Hvis der er et område inden for medicin, som vi er begyndt at tage for givet inden for de sidste 50 år, så er det antibiotika.

Mellemørebetændelse, halsbetændelse, SOIer: bakterielle infektioner er mange, almindelige og kan inficere næsten alle dele af kroppen. Ubehandlet kan bakterielle infektioner forårsage voldsom skade. Heldigvis kan vi i dag, grundet hurtig adgang til antibiotika, let behandle denne type infektioner, som i vore dage ikke er meget andet end “træls”, for at sige det på godt jysk. Problemet er hurtigt løst med en tur til lægen efterfuldt af én til to ugers behandling med piller.

Af samme årsag er der i stigende grad en øget resistens overfor antibiotika - en kraftigt undervurderet trussel mod vores alles helbred.

Vi har talt med konsulterende apoteker David Kelly, som her fortæller nærmere om antibiotika og resistens.

Hvor stort er problemet?

Når du tager i betragtning hvor integreret en del af vores sundhedssystem at antibiotika er blevet, så er problemet meget stort som David forklarer:

“Problemet med resistens overfor antibiotika påvirker os allesammen. Vi står alle overfor risikoen for at udvikle en infektion. Før 1930’er, før antibiotika blev opdaget, var infektioner vi i dag ser som trivielle oftest livsfarlige.”

Som David pointerer, så er vi i dag også afhængige af denne type medicin i vores rehabiliterende services.

“Moderne behandlinger er afhængige af brugen af effektiv antibiotika. Mange af vores komplekse kirurgiske indgreb på hjerte og knogler, ville slet ikke være mulige uden, samme gør sig gældende med mange kræftbehandlinger.”

Ikke alle vil opleve resistens overfor antibiotika på egen krop, men det er et fænomen som sundhedsprofessionelle oplever oftere og oftere:

“Vi oplever øget resistens overfor både seriøse, livstruende infektioner i hospitaler såsom tuberkulose, men også almindelige infektioner såsom blærebetændelse, lungebetændelse og gonoré. Patienter med infektioner forårsaget af antibiotika-resistente bakterier har generelt højere risiko for komplikationer og må bruge sundhedssystemets ressourcer i langt højere grad end patienter uden antibiotika-resistente infektioner.”

Hvad er årsagen?

Biologisk set er det uundgåeligt at en organisme vil udvikle og mutere sig til overlevelse. Når et nyt antibiotika udvikles, vil det derfor kun være effektivt i en begrænset periode, førend den type bakterie der bekæmpes bliver immun overfor det nye lægemiddel, David illustrerer:

“Bakterier og andre mikrober har en tendens til helt naturligt at udvikle resistens overfor alle typer medicin vi bruger imod dem.”

Som David fortsætter sin forklaring, bliver det klart at vi selv er med til at forværre situation, grundet måden hvorpå vi bruger antibiotika:

“Den naturlige tendens for bakterier og and mikrober til at udvikle resistens kommer på baggrund af vores ‘opfordring’ gennem upassende brug og receptgivning af antibiotika.

Upassende receptudskrivelse er blandt andet:

  • at give recept til antibiotika hvor det ikke er nødvendigt

  • anvendelse af forkert type eller dosis antibiotika

  • brug af antibiotika i for kort eller lang tid

Hvor upassende brug er:

  • spørge efter antibiotika når det er unødvendigt

  • springe doser over eller ikke gennemføre en behandling

  • at gemme medicinen til senere

  • dele antibiotika med andre"

Patientansvar

Begrænsning af virkningen af resistens overfor antibiotika, som beskrevet herover, er ikke et ansvar der hviler udelukkende på skuldrene af de ansatte i sundhedsvæsenet. Patienten som anvender medicinen er ligeledes ansvarlig.

David ønsker at understrege vigtigheden af følgende for patienter, som behandles for en infektion:

  • “Til tider er antibiotika ikke nødvendigt, så det hjælper at undlade at spørge efter dem; mange infektioner forsvinder helt af sig selv. Spørg lægen eller apotekeren om råd at behandle dine symptomer.”

  • “Tag din medicin præcis som foreskrevet. Gemt det ikke til senere eller del med andre.”

  • “Tag aldrig antibiotika uden recept fra en sundhedsprofessionel.”

Hvad bliver der gjort?

Opdagelserne af ny antibiotika er blevet væsentligt langsommere siden 1970’erne, som naturligt gør at vi bliver nødt til at stille spørgsmålstegn ved én ting: hvad gør sundhedsindustrien for at imødekomme denne problemstilling?

“Flere af de globale farmaceutiske virksomheder har aktive antibiotika-udviklingsprogrammer, men at finde ny antibiotika er mere videnskabsmæssigt udfordrende end det var i 1970’erne og 80’erne. Det er simpelthen mere komplekts og tidskrævende at udvikle indholdsstoffer.”

Udover øget kompleksitet i forhold til den omkringværende teknik og videnskab, har penge, omkostninger og de grundlæggende principper bag forretning væres afgående faktorer:

“Den øgede videnskabelige udfordring i udviklingen af nye antibiotika har haft stor finansiel indflydelse og en farmaceutisk virksomhed kan kun investere tid og ressourcer i udvikling hvis der kommer et finansielt afkast. Antibiotika er naturligt et lavt-afkast produkt; de tages kun i kort tid sammenlignet med, for eksempel, medicin mod forhøjet blodtryk, der anvendes i længere tid.”

Apotekerne og lægernes rolle

Indtil vi opnår fremskridt, som David forklarer, så er det ude hos lægerne og apoteker at der skal en holdningsændringer til:

“Alle sundhedsprofessionelle bør ændre praksis for at addressere problemet. Velovervejet receptudskrivning og grundig patientuddannelse er nøglefaktorer.”

Vi siger mange tak til David Kelly, konsulterende farmaceut, for svarene til denne artikel.