Når vi hører historier om “udbrud” af sygdom eller “epidemier” i nyheder, så kan det være svært at vurdere helt hvor seriøse de egentlig er.

Medierne er jo kendt for til tider at overestimere (eller undervurdere) hvor stort et problem visse ting egentlig er; og det er efterhånden naturligt for mange af os at reagere på disse historier med en vis skepsis.

Et emne som de sidste par uger har fyldt en del i medierne det sidste stykke tid er “super-gonoré”.

Indtil nu (senest opdatere mandag d. 9 maj) er der registreret 34 tilfælde af super-gonoré i England siden November 2014. I nogens øjne er dette måske et udbrud, som har en størrelse der er værd at skrive om.

Problemet er imidlertid at denne specifike art af gonoré er et meget større problem i forhold til behandling af bakterielle infektioner generelt, hvilket eksperterne forudser kan have en voldsom indflydelse på verdens helbred generelt i årene fremover.

Alvorligheden af problemet med antibiotikaresistens er ikke noget vi kan understrege kraftigt nok. Nogle eksperter sammenligner ligefrem klimaproblemerne og med god grund.

Denne uge, i lyset af mediernes rapportager om tilstanden, tænkte vi at vi ville undersøge emnet nærmere. Vi har tidligere haft fat i Brook, en velgørende organisation som arbejder med seksuel sundhed og Family Planning Association (FPA) for at snakke om kønssygdomme.

Denne gang har vi snakket Paul Casey, Head of Training and Programmes hos FPA og Sue Burchill, Head of Nursing hos Brook, for at finde ud af hvad super-gonoré er for en størrelse.

Super gonore, det skal du vide

Gonoré: Hvem bliver ramt?

Ligesom i Danmark holdes der i England nøje øje med sygdomme af alle slags, heriblandt kønssygdomme. Public Health England udgiver jævnligt en rapport som beskriver den seneste udvikling indenfor seksuelt overførte infektioner for at de forskellige spillere i sundhedssektoren og offentligheden bedre kan forstå dem. Specifikke grupper  identificeres således at der kan tages handling og laves en målrettet indsats mod dem som har den største risiko for at blive ramt.

Men hvordan ser trenden ud? Her diskuterer vi forholdene i England, men principperne gør sig ikke mindre gældende for Danmark.

Sue forklarer:

“Statistikker fra Public Health England viser at:

  • Gonoré var den tredje mest almindelige seksuelt overførte infektion i England i 2014.

  • Mænd som har sex med mænd udgør 68% af alle gonoré-diagnoser.

  • 55% af alle diagnoser for gonoré blandt heteroseksuelle er i alderen 15-24 år.

  • Gonoré forekommer hyppigere i byområderne, specielt London”

Paul tilføjer: “Men som har sex med mænd (MSM) er uproportionalt repræsenteret i statistikken, men det seneste udbrud af gonoré, med arter som er resistente overfor antibiotika, er set hos både MSM og heteroseksuelle par.”

Selvom gonoré er mere almindeligt blandt yngre mennesker, dette betyder dog ikke at ældre mennesker ikke også kan påvirker:

“Enhver som er seksuelt aktiv kan få gonoré.” forklarer Paul. “Det kan transmitteres ved ubeskyttet vaginal-, anal- eller oralsex, eller ved deling af sexlegetøj som ikke er vasket eller har fået skiftet kondom mellem partnere. Gonoré er mest almindeligt blandt 20-24 årige, men er ligeglad med alder. I England havde vi 3.193 diagnoser i aldersgruppen over 45 år i 2014, en forøgelse på 22,5% fra 2.607 diagnoser i 2013.”

Mulige symptomer

Det som måske er mest problematisk ved gonoré er dens tendens til ikke at have synlige symptomer. Selv i tilfælde hvor symptomer opstår, er der sjældent et bestemt mønster som følges.

“Forskellige mennesker vil opleve tegn og symptomer på gonoré forskelligt, hvis overhovedet.” forklarer Paul. “Som med andre SOI’er, er det muligt at have gonoré uden at noget føles anderledes. For nogen vil symptomerne vise sig inden for fjorten dage fra infektionen fandt sted, det kan være måneder eller ikke før infektionen spreder sig til andre dele af kroppen.”

