Danskerne er meget stressede, men hvad gør det ved os og hvordan kan vi forebygge det?

Presset for at skulle præstere på arbejdsmarkedet kan være stort, ikke kun fra chefen men også et ønske om at gøre det godt og blive forfremmet. For mange er arbejde mere end blot end indtægt, det er en del af deres personlighed, hvilket kan få nogen til at presse sig selv yderligere både mentalt og fysisk.

Disse anstrengelser kan dog føre til stress, hvilket i små mængder kan være sundt, men over længere tid kan være skadeligt.

Som en del af Mental Health Awareness Week (#MHAW16) har vi besluttet at dykke dybere ned i emnet, og lære mere om de potentielle helbredsrisici som stress på arbejdspladsem kan medføre, hvad arbejdsgivere kan gøre for at tackle problemet og vigtigst af alt, hvad vi hver især kan gøre for at mindske virkningen på vores generelle helbred.

For at gøre det har vi taget kontakt til Emma Mamo, som er chef for Arbejdsmiljø hos den velgørende organisation i England, Mind.

Hvor almindeligt er arbejdsrelateret stress?

Et af problemerne ved arbejdsrelateret stress er generelt hvor undervurderet problemet er.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, er 14,55% af de godt 2,6 millioner lønmodtagere på arbejdsmarkedet stressede - det svarer til godt 370.000 danskere. Tallene er baseret på en undersøgelse af 27.000 lønmodtagere i 2014 som svarede at de inden for de sidste to uger ofte eller hele tiden af følt sig stressede.

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed, koster sygefraværet i Danmark mellem 2,3 og 14,7 milliarder kroner om året. Tallene dækker over udgifter til indlæggelser på sygehuse, sygesikring, omkostninger til førtidspension og ikke mindst tabt produktivitet for de mange virksomheder.

Så mens det at forbedre arbejdsforholdene er vigtigt for arbejdsgivere i forhold til helbred, så pointerer Emma at: "Gode arbejdsforhold giver også mening fra et forretningsmæssigt synspunkt.". Udoover at give resultater på bundlinjen, kan arbejdsgivere nyde fordele såsom bedre "engagement, morale, loyalitet og produktivitet," forklarer Emma.

Hvem påvirkes af stress?

Ikke alle jobs er ens. Vi ser ofte at visse jobtyper mere naturligt medfører stress end andre; dette kan skyldes et større ansvar, længere eller mere umenneskelige arbejdstider eller at jobbet er meget konkurrencepræget eller i et utilgivende miljø.

Forskellige jobs og deres indflydelse på vores søvnmønster kan være stor: Stressede perioder på arbejdet påvirke vores blodtryk eller være med til at fremprovokere usunde spisevaner, som ligeledes kan medføre en række yderligere påvirkninger af helbredet.

Vi blev nysgerrige efter at høre Emmas perspektiv på hvilke, hvis nogle, hobs havde højere risiko for stress end andre. Men, som Emma forklarer, så er stress på arbejdet ikke eksklusivt for specifikke typer arbejde:

"Stress kan påvirke alle, uanset profession. Årsagerne til stress er mange og varierer fra person til person."

Men som hun fortsætter med at forklarer er der visse karakteristika som kan være med til at forværre problemet:

"Det mest almindelige årsager er lange arbejdstider, store arbejdsmængder, dårligt samarbejde mellem ledelsen og andet personale eller truslen om fyring. Så det giver mening at de som arbejder inden for fag hvor disse faktorer er almindelige har en øget risiko for at opleve symptomer på uhåndterbart stress, eller at udvikle mentale problemer såsom angst eller depression."

De oftest antagede mistænkte er jobs i vores beredskabstjeneste eller de som arbejder om natten, men de er ikke de eneste jobs som kan medføre usunde niveauer stress, som Emma forklarer:

"Mind samarbejder med arbejdsgivere på tværs af alle sektorer og rådgiver om hvordan de bedst tackler arbejdsrelateret stress og dårligt arbejdsmiljø, men ser oftere og oftere engagement fra firmaer i byerne, for hvem lange arbejdsdage og et konkurrencepræget miljø ikke er godt for det psykiske helbred."

Forholdet mellem stress og sundhed

En vis grad af press, noterer Emma sig, kan være brugbart for at få os til at arbejde mere effektivt og fuldføre vores opaver hurtiger. Men når presset er konstant kan det have en stor negativ indflydelse på vores velvære.

Dette fører til hvad Emma kalder "ukontrolleret stress":

"Symptomerne på ukontrolleret stress kan ligne symptomerne man vil opleve under depression eller angst, de mest almindelige diagnoser indenfor psykologien."

