En af mine funktioner som læge, men også store interesser som privatperson, er at følge med i hvad der sker indenfor videnskaben. Noget der specielt har fanget min interesse på det seneste er udviklingen af behandlinger, som er tilegnet den enkelte patient - f.eks. ved brug af stamceller.

Hvad er stamceller?

Celler i kroppen har typisk én specifik funktion, f.eks. en hudcelle eller en nervecelle, disse kaldes for specialiserede celler. Det er her stamcellerne er forskellige, de er nemlig ikke specialiserede, endnu. De kan multiplicere som normale celler, men også blive til specialiserede celler gennem differentiering. Dette giver forskere håb om at cellerne bruges til at behandle en række ting, specielt hvor en sygdom har beskadiget en del af kroppen, som vores medicin endnu ikke kan helbrede.

Hvad forskes der i?

Et af de områder hvor man bl.a. er i gang med at undersøge muligheden for at bruge stemcellerne til at opbygge nye celler, er hos patienter med bl.a. MS (multipel sklerose) og NMO (neurolmyelitis optica eller Devics syndrom).

Disse to sygdomme går begge ind og angriber en af de måske vigtigste dele af kroppen gennem vores eget immunforsvar: nervecellerne. For at forklare det lidt nærmere kommer her en let forsimplet udgave af hvordan det fungerer: Mellem nerverne sidder der et stykke ledning, “kobberet” (axon) inde i ledningen er ligesom almindelige ledninger dækket af et lag “plastik” (myelin), for at sikre at der ikke sendes strøm til højre og venstre samt beskytte selve kobberet.

MS og NMO får immunforsvaret til at fjerne dette lag af myelin, som gør nerveforbindelsen yderst skrøbelig og modtagelig overfor impulser de ikke burde reagere på.

Det er denne form for skader man vil forsøge at genoprette.

Hvor kommer stamcellerne fra?

Mesynkymale stamceller (MSC’er) findes flere steder i kroppen, men tages typisk fra benmarven, huden eller fedtet. Som beskrevet tidligere så kan de blive til forskellige typer celler gennem differentiering, og håbet er at de kan bruge til at genopbygge laget af myelin udenom nerveforbindelserne i bl.a. hjernen og specielt omkring synsnerven for NMO.

Har man opnået nogle resultater?

Ja, seneste nyt fra dansk stamcelleforskning med forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet viser at man hos kræftoperede mænd, kan genvinde evnen til at opnå rejsning ved hjælp af stamceller. Forskerne bag projektet er overbevist om, at behandlingen også kan bruges hos diabetespatienter, så også de kan få kan få smidt rejsningsproblemer på porten, Søren P. Sheikh udtalte i denne forbindelse: “Vi er overbeviste om, at stamcellebehandling virker ligeså godt – måske endda bedre – på mennesker med diabetes.”

Er der bivirkninger ved stamcellebehandling?

Dette er en af grundene til at yderligere forskning er nødvendig. Hos kræftpatienter, hvor stamcellebehandling er mere udbredt, er bivirkningerne dog oftest relateret til kemoterapien og ikke selve stamcellebehandlingen. Hvis du overvejer stamcellebehandling i forbindelse med din kræft, er det vigtigt at du snakker med lægen om de mulige bivirkninger, som kan være at behandlingen slet ikke virker, organsvigt, infektioner, grå stær, infertilitet, nye kræfttilfælde eller død.

Den største risici, som kan forekomme i tilfælde hvor stamcellerne er transplanteret fra en donor, er graft versus host sygdom (GVHD). Dette er hvor de nye raske stamceller og immunforsvar angriber kroppens egne organer, da den tror det er fremmede celler, som ikke hører til i kroppen.

Hvordan ser fremtiden ud? Hvad er næste skridt?

BEMÆRK: Der søges ikke længere testpersoner til stamcellebehandling mod impotens.

Forskerne bag stamcellebehandlingen mod impotens søger i øjeblikket (28/1-16) 20-25 testpersoner til at afprøve stamcellebehandling på impotente diabetespatienter. Interesserede bedes kontakte Søren P. Sheikh på [email protected] - bemærk at man søger patienter som ikke lider af vandladningsproblemer (inkontinens).

Hvor kan jeg læse mere?

Er du mere interesseret i at lære om stamcelleforskning generelt findes der en række sider på engelsk der behandler emnet grundigt, dog er fokus ofte på kræftbehandling. Et godt sted at starte er Wikipedia, som desværre ikke har en side på dansk