I december sidste år diskuterede vi hvorledes det globale sundhedslandskab ændrer sig, grundet fremskridt i teknologi og pleje, samt det faktum at vi nu lever længere.

Vi har undersøgt en række tilstande og deres forekomst i dag, heriblandt nogle af de største dræbere såsom hjertesygdom, diabetes og malaria; ved at gennemgå en række rapporter og studier, har vi forsøgt at måle hvor almindelige eksperterne tror at disse sygdomme vil være i de kommende årtier.

I dette andet indlæg i vores serie om emnet, fortsætter hvor vi starterede. Her vil vi rette vores opmærksomhed på kroniske tilstande, herunder allergier, asthm, gigt, psoriasis og knogleskørhed.

Endnu engang vil vi kigge på hvor almindelige forskerne forventer at disse tilstande er når vi når halvvejs gennem det 21ende århundrede. Derudover vil grave nærmere i årsagerne til disse forudsigelser og, når det er muligt, hvilke behandlinger vi forventer at udvikle i det nærmeste fremtid.

 

Hvor almindelige vil allergier være i år 2050?

Eksperterne tror at den generelle forekomst af allergiske tilstande vil stige; og for folk som lever i visse dele af verden, kan miljøfaktorer øge alvorligheden af symptomerne som allergikere oplever.

Et studie udgivet i 2016 undersøgte hvorledes den øgede forekomst af ambrosie i Europa forventes at medføre en forøgelse af både pollenkoncentrationen og perioden de er i luften på kontinentet. De noterer sig at antallet af europæere som påvirkes af ambrosie-overfølsomhed forventes at stige: fra 33 millioner i dag; til 77 millioner på et tidspunkt mellem 2041 og 2060.

Studiet forklarer at for de som er allergiske over for ambrosie, som bor i Ungarn eller Balkan-regionen, så vil følsomheden over for symptomer stige (herunder tilstoppet næse, nysen, hovedpiner og irritation af hals og øjne); men det faktiske antal som er følsomme over for ambrosie, antages at ville se den største stigning i de nordeuropa, såsom Frankrig, Tyskland og Polen.

Figurer fra andre organisationer er enige i at en stigning i forekomsten af allergi er på vej. En udtalelse fra Europa-Kommissionen i 2010 anslår at i år 2050, vil omkring 50% af personer i Europa have en allergisk tilstand af den ene eller anden slags (sammenlignet med 35% på daværende tidspunkt).

Andre steder har resultater rapporteret til American College of Allergy, Asthma and Immunology i 2012 angivet at pollentallene forventedes at stige 1,5-2 gange deres nuværende niveau i USA. Forskningen gik ikke så langt som at sige at allergisymptomer ville stige som resultat heraf, men nævner at personer med allergier kunne forberede sig nu, ved at undersøge deres muligheder for immunterapi.

På globalt plan menes allergiske sygdomme at påvirke en milliard mennesker. Men dette forventes at stige til 4 milliarder i 2050 (hvilket vil svare til lige over 40% af den forventede globale befolkning på 9,7 milliarder).

 

Fødevareallergi og anafylaksi

Andre allergier, som ikke er relateret til pollen, menes ligeledes at opleve en stigning.

I et britisk studie fra 2007 noteredes det at der siden 1990 havde været en fem-dobling af hospitalsindlæggelse grundet fødevareallergier og syv gange så mange var grundet anafylaktiske reaktioner. Allergy UK rapporterer at antallet af indlæggelser grundet anafylaktiske reaktioner mellem februar 2011 og juni 2015 steg med 19% i Storbritannien.

En række faktorer menes at stå bag denne trend. En allergikonsulent kommenterer i The Guardian at en øget opmærksomhed på problemerne fører til flere diagnoser; men ligeledes at vores livsstil og diæt, grundet måden de interagerer med vores udsættelse for visse allergener, ligeledes kan have en indflydelse.

Mange nye tilfælde af fødevareallergi opstår i voksenalderen, fremfor i barndommen. En teori er at udsættelse for visse fødevarer gennem utraditionelle veje kan føre til det sene udslag af pludselig overfølsomhed.