Dette kan medføre symptomer som:

  • følelsen af isolering
  • sløvhed
  • søvnløshed
  • irritabilitet
  • hjælpeløshed
  • manglende selvtillid
  • eller mindsket interesse i aktiviteter vi normalt holder af.

"Symptomer på depression og stress kan være fysiske og følelsesmæssige," som Emma fortsætter med at forklare, "såsom problemer med at falde i søvn, at man sover for meget, spiser mere eller mindre end sædvanligt, oplever smerter eller ømhed."

Emma noterer sig desuden at angst kan manifestere sig fysisk i form af "svedeture, åndenød, kvalme eller svimmelhed."

"I forhold til effektivitet på arbejdet kan stress påvirke en række ting, såsom vores evne til at tage beslutninger, vores hukommelse af punktlighed, specielt hvis vi ikke får sovet nok."

Hvad bør arbejdsgivere gøre?

Selvfølgelig er det nemt for os at tale om vigtigheden af at reagere på de tidlige tegn fra en arbejdsgivers perspektiv, samt at tage sig af arbejdsstress sammen deres mellemledere eller øverste chef.

Sandheden er dog at medarbejdere, specielt under pres, sjældnere vil gøre opmærksom på problemer; hvilket betyder at arbejdsgivere bliver nødt til at møde deres ansatte på halvvejen, ved at skabe et arbejdsmiljø hvor medarbejdere føler sig trygge ved at snakke om det.

"Vi vil have arbejdsgivere til at tage ansvar i forhold til at skabe en arbejdskultur, som involverer velvære for alle medarbejdere, tackler problemer som stress and psykiske problemer og støtter personale som oplever mentale problemer."

Emma fortsætter herefter med at forklare at det også er vigtigt, for de som ikke nødvendigvis selv er påvirket, at føle at der er et sikkerhedsnet som gør det muligt at diskutere problemerne, skulle de opstå på et senere tidspunkt:

"Arbejdsgivere som opretter velfærdsinitiater oplever at alle deres medarbejdere får det bedre, uanset om de har problemer eller ej, udover at det signalerer til samtlige medarbejdere at de arbejder for en ansvarlig virksomhed, som sætter pris på deres arbejde og gode helbred."

Hvad kan sådan nogle tiltag være?

"Der findes en række mindre, billige og praktiske måder hvorpå man kan forbedre arbejdsforholdene," fortæller Emma.

For eksempel:

  • fleksible arbejdstider
  • jævnlige personalemøder
  • værktøjer til stresshåndtering.

"Handlingsplaner til stresshåndtering bør udformes i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte," forklarer Emma, "og identificere hvad der hjælper folk med at have det godt på arbejde og hvad der kan skabe et dårligt arbejdsmiljø, samt hvordan man løser problemerne."

Emma noterer sig at disse er "person-centrerede planer som faciliterer konstruktiv, støttende samtale omkring mentale problemer."

Udover at stille resourcer og træningsprogrammer til rådighed for arbejdsgivere, er Mind også med til at udvikle noget de kalder Workplace Wellbeing Index.

Det er med til at give arbejdsgivere et værktøj til at måle effektiviteten af deres politikker og handleplaner i forhold til personalets velvære, samt giver dem et værktøj til at kommunikere (og forbedre) hvad de gør for at forbedre forholdene for deres ansatte.

Gør arbejdet tilgængeligt

Det behøver næppe nævnes, men der er arbejdsgivere, som er bedre end andre når det kommer til arbejdsmiljø.

Men, som vi tidligere har fortalt, oplever 14,55% af lønmodtagere stress på næsten daglig basis; så virksomheder bliver nødt til at have et system, som gør arbejdet mere tilgængeligt, specielt for de som oplever et stress-relateret problem.

"Arbejdsgivere har pligt til at foretage justeringer og imødekomme ansatte, som har et mentalt problem eller anden form for handikap." fortæller Emma. Hun fortsætter med at forklare at disse ikke behøver at være drastiske eller meget dyre omvæltninger, men kan være simple ændringer såsom:

  • hyppigere en-til-en møder med ledelsen

eller ændringer i:

  • arbejdsmiljø
  • arbejdstider
  • eller pauser.

Emma tilføjer at jævnlig samtale om emnet hjælper ledere og ansatte "skaber et rum hvor det er muligt at diskutere problemer man måtte stå over for og udvikle metoder til at tackle dem."

"Fornuftige justeringer er ikke altid lige så lette at definere for psykiske problemer som de er for fysiske." fortæller Emma os.

Derfor er det vigtigt at arbejdsgivere og ansatte arbejder sammen om at introducere handlingsplanerne og finder praktiske løsninger.

