Om det er januar og tid til nytårsfortsæt, Coranorvirus lockdown eller en helt tredje grund, så er et rygestop altid et skridt på vejen til en sundere livsstil.

Med dette i mente, tænke vi at det kunne være interessant at tage et kig på tidslinjen for de forskellige fysiske fordele man har, som resultatet af at kvitte smøgerne. 

Til dels for, at de som allerede er i gang, kan se hvad de har opnået, men ligeledes for at motivere kommende ex-rygere. Se her hvad der sker, når du stopper med at ryge:

Sundhedsrisici ved rygning

Langt størstedelen af os kender til de mange sundhedsrisici som forbindes med rygning. Blandt de mere alvorlige af disse er: hjertesygdom; flere former for cancer; KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom); samt hjertekarsygdom. Rygning kan også føre til tandkødssygdomme, svække immunsystemet og lede til tidlig ældning af huden.

Rygning er dog en yderst vanedannende og rygere som giver stoppet et forsøg, giver oftest op, da de ved hvor svær en opgave det kan være.

At komme igennem en dag på arbejde eller et socialt arrangement, hvor andre rygere er til stede og står og pulser, kan det virke uoverskueligt uden cigaretter. Resultatet er at det er almindeligt for de af os som ryger at se på rygestoppet som noget vi nok skal få gjort, på et tidspunkt; men ikke noget vi har tænkt os at gøre noget ved lige med det samme.

Men, som vi har været inde på tidligere, når det kommer til rygning, desto før du stopper, desto bedre. Stoppet hjælper med at mindske risikoen for kroniske sygdomme, som beskrevet ovenfor. Dit generelle helbred forbedres ligeledes; og vi må ikke glemme at du kan spare en del penge.

rygestop medicin

Hvor lang tid tager det kroppen, at overkomme bivirkninger ved rygning?

Abstinenser, såsom rygetrang, følelsen af stress og øget irritabilitet, er til sammen måske de største bump i vejen. I mange tilfælde kan disse bivirkninger få rygere til at falde tilbage til smøgerne. Hverdagsopgaver og situationer kan virke besværlige, når nikotinen i kroppen langsomt forsvinder.

Symptomer er dog kun midlertidige, og hvis man klarer sig gennem de første par dage, så kommer man snart til at opleve de positive virkninger ved at være ikke-ryger.

Det afhænger naturligvis af hvor meget og hvor længe du har røget, hvor lang tid det tager kroppen at komme sig: For mange ex-rygere begynder blodtryk og ilt-niveauer at forbedre sig efter et par timer; mens de mere tydelige, fysiske virkninger ved rygestop kan tage et par dage.

Tidslinje for rygestop

Efter 20 minutter

Rygning øger din hjerterytme. Efter 20 minutter vil din hjerterytme begynde at falde tilbage til normal.

Efter 2 timer

Hjerterytmen rammer sit normale niveau. Tidlige tegn på abstinenser viser sig og kan være nikotintrang, søvnproblemer, frustration, øget appetit og sløvhed.

Efter 8-12 timer

Mængden af kulmonooxid i kroppen begynder at falde. Andelen af ilt i blodet stiger som resultat heraf.

Efter 1 dag

Risikoen for hjertesygdom, som er 70% højere for rygere end ikke-rygere, begynder at falde.

Efter 2 dage

Nerveender begynder at reparere sig selv, hvilket betyder at din smags- og lugtesans forbedres. På dette tidspunkt burde kroppen være fri for kulilte. Lungerne begynder at afskaffe slim.

Efter 2-3 dage

Nikotinniveauet rammer bunden, symptomer såsom hovedpine, angst og irritabilitet vil være værst. De vil forbedre sig i løbet af de første uger. Bronkierne bliver mindre spændte og vejrtrækningen lettes.

Fra 14 dage og frem

Blodcirkulationen begynder at forbedre sig. Det bliver lettere at motionere og immunforsvaret styrkes. Mere ilt bevæges rundt i kroppen og hovedpiner reduceres.

Fra 1 måned og frem

Beskyttende væv i lungerne kaldet cilier begynder at helbredes og udgyde slim hurtigere. Dette giver forbedret lungefunktion. Abstinenser bør helt forsvinde efter 1-9 måneder af rygestoppet, afhængigt af hvor længe du har røget.

Fra 3 måneder og frem

Som lungefunktionen forbedres, vil hosten og hvæsen forsvinde.

Efter 1 år

Risikoen for hjertesygdom er nu halvdelen af hvad den er for en ryger.

Efter 5 år

Risikoen for slagtilfælde begynder at falde.

Efter 10 år

Risikoen for lungekræft er 50% lavere end hos rygere. Risikoen for andre kræfttyper falder ligeledes.

Efter 15 år

Risikoen for hjerteanfald er den samme som for personer, der aldrig har røget.

I mellemtiden...

De som dropper smøgerne bør derudover lægge mærke til en række andre forbedringer af deres sundhed, heriblandt:

  1. Bedre sexlyst (og nedsat erektil funktion hos mænd)
  2. Sundere tænder og gummer
  3. Mindsket stress
  4. Bedre smags- og lugtesans 
  5. Sundere og yngre hud
  6. og øget fertilitet

Hvis overstående ikke betyder det store for dig som ryger, så overvej at du, som ryger forkorter din levealder med op til 15 år samt spare en hel del penge. 

F.eks. koster en pakke cigaretter i øjeblikket omkring 55 kr. dvs. at ryger du 1 pakker om dagen, bruger du på et år minimum 20.075 kr. - Det er i princippet en sommerferie til udlandet som er gået op i røg. 

Du kan få hjælp til dit rygestop

Stoplinien er en gratis service fra Sundhedsstyrelsen, som kan assistere dig med dit rygestop - uanset hvor i processen du er. Tryk videre til deres hjemmeside for at lære mere.

Er du ikke helt færdig med at læse, kan du se vores oversigt over rygestop-metoder og finde den løsning, som passer dig bedst.