Et eksempel, som bruges i den førnævnte artikel af Tina Dixon, allergikonsulent baseret i Liverpool, er med en kok som sent i livet er blevet allergisk over for æg. Ved at indånde og absorbere partikler fra æg over en længere periode, er hendes teori at patienten har udviklet overfølsomhed for dem.

 

Hvordan vil behandlingen udvikle sig?

Den gode nyhed for personer med allergier er at efterhånden som vi bedre forstår disse tilstande, så forbedres vores behandlingsmuligheder også. For allergisk rhinitis er forskerne i øjeblikket optaget af effektiviteten af mere end en behandling ad gangen. Lave doser med UVB er ligeledes en mulighed der undersøges nærmere.

I en undersøgelse foreslås sublingual (under tungen) administration af epinefrin (adrenalin) i tabletform, til behandling af anafylaktiske patienter, som alternativ til auto-injektor løsninger såsom EpiPen. Det teoriseres at tabletter kan være den foretrukne løsning for de med angst over for nåle. Derudover vil en fordel være at tabletterne ikke skal skiftes ud så ofte, da de ikke går til så let. Forsøg med denne type epinefrin er stadig i de tidligere stadier.

 

Hvor almindeligt vil astma være i 2050?

Der er modsigende estimater for hvor almindeligt astma vil være i fremtiden.

Asthma UK rapporterer at astma i Storbritannien påvirker en ud af 11 mennesker. De noterer sig desuden at stigningen tilsyneladende er stilnet af siden slutningen af 1990'erne.

(Antallet af personer som har fået stillet en astmadiagnose er højere, omkring 8 millioner; men mange af de som får stillet en astmadiagnose i barndommen vokser ud af tilstanden, så antallet af personer med aktiv astma er lavere.)

Stigninger i astmaforekomsten forventes ligeledes i USA. Nogle estimerer en stigning på 36% (fra 40,8 millioner til 55,8 millioner) i livslange astmapatienter når vi når til år 2050.

Det Euroæiske Akademi for Allergi og Klinisk Immunologianslog i 2014 at astma ville være den mest almindelige kroniske børnesygdom i år 2025. De henviser til en øget forekomst i byområder, hovedsageligt grundet livsstil og miljø.

Så hvad er nogle af disse miljøfaktorer?

Indendørs luftforurening er en.

I 2015 sagde en professor fra Reading Universitet at energirigtige husholdning grundlæggende set holder luftforurening inden døre, uanset om det er fra madlavningen, rengøringen eller brugen af kosmetik. Fordi huse bygges på energi-rigtig vis, estimerer han at dette vil føre til en stigning af astma-tilfælde på 80% ved udgangen af 2050 (dette vil øge antallet af astmatikere i Storbritannien fra 5,4 millioner til 9,7 millioner).

Det er måske ikke så overraskende, med disse forudsigelser i tankerne, at astma ligeledes på verdensplan forventes at blive et stigende problem.

I 2007 fortalte Verdens Sundhedsorganisation at omkring 300 millioner på verdensplan levede med astma og at dette ville stige til mindst 400 millioner ved år 2025.

Ifølge et indlæg i World Allergy Organisation Journal, vil astma påvirke omkring 10%, eller omkring en milliard, af verdensbefolkningen i år 2050.

 

Hvordan vil behandlingen udvikle sig?

Det er svært at forudse. I øjeblikket ser det ikke ud som om at der er en absolut kur mod astma lige om hjørnet. Som med allergier, så foregår der løbende forskning foor bedre at forstå tilstanden og dens årsager. Dette hjælper forskerne med at udvikle nye måder at hjælpe patienter på at håndtere tilstanden og holde anfaldene til på et minimum.

En udgivelse i European Respiratory Review sagde omkring emnet at forskning i nye måder at sætte tilstanden for mål så lovende ud og at de kunne ahve potentiale til at "kurere mild astma og væsentligt fobedre kontrollen og livskvaliteten hos de sværest ramte patienter."

For eksempel at udvikle metoder til at isolere og stoppe IgE-molekyler (som igangsætter ellergiske astmatiske episoder) fra at bliver produceret i kroppen er én sådan tilgang forskerne kigger på.

En anden teori er at allegisk astma er en reaktion på en parasit, som immunforsvaret tror er til stede, men som ikke er der; derfor kan behandlinger som stammer fra parasitiske orme måske være nøglen til at mindske symptomer.

