive stukket til med 1000vis af nåle"

Prikkende og stikkende smerter kender vi alle fra en arm eller en fod der sover og så er ved at "vågne" igen.

Denne prikkende og stikkende fornemmelse kan være alt fra mild og ubehagelig til decideret smertefuld.

Følelsen opstår typisk fordi en nerve bliver klemt og dette forstyrrer de signaler som sendes gennem vores netværk af nerver.

Hvis en nerve konstant er klemt eller irriteret, så kan denne prikkende og stikkende smerte være vedvarende. Hvis dette er tilfældet, bliver det karakteriseret som "føleforstyrrelser".

 

Sviende smerter

"Som hvis der er en der vrider din hud i hver sin retning"

Sviende smerter hører også under kategorien "føleforstyrrelser". Sviende smerter opstår altså også hvis der er en "fejl" eller et "problem" et sted i nervesystemet som gør at signalerne i nervesystemet forstyrres.

Sviende (og prikkende/stikkende) smerter kan være lokale, altså afgrænset til et mindre område, eller smerterne kan være bredt til større dele af kroppen og endda i nogle tilfælde til hele kroppen.

 

Isnende smerter

"Som hvis der bliver hældt isvand gennem ens blodårer"

Isnende smerter kan være en meget underlig og ubehagelig oplevelse at have. Det kan bogstaveligt talt føles som hvis der bliver hældt isvand ned gennem ens blodårer.

Det er selvfølgelig ikke tilfældet og objektivt set, så er der oftest absolut ingen forskel i kropstemperaturen fra området med smerter, til et andet område der er smertefrit.

Igen er der her tale om en forstyrrelse i signalerne fra nervesystemet og så faktisk ville det være mere korrekt at sige, at det føles som om at der blev hældt isvand gennem ens nervebaner.

 

Brændende smerter

Soldat overhældes med kogende olie og oplever brændende smerte. Treated.com i samarbejde med Medeno.dk.

"Som hvis man havde sin hånd i varm friture olie"

Brændende smerter er den sidste typiske føleforstyrrelse fra vores nervesystem.

Som alle de andre smerter, kan der selvfølgelig være forskel i intensiteten af disse brændende smerter, men ofte er en brændende smerte meget kraftig og intens.

Nogle gange ledsages denne brændende smerte af en faktisk temperaturstigning og/eller en øget svedproduktion i området.

Man kan dog sagtens have en brændende smerte uden nogen objektive tegn, som kan ses af andre.

 

Jagende smerter

Et lyn slår ned i vores soldat og han oplever en jagende smerte. Treated.com i samarbejde med Medeno.dk.

"Smerter der føles som lyn"

Jagende smerter kommer typisk i korte perioder og er kun meget sjældent konstante.

Et typisk eksempel på dette, er smerter fra lænden, der giver jag/lyn ned i benet.

Smerterne er ofte så kraftige at man samtidig mister muskelkontrollen over området, f.eks. benet og man mærker at benet svigter under en.

Jagende smerter kan dog også forekomme mens man er i hvile (eller man i hvert fald prøver at hvile).
Det kan der være flere forskellige årsager til, men en af årsagerne kan være at man er i en stilling er irriterer nerven/nerverne, så her er den bedste løsning enten at skifte stilling eller lave nogle ganske lette bevægelser i området, for at give nerverne lidt plads og ro.

 

Idiopatiske smerter

Idiopatiske smerter, er som tidligere nævnt, smerter vi ikke kender årsagen til.

Idiopatiske smerter kan derfor være hvilken som helst af de ovenstående smertetyper.

 

Sensibilisering

Når det kommer til sensibilisering er der to vigtige termer, der er gode at kende til, nemlig: Hyperalgesi og allodyni.

Så lad mig lige ganske hurtigt forklare hvad disse to termer dækker over.

 

Hyperalgesi

Sygeplejerske sikker soldat med. Soldat føler ekstrem smerte grundet hyperalgesi (overdreven smertereaktion). Treated.com i samarbejde med Medeno.dk.

Hyperalgesi = Overdreven smertereaktion på en vævsskadelig stimuli.

Og her vil jeg gerne lige påpege at det er nervesystemet og hjernen der overreagere og ikke personen selv.

Hyperalgesi betyder altså, at ting der normalvis gør ondt, gør ekstra ondt på folk med hyperalgesi.

Et lille eksempel: At blive stukket på hånden med en nål gør ondt på os alle.

Hvis man har hyperalgesi så gør dette ekstra ondt. Måske føles det i stedet som en syl der bliver stukket ned i ens hånd i stedet for en lille nål - Der er altså en overdreven reaktion på en vævsskadelig stimuli.

 

Allodyni

Ved håndtryk med prinsesse føler soldaten smerte, selvom der ikke er nogen skadelig stimuli. Treated.com i samarbejde med Medeno.dk.

Allodyni = Smertefuld reaktion på ikke-vævsskadelig stimuli.

Et lille eksempel: Normal vis så gør det ikke ondt at blive berørt med f.eks. en vatpind på hånden.

Men hvis man har allodyni i området, så kan denne berøring være yderst smertefuld.

Allodyni er altså en smertereaktion på noget der ikke er skadeligt for kroppen. Her er nervesystemet virkelig følsomt eller sensitivt, som det kaldes.

Hyperalgesi og allodyni kan forekomme på afgrænsede området, men det kan også sprede sig til hele kroppen.

Det vil sige, at hvis man f.eks. har haft ondt i ryggen i X antal år og altid har en eller anden form for smerter, så kan nervesystemet og hjernen blive så følsomt at man udvikler hyperalgesi i f.eks. hånden, så hvis man skærer sig på en kniv mens man laver mad, så gør dette ekstra ondt, eller hvis man træder på en sten med bare tæer, kan dette også gøre langt mere ondt end man først ville antage at det gjorde.

Desværre er hyperalgesi og allodyni ret almindeligt ved folk med længerevarende (kroniske) smerter.

Så hvis du oplever dette, så er det altså ikke fordi du er blevet mere "pylret" med årene, det er fordi din smertetærskel og din tolerancetærskel er blevet sænket til en sådan grad at du nu er ekstra følsom.

 

Tak til Line

Vi håber du lærte noget i dag og finder Lines gode forklaringer og råd til beskrivelse af smerter brugbare (ikke at du skal komme til skade, men hvis det nu alligevel sker). Vi takker mange gange for hendes hjælp og opfordrer alle som vil lære mere om smerter til at kigge forbi hendes blog om smerter på medeno.dk.

Farvel og tak til Line fra Medeno.dk for hendes deltagelse i dette blogindlæg.

 

Vil du vide mere om smerter?

Udover Lines egen hjemmeside, så har vi tidligere talt med Hanne fra Migræne & Hovedpineforeningen omkring medicinfremkaldt hovedpine og haft fysioterapeut Frederik Hecht forbi bloggen til at fortælle om hvornår du bør se en fysioterapeut.