"For eksempel, hvis nogen har et panikanfald grundet deres daglige pendling til og fra arbejde," forklarer Emma, "kan det være en god ide at medarbejderen eller arbejdsgiveren justerer arbejdstiden så den passer med transporttien."

Justering af arbejdstiden vil give medarbejderen muligheden for at flytte deres pendling; til når veje, busser, metro og tog er knapt så fyldte og er mindre tilbøjelige til at opleve forsinkelser og dermed skaber en stressfaktor.

"Ved blot at justere arbejdstiden med en time eller to i den ene eller anden retning kan gøre end forskel hvis det betyder at man slipper for at rejse i myldretiden." Foreslår Emma.

Bliver det bedre?

med kampagner såsom Mental Health Awareness Week, som nu er en integreret del af sundhedskalenderen, spurgte vi Emma om hun mente at stress på arbejdet generelt var ved at blive et mindre problem, og om man oplevede forbedringer generelt i forhold til velvære på arbejdspladser.

"Det er svært at sige, men vi ved at opmærksomhed på emnet er stigende, også på arbejdspladser."

Opmærksomheden har medført en kraftig stigning i virksomheder, der kontakter Mind for nærmere rådgivning de seneste år, som Emma fortsætter med at forklare:

"Det er opmuntrende at se så mange organisationer tager problemstillingen alvorligt."

Hun fortæller ydermere at mere end 450 virksomheder har skrevet sig op til deres "Time to Change"-program, hvilket illustrerer hvor seriøst det psykiske arbejdsmiljø er blevet og at det er et samtaleemne blandt virksomheder.

"Men vi er ikke i mål endnu," siger Emma, "vi har stadig brug for at høre fra folk som føler at de er blevet diskrimineret imod, eller ligefrem blevet skubbet ud af deres job, efter at have gjort ledelsen bekendt med en helbredsproblem."

I en fælles undersøgelse fra Mind og YouGov, blandt de som har haft brug for tid væk fra arbejdspladsen grundet stress, svarede kun 5 ud af 100 at de havde givet dette som deres reelle forklaring. De sidste 95% havde angivet andre årsager til deres fravær.

"Så der er stadig meget arbejde som skal gøres i samarbejde med arbejdsgivere for at skabe en åben og ærlig kultur hvor personalet føler at de kan tale om problemerne." konstaterer Emma.

Hvad kan en stresset medarbejder selv gøre?

Der er en række ting man kan gøre for sig selv for at mindske angstfornemmelse når arbejdsbyrden bliver for stor, eller oplever stress som resultatet af andre problemer på arbejdspladsen.

Emma fortæller os at for mange er afslapning nøglen til et mindre stresset liv, men at alle er forskellige. For nogle kræver det en kombination af forskellige teknikker.

"Mange oplever at motion er effektivt, mindst 30 minutter om dagen. Fysisk aktivitet er vigtigt til at begrænse stress og forhindre nogle af de skadelige virkninger på kroppen."

Emma forklarer at det hjælper med at opbruge nogle af overskydende hormoner som kroppen danner under stress, udover at hjælpe med at opbygge bed hjertekar-funktion (og dermed begrænser fysiske bivirkninger såsom forhøjet blodtryk) samt øger prodktionen af endorfiner, et naturligt middel mod stress.

På arbejdspladsen foreslår Emma følge "små tricks" til mindske stress:

  • Tag en frokostpause. Forlad dit skrivebord og lad være med at kigge på skærmen. Gå en tur, gå udenfor eller sæt dig i solen et par minutter.
  • Stop dig selv fra at arbejde over. "Det kan hjælpe at få vigtigt arbejde overstået hurtigst muligt," siger Emma, "i stedet for at gemme det og blive udmattet."
  • Husk på du er et menneske og at mennesker laver fejl. "Undgå at være for hård ved dig selv ved du ikke gør alt rigtigt hele tiden."
  • Hold dine ferier, også selvom du ikke planlægger at tage nogen steder hen. Tid derhjemme giver dig stadig mulighed for at lade op både fysisk og psykisk.
  • Lær at sige nej. Hvis du ikke er klar til flere opgaver, så skal du ikke lade dig presse til at sige ja.
  • Gør en opgave færdig og gå derefter i gang med den næste. "Hvis du prøver at løse for mange opgaver på samme tid, er det mere sandsynligt at de kludres sammen og du får lavet mindre."   
  • Brug et par minutter hver dag på at reflektere over hvilke opgaver du har løst, i stedet for at fokusere på hvad du ikke har nået eller mangler at lave.
  • Tag ikke arbejdet med hjem. Lad være med at kigge emails eller svare på SMS'er om arbejde indtil du er tilbage på arbejde.

Vi siger mange tak til Emma fra Mind for at tage sig tid til at snakke med os, du kan se deres hjemmeside her.