 

Hvor almindeligt vil gigt være i 2050?

Slidgigt (hvor leddene i kroppen tager skade over længere tid) forventes ligeledes at stige i de kommende år, hovedsageligt grundet en fremtidig stigning af gennemsnitsalderen.

Med tal fra Storbritannien, fortæller Arthritis Research at 8,75 millioner har søgt behandling for slidgigt:

  • 4,33 millioner af disse er mellem 45 år og 64 år;
  • 2,15 millioner er mellem 65 år og 74 år;
  • og 2,27 millioner over 75 år.

Det vigtige for os at tallene her dækker omkring en tredjedel af befolkningen fra 45 år og op; eller lige under halvdelen af patienter over 75 år. Efterhånden som vi bliver ældre, bliver en større andel af befolkningen altså berørt af slidgigt - også i Danmark.

CDC rapporterer at mellem 2010 og 2012 var der 52,5 millioner voksne i USA, som havde fået stillet en gigtlignende diagnose på et tidspunkt i deres liv, disse inkluderer: slidgigt, reumatoid gigt, lupus, urinsyregigt og fibromyalgi. 30,3% af voksne i USA i alderen 45-64 har fået en diagnose med en eller anden artritisk tilstand, ligesom det gør sig gældende for omkring halvdelen af alle personer over 65 år.

Ifølge en canadisk undersøgelse af tallene for forekomsten af slidgigt i Australien og nordeuropæiske lande såsom Belgien, Norge og Holland, satte tallene mellem 8% og 13%; hvilket er sammenligneligt med tallet for Storbritannien og Danmark som begge er på 12,5% - altså 1 ud af 8 mennesker. Antallet af diagnoser er lavere for sydasiatiske lande (4-11%) og endnu lavere fra sydamerikanske og mellemøstlige lande (mellem 2% og 4%).

At fastsætte global forekomst af gigt er svært; forskellige lande har forskellige definationer af gigtlidelser og det er muligt at symptomer ikke rapporteres af patienter, hvilket kan være årsagen til lave diagnose-rater i sydamerika og mellemøsten.

Fra den stigende gennemsnitsalder kan vi let forudse at forekomsten af slidgigt vil stige; men for at at få en ide om hvor meget, kan vi tage et kig på et studie foretaget i Australien fra 2007.

For 10 år siden skrev Arthritis Australia at 3,85 millioner australiere levede med en eller anden form for gigt. De citerede forskning fra Access Economics, som forudser at ved år 2050 ville dette antal stige til 7 millioner.

Hvis vi bruger disse forudsigelser fra Australien (som har en sammenlignelig forekomst med Danmark og andre nordeuropæiske lande) som grundlag, betyder det at forekomsten af gigtlidelser vil næsten fordobles fra deres niveau i 2007 til og med 2050. Dermed vil godt 1,4 millioner danskere være påvirket i år 2050 (fordoblet fra ca. 700.000).

Tallene fra en amerikansk forudsigelse fra 2007 viste en mindre drastisk men stadig mærkbar stigning. Det forventedes at antallet af personer i USA med gigtlidelser ville stige fra 60 millioner i 2005 til 96 millioner i år 2050 - altså 1,6 gange så mange.

 

Hvordan vil gigtbehandling udvikle sig?

Årsagerne til reumatisk gigt menes at være både genetisk og påvirket af miljø - et emne som forskning forsøger at grave dybere i, for at kunne identificere hvilke faktorer der spiller ind. Når vi har en bedre forståelse for tilstanden, bliver det lettere at finde en behandling.

For slidgigt er der flere forskellige muligheder, som i øjeblikket undersøges. Disse er blandt andet vævsgendannelsesteknologi, som kan hjælpe med at gendanne knogler og brusk i de påvirkede led. En anden behandlingsmetode som forsøges anvendt til behandling af slidgigt er nanoteknologi; mere specifikt, indsprøjtning med nanopartikler som administreres i leddet kort efter en skade for at mindske inflammation og forandringer.

 

Hvor almindeligt vil psoriasis være i år 2050?

Psoriasis er en autoimmun sygdom som ifølge Psoriasisforeningen påvirker ca. 165.000 danskere (omkring 3% af befolkningen). På globalt plan estimeres at det påvirker 20 millioner mennesker.