Symptomerne afhænger ligeledes af kønnet, som Paul her illustrerer:

“Typiske symptomer, hvis de viser sig, vil hos kvinder være:

  • ualmindeligt udflåd fra skeden, som kan være tyndt eller vandet, gult eller grønt;

  • smerter i underlivet;

  • eller, i sjældne tilfælde, pletblødning eller kraftigere menstruation.

Hos mænd er symptomerne bl.a.:

  • ualmindeligt udflåd fra penishovedet, som kan være hvidt, gult eller grønt;

  • sjældent, smerter eller ømhed i testiklerne.

  • Både mænd og kvinder kan opleve smerter ved vandladning”

Sue tilføjer desuden:

  • “Gonoré kan også inficere endetarmen eller halsen hvis du har haft ubeskyttet analsex eller oralsex.

  • I halsen, vil gonoré typisk ikke give symptomer, men kan give ubehag, smerte eller udflåd fra endetarmen. Kommer inficeret sæd eller skedevæsker i kontakt med øjnene kan give konjunktivitis.

  • En ud af ti mænd og omkring halvdelen af kvinder med gonoré oplever ingen tegn eller symptomer på infection.”

Risiko og komplikationer på længere sigt

For de som ikke søger behandling, slutter virkningen af gonoré ikke her. Som med andre sexsygdomme kan tilstanden føre til mere alvorlige sundhedsproblemer, hvis den ikke diagnosticeres eller blot ignoreres, som Paul her fortæller:

  • “Hos kvinder kan gonoré sprede sig til de reproduktive organer og føre til underlivsbetændelse. Dette kan igen lede til længerevarende smerter i bækkenet, blokerede æggeledere, infertilitet og ektopisk graviditet (graviditet uden for livmoderen).

  • Hos mænd kan gonoré give en smertefuld infektion i testiklerne og til tider begrænset fertilitet.

  • Mindre almindeligt, men stadig muligt, kan gonoré forårsage inflammation af led, sener og hudlæsioner.”

Paul forsikrer dog patienter om at disse komplikationer alle kan undgås, såfremt man handler hurtigt og ikke venter med at søge behandling:

“Behandles gonoré tidligt vil det sjældent give problemer. Uden effektiv behandling kan infektionen sprede sig til andre dele af kroppen og jo oftere du har sygdommen, jo mere sandsynligt bliver det at du får komplikationer.”

Hvad er “super-gonoré”?

Order “super” har en vis sensationel klang til sig og vil nå nogle læsere til at tro at denne art of gonoré er mere smitsom, potent eller invasiv end tidligere arter eller at symptomerne er værre.

Dette er dog ikke tilfældet. Denne art har fået sit navn ikke på grund af sine egne evner, men nærmere på grund af vores mangel på behandlingsmetoder. Paul fortæller her mere om hvorledes denne nye art af gonoré kan modstå vores nuværende kur:

“Den behandling vi i øjeblikket anbefaler mod gonoré bruger to typer antibiotika sammen: den ene er en insprøjtning og den anden en pille. Udtrykket “super gonoré” bruges til at beskrive de arter af bakterien som er blevet resistente overfor den ene af de to typer antibiotika, azithromycin.

Udvikler denne sig ligeledes og bliver resistent overfor den anden type antibiotika, ceftriaxon, kan den blive uhelbredelig. Det nuværende udbrud, som er vi har fået rapporter om i dele af England siden November 2014, involverer 34 tilfælde af gonoré som er modstandsdygtigt overfor azithromycin.”

Hvad er årsagen til resistente bakterier?

Det er ikke første gang vi ser at en bakterie bliver umulig at slå ihjel med visse typer antibiotika. Det er ikke engang første gang med Neisseria gonorrhoeae, bakterien som giver gonoré. Ville arter er noteret som værende resistente helt tilbage i 1970’erne.

I en meget forsimplet udgave, så vil flere og flere bakterier blive modstandsdygtige gennem tilpasninger over tid, jo mere antibioka vi bruger. Resultatet har været at standardbehandlingen for gonoré er blevet justeret mere end én gang i de seneste årtier.

“Gonoré udvikler hurtigt resistens overfor antibiotika og vi har set en stigning i antallet af diagnoser,” forklarer Paul, og fortsætter: “i 2014 var der 34,958 nye diagnoser på tværs af England, en forøgelse på 18,8% fra 2013. Det var den mest almindelige infektion blandt mænd som har sex med mænd.”

Tidligere blev nye antibiotika udviklet som alternative former for behandling resistente infektioner, men antallet er svindende, til et punkt hvor vi snart ikke har adgang til flere.

“Den bedste behandling vi har er den anbefalede dobbelt-behandling; en kombination af azithromycin og ceftriaxone.” fortæller Paul. “Læger har adgang til andre behandlingsmuligheder hvis denne ikke virker eller er uegnet for patienten, også forskellige kombinationer og doser, men disse er yderst begrænsede.”

Dette er årsagen til at antibiotikaresistens er så stort et globalt problem. Gonoré er kun lige begyndt at vise sig som et problem, et problem vi måske kan håndtere lige nu, men det er en varsel om hvad vi kan forvente os i fremtiden med et utal af andre bakterier.

Hvad kan patienter og læger gøre?

Heldigvis så tages der handling i forhold til at tackle den voksende trudsel fra antibiotikaresistens, som Paul her gør opmærksom på:

“Regeringer (i England) har en femårs plan, som fokuserer på at bibeholde de behandlinger vi har samt den nødvendige udvikling af nye antibiotika og har ligeledes iværksat en gennemgang af det globale problem i forhold til resistens, som forventes at skabe mere informeret politik fremadrettet.”

Men at forebygge yderligere problemer i forhold til udviklingen af resistente infektioner er også noget vi som læger og patienter skal være med til at tage ansvar for.

I tilfældet med gonoré, som Paul orienterer, handler det om at begrænse spredningen så meget som muligt, og her starter den bedste behandling med sikker sex.

“Det er meget vigtigt at folk er opmærksomme på vigtigheden af sikker sex; at man skal bruge kondomer ikke kun ved anal eller vaginal sex, men også ved oralsex eller når man deler sexlegetøj. Har man haft ubeskyttet sex bør man blive testet så snart som muligt, ligesom man bør færdiggøre sin behandling før man igen har samleje hvis man får en infektion.

Det er vigtigt at man fortæller sin nuværende og partnere man for nyligt har været sammen med at man behandles for gonoré,” tilføjer Sue, “så også de kan få behandling I England anbefaler vi at du fortæller det til alle seksuelle partnere du har haft de sidste seks måneder.”

Patienter som får stillet diagnosen for gonoré bør undgå samleje i mellemtiden og bliver testet igen efter de er blevet behandlet, som Sue forklarer:

“Du vil blive rådgivet om at vende tilbage for at blive testet to til fire uger senere for at sikre at du ikke længere har gonoré. Det er yderst vigtigt for at sikre at infektion er blevet kureret.”

For de som stadig har en infektion efter behandling bør fortælle det til deres læge, så de kan rådgive om næste skridt i behandlingen.

“Sundhedsarbejdere er ansvarlige for at sikre at gonoré-diagnoser overvåges og tilfælde af antibiotikaresistens rapporteres.” siger Paul. “Det er ligeledes vigtigt at patienter gives den rette behandling; både injektionen og pilen, også hvis de får hjælp igennem en online service.”

Som en sidste note, for de som har fået behandling og er kommet sig, er det stadig vigtigt at have sikker sex. Som Sue forklarer: “Behandling for gonoré gør dig ikke immun over for at få infektionen igen.”

Family Planning Association er en velgørende organisation som tilbyder en række services og information omkring seksualitet og seksuel sundhed. Brook er ligeledes en en velgørende organisation med rådgivning omkring seksuel sundhed til unge under 25 som deres fokus.