Psoriasisforeningen oplyser at omkring 165.000 danskere lider af psoriasis, hvilket svarer til omkring tre procent af befolkningen. På trods af at forholdsvis mange har det, så er det ikke alle der ved det helt store om psoriasis.

Som med mange andre sygdomme har psoriasis en awareness dag, som finder sted hvert år d. 29 oktober. Psoriasis påvirker dog patienten hele året rundt og derfor skriver i om dag om sygdommen.

Vi har hos Treated.com taget kontakt til to eksperter på området, for at lære mere om sygdommen og finde ud af hvad det egentlig er for en størrelse: Professor Chris Griffiths fra University of Manchester og talsperson for British Skin Foundation; og Carla Renton, Information- og kommunikationschef hos The Psoriasis Association.

Hvornår starter psoriasis?

Hvad der skiller psoriasis fra mange andre hudtilstande er dens kroniske natur.

For eksempel, så er det muligt for tilfælde af atopisk eksem at fortsætte ind i voksenalderen, men omkring to tredjedele vil vise store forbedringer  omkring 16-årsalderen.

Psoriasis viser sig generelt lidt senere og er mere uforudsigelig i sine genaktiveringer, som Professor Griffiths forklarer:

“Psoriasis har en tendens til at komme og gå helt uforudsigeligt og kan vise sig i alle aldre. De fleste tilfælde (75%) vil opstå før de 35, med en gennemsnitsalder omkring 20. Der er endnu en peak alder omkring de 55 to 60.”

Tilstanden er dog mere almindelig hos teenagere som Carla Renton illustrerer:

“Traditionelt har psoriasis været en voksen-sygdom eller en sygdom for ældre, men vi ved at omkring en tredjedel af de med psoriasis først udvikler symptomer inden de fylder 16. Det er muligt og forekommer til tider hos børn.”

Genkendelige symptomer

For de som aldrig har haft hudproblemer før eller oplever dem aller første gang, kan det være svært at vide hvad der er en mindre irritation, og hvad der kan være tegn på psoriasis og dermed være årsag til en besøg hos lægen.

Psoriasis derimod presenterer sig med symptomer som adskiller sig fra andre sygdomme såsom eksem, som professor Griffiths her beskriver:

“Psoriasis viser sig som lyserøde eller røde områder på huden, med sølvhvide skæl. Disse psoriasisplamager forekommer typisk på knæ, albuer, hals og i hovedbunden, men er ikke forbeholdt disse områder. Nogle af de med psoriasis vil opleve symptomer i neglene, led og huden.”

En anden forskel mellem psoriasis og eksem er at eksem oftest kan kædes sammen med astma eller andre allergier. Men som professor Griffiths pointerer: “Psoriasis skyldes ikke en allergi og ikke forbundet med astma eller rhinitis.”

Mulige triggere (udløsere)

Så uforudselig som psoriasis kan være, er der dog visse ting som eksperterne og ikke mindst patienter har identificeret som værende almindelige årsage til at symptomer viser sig.

“Udbrud kan forekomme fra en kombination af genetisk modtagelighed og miljøpåvirkninger,” forklarer professor Griffiths, “såsom streptokok halsbetændelse eller pharyngitis, stress, alkohol og visse lægemidler.”

Mens der ikke er nogen fast form eller bestemte forhold (eller kombinationer af disse) som altid vil udløse et udbrud, har man dog fundet frem til visse ting.

“Psoriasis er en tilstand som er unik for hvert enkelt individ,” fortæller Carla os, “det der fremkalder eller forværrer symptomer hos en person med psoriasis, vil ikke nødvendigvis have den samme virkning på en anden.”

“Men der er nogle triggere som er fælles. For eksempel er der etableret en forbindelse mellem hjernen og huden, og en stor procentdel af de med psoriasis oplever at deres symptomer forværres i perioder med stress.”

Som Carla fortsætter med at forklare, så er stress ikke lige så let blot at holde sig helt væk fra al kontakt med stress:

“Uheldigvis er forslaget om at folk bør undgå stress ikke altid det letteste for de som har et travlt arbejdsliv eller privatliv, og mange vil derfor være udsat for situationer de ikke kan kontrollere. Men, det er vigtigt at man spørger sin læge eller hudlæge om råd og vejledning hvis man har problemer.”

Udover forebyggelse af stress og begrænsning af alkoholindtaget, findes der så andre metoder hvormed man kan mindske sin risiko for gentagne udbrud?

"Koebner fænomenet, som er når psoriasis forekommer hvor huden har taget skade, er også ret almindeligt.” Fortæller Carla os. “Dette er lettere at ungå ved at sikre at tøj og smykker ikke river i huden, og at man er klar til hurtigt at behandling psoriasis, som viser sig i nærheden af et sår.”

Hvor tit har man udbrud?

Måske en af de