Sygdomsforekomst på verdensplan - del 3

Vores tilbagevendende læsere husker måske vores tidligere indlæg omkring fremtiden for visse tilstande: i december sidste år, gik vi i dybden med hvorledes det ser ud for diabetes, hjerte-kar-sygdom, HIV, malaria og hepatitis i det kommende årtier; og i marts i år, talte vi om forudsigelserne for allergier, astma, gigt, psoriasis og osteoporose.

I vores tredje indlæg omkring emnet, vil vi forsøge at give indsigt i fremtiden for to aldersrelaterede tilstande: demens og synshandikap.

Som i vores tidligere indlæg, så vil vi kigge på data fra den seneste udvikling, mulige årsager til eventuelle fald eller stigninger i forekomst og ikke mindst få eksperternes vurdering af udviklingen i de kommende år.

 

Hvor almindeligt er demens i år 2050?

Sidste år overhalede demens hjerte-kar-sygdom, som den førende dødsårsag i England og Wales. The Office for National Statistics rapporterer at i 2015, var 11,6% af alle dødsfald forårsaget af demens eller Alzheimers; hvor iskæmiske hjertesygdom var årsagen hos 11,5% af dødsfald.

I Danmark er tallene lidt anderledes og ifølge Statistikbanken, så er de 5 mest hyppigere dødsårsager stadig (dødstal for 2015):

  1. Kræft (15.409)
  2. Sygdomme i kredløbsorganer (12.504)
  3. Sygdomme i åndedrætsorganer (5.839)
  4. Demens og andre mentale lidelser (3.435)
  5. Sygdomme i nervesystem og sanseorganer (2.261)

Demens og Alzheimers som dødsårsag har dog set en kæmpe stigning i de sidste par år. Tilbage i 2000 blev der registreret 1.275 dødsfald som følge af disse to, mens dette tal allerede i år 2013 var oppe på 3.411 personer.

Ifølge statistikeren Elizabeth McLaren, skyldes den store stigning ændringer i hvorledes vi bestemmer dødsårsager (både i Danmark og UK). Det har medført en stigning i dødsfald grundet demens, som yderligere stiger fordi at vi opdager det oftere og folk lever længere.

Vores gennemsnitlige levealder stiger stadig og vi bliver flere og flere ældre. Antallet af demente forventes derfor at fortsætte med at stige drastisk i de næste 35 år.

Ifølge Alzheimer's Society forventes de nuværende 850.000 demente at stige til mere end 1 million i år 2025 og til hele 2 millioner i år 2051.

Den samme udvikling ses på globalt plan, hvor de estimerer at omkring 46,8 millioner lever med demens i dag. Tallet forventes at stige til 115,4 millioner i år 2050.

Alzheimer’s Society kæmper derfor naturligvis for at øge støtte til og forskning i tilstanden. De estimerer at man ved at udskyde demens med fem år, kan mere end halvere antallet af patienter som dør af denne årsag.

På nuværende tidspunkt fokuserer forskning på de ændringer i hjernen, som eksperterne mener er bag fremgangen af demens; samt at udvikle behandlinger, som stopper eller sløver dem.

Blandt disse er Beta amyloid aggressionshæmmere, som kan hjælpe med at forebygge dannelsen af plak i hjernen; og lægemidler som er målrettet inflammation i hjernen (hvilket kan være en forværrende faktor).

 

Hvordan dræber demens?

Demens nedsætter vores evne til at håndtere infektioner og andre fysiske tilstande. Dødsårsagen kan være en blodprop i lungerne eller hjerteanfald. Hos nogle patienter er der ingen anden dødsårsag end demens. Demens er ikke kun hukommelsestab (eller senilitet), men en påvirker meget mere end hjernen. Hos mange patienter medfører det spiseproblemer (86%), pneumoni (41%), vejrtrækningsproblemer (46%), smerter (39%) og feber (53%). Det kan være en konsekvens af Parkinsons, vaskulær dementi eller Alzheimers (som er skyld i ca. 70% af alle tilfælde af demens).

 

Hvor almindeligt er synshandikap i år 2050?

I Danmark anslår Socialstyrelsen at der er 65.000 med alvorlige synsnedsættelser (total blindhed, svagtsynethed, social blindhed, praktisk blindhed), heraf udgør blinde og svagtsynede over 70 år hele 50.000. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange mennesker i Danmark som egentlig lever med et synshandikap, da der ikke er et centralt register. Det register som findes er frivilligt.

Som med demens, så forventes det at der vil være et højere antal synshandikappede i år 2050, grundet vores stigende levealder. Derudover forventes forekomsten af overvægt og diabetes, som kan medføre synshandikap, at forværre tallene yderligere.

Ifølge Royal National Institute of Blind People, vil antallet af personer i UK som lever med synstab fordobles til fire millioner.

Det menes at aldersrelateret makuladegeneration vil stå for den største forøgelse (en stigning fra 313.000 in 2010 til 887.000 i år 2050).

Andelen af synstab grundet glaukom og diabetisk retinopati menes af være faldende, men at ville stige i absolutte tal: fra 98.000 i 2010 til 200.000 i år 2050 for glaukom; og fra 64.000 i 2010 til 93.000 i år 2050 for diabetisk retinopati (tal for UK).

En nylig forudsigelse fra USA stemmer godt overens med tallene fra UK. Forskere fra Roski Eye Institute i Californien anslår at antallet af personer i USA med synshandikap eller blindhed vil fordobles mellem 2015 og 2050.

De forudser at antallet af mennesker, som er blinde, vil stige fra 1 til 2 millioner; og at antallet af amerikanere med nedsat syn vil stige fra 3,2 millioner til 6,95 millioner. Igen så henvises der til, at den stigende gennemsnitsalder i befolkningen er den vigtigste faktor.

Hvordan ser det så ud for resten af verden? Verdenssundhedsorganisationen estimerede i 2014 at 285 millioner på verdensplan lever med nedsat synsevne. Ud af disse er der 39 millioner blinde.

Tager vi forudsigelserne fra UK og USA og ser på Danmark, kan vi i teorien ligeledes forvente en fordobling, således der er 130.000 med alvorlige synsnedsættelser, hvoraf blinde og svagtsynede over 70 år vil stå for ca. 100.000 danskere.

På verdensplan vil fordoblingen af synsbesværede føre til, at der er omkring 570 millioner mennesker med synshandikap, hvoraf 78 millioner vil være helt blinde i år 2050.

I en rapport fra 2009 med titlen Future Sight Loss, diskuterer Access Economics og RNIB nogle strategier for at håndtere denne forventede stigning. De foreslår blandt andet forebyggelse af okulære skader, øget opmærksom på jævnlig synstest og lettere adgang til behandling for svagtseende.

Forskning i nye behandlingsmetoder for synshandikap er i gang; stamcellebehandling er blot en af de metoder der i øjeblikket forskes i. Retina-proteser er en anden metode, som i fremtiden kan være en livsforandrende, for patienter som allerede har tabt synet.

Vi vender snart tilbage med vores næste opslag i vores serie, hvor vi diskuterer fremtidens sundhedstrends.

 

Læs here serien:

Indlæg 1: Hjertekarsygdom, diabetes, hepatitis, HIV, malaria

Indlæg 2: Astma, psoriasis

Indlæg 4: Kønssygdomme (klamydia, gonoré, syfilis), erektil dysfunktion (impotens)