Men, at forudse fremtiden for denne tilstand er problematisk, da historisk data er sparsommeligt.

En rapport fra WHO foreslog i 2016 at, fra den data vi har om psoriasis, så bliver tilstanden diagnosticeret oftere:

  • de noterede at forekomsten i Kina var steget fra 0,17% i 1984 til 0,59% i 1999;
  • i Spanien var forekomsten steget fra 1,43% i 1998 til 2,31% i 2013;
  • og i USA steg forekomsten fra 1,62% i 2004 til 3,1% i 2010.

Ydermere, da det er en tilstand som er mere almindelig blandt ældre voksne, er den stigende levealder på verdensplan en faktor som forventes at påvirke den generelle forekomst i de kommende årtier. Øget opmærksomhed på tilstanden er ligeledes noget som vil påvirke antallet af diagnoser.

Så mens vi ikke kan give et bestemt antal for hvor mange psoriasispatienter der vil være i år 2050, er det meget sandsynligt at der vil være flere kendte tilfælde en der er i dag.

 

Hvordan vil psoriasisbehandling udvikle sig?

Vi ved relativt lidt om hvorfor psoriasis opstår. Der er dog nye lægemidler under udvikling til håndtering af psoriasistilstande under udvikling.

To sådanne eksempler er IL-17A og IL-23 hæmmere. De virker ved at forhindre proteiner i at producere et anti-inflammatorisk svar fra kroppen. En talsperson for National Psoriasis Foundation Medical Board bemærkede at disse typer medicin ser lovende ud, grundet deres "meget høje responsrate".

 

Hvor almindeligt vil knogleskørhed være i år 2050?

På nuværende tidspunkt menes der at være omkring 400.000 dannskere med knogleskørhed (osteoporose). Tilstanden påvirker i overvejende grad kvinder, således at 3 ud af 4 osteoporosepatienter er kvindelige.

På verdensplan estimerer International Osteoporosis Foundation at der er 200 millioner patienter og at 30% af kvinder i USA og Europa som har været gennem overgangsalderen vil lide af osteoporose. På globalt plan sker der hvert år 8,9 millioner frakturer (brud på knogler) relateret til knogleskørhed.

Endnu engang er den aldrende befolkning årsag til en stigning i forekomsten af en sygdom i årene foran os. Hofteskader hos mænd forventes af IOF at stige med 310% i forhold til deres niveau i 1990, når vi når til år 2050; og en 240% stigning for kvinder, sammenlignet med niveauet i 1990.

 

Hvordan vil behandling for knogleskørhed udvikle sig frem mod år 2050?

Det behøver næppe nævnes, men desto mere vi lærer om osteoporose, desto bedre kan vi forstå den og hjælpe med at forebygge det. Kalk og D-vitamin er vigtige næringsstoffer for at udsætte udviklingen af knogleskørhed, så en sund diæt indeholder helt sikkert disse vigtige elementer. Derudover handler det om at leve sundt, da motion ligeledes kan mindske risikoen.

En række forskellige behandlinger er i øjeblikket på markedet. Nogle virker ved at sænke hastigheden hvormed knoglerne nedbrydes over tid, mens andre forsøger at vedligeholde et jævnt hormonniveau (hormonubalance er ofte årsagen til et fald i knogledensitet).

Forskning i behandling som virker specifikt på knoglecellepatofysiologi er på vej. Et Schweizisk studie fra 2012 diskuterede hvorledes nye behandling kan målrettes mod specifikke molekyler, som styrer knoglecellernes virkning. Man håber desuden på at kunne udvikle mere avancerede diagnostiske værktøjer, som kan hjælpe læger med at identificere celleforandringer tidligere hos unge og voksne, således at den forebyggende behandling kan startes tidligere.

Sygdomsforekomst i år 2050 er et emne vi igen vil vende tilbage til senere. I mellemtiden vil vi opfordre vores læsere til at læse med bloggen her og følge os på Twitter og Facebook.

 

Læs here serien:

Indlæg 1: Hjertekarsygdom, diabetes, hepatitis, HIV, malaria

Indlæg 3: Demens, synshandikap

Indlæg 4: Kønssygdomme (klamydia, gonoré, syfilis), erektil dysfunktion (impotens)