Beach5

Foråret er så småt på vej, og selvom det ikke ligefrem er hedebølger endnu, så krydser vi fingre for at sommeren bliver dejlig varm: om ikke andet at vi får chancen for at trække i vores shorts og solbriller samt trække grillen frem fra sit vinterhi - det bliver rigtig godt.

Men nu til dagens emne: Med stigende temperaturer og mere sol kommer et øget ansvar for vores helbred. Det er vigtigt at være opmærksom på hvad der er af risici ved varmt vejr, så du ikke ender med at blive syg.

Hedeslag og varmeudmattelse er mere almindelige end de fleste tror. Udmattelsen kommer før hedeslaget, og giver et markant fald i blodtrykket. Typisk vil symptomerne være svimmelhed, træthed, forvirring og kvalme eller opkastning. Gør man ingenting, vil bivirkningerne udvikle sig til et hedeslag, som er mere alvorligt og karakteriseres ved feber, hyperventilation og muskelkramper.

Den bedste måde at begrænse virkningerne af af hedeslag er ved at flytte vedkommende til et køligere miljø og give dem rigeligt med vand. Har det først udviklet sig til et reelt hedeslag, kan det være nødvendigt at søge lægehjælp øjeblikket - specielt i tilfælde hvor vedkommende er besvimet.

Har du børn eller ansvar for nogen, bør skal du ligeledes sørge for at være opmærksom på deres behov, og sørge for at også de passer på sig selv. Læs videre her på siden for at lære mere om hvad du skal være opmærksom på.

Forebyggelse

Der er flere forskellige skridt som du kan tage, for at undgå hedeslag, og de er ikke specielt svære at håndtere:

  1. Drik vand

Det er vigtigt at du får nok væske (og lidt til) når vejret er varmt. Dette betyder rigeligt med kolde drikkevarer, ideelt set de som ikke indeholder ingredienser som dehydrerer os såsom alkohol eller koffein. Sundhedsstyrelsen anbefaler 1-1,5 liter vand om dagen; men i varme perioder bør du drikke mere end det.

  1. Kend dine grænser

Så snart solen viser sig, kan det være tiltrækkende at skynde sig ud og slikke så meget sol som muligt. Her er det vigtigt at du ikke får for meget af det gode. Specielt midt på dagen, omkring middagstid og tidlig eftermiddag hvor solen står højest, er tilbøjeligt til at være de varmeste perioder; så på dage med meget høje temperaturer, anbefales det at begrænse din udsættelse og i stedet nyde solen udenfor disse tidspunkter.

  1. Luft ud

Temperaturen inden døre er et vigtigt aspekt at overveje. Sørg for at dit hjem og din arbejdsplads er veludluftede, så du ikke eksponeres for høje temperaturer i løbet af natten. Et mindre kendt, men yderst brugbart råd er at have en skål eller anden åben beholder med vand stående; varmen vil få vandet til at fordampe og køle luften i rummet.

  1. Dæk dig til

Solskoldning er ikke et symptom på hedeslag, men det er, ligesom med ovenstående, vigtigt at du også beskytter dig mod dette. Skoldninger og i værste tilfælde forbrændinger er skader på huden, som kroppen vil bruge meget energi på at helbrede, hvilket kan yderligere forværre tilstanden. Før du bevæger dig ud i solen anbefaler vi derfor rigeligt med beskyttelse i form af solcreme og gerne gerne en hat, skulle det blive nødvendigt.

Nærmere rådgivning om hedebølger og de relaterede sygdomme er, som altid, tilgængeligt hos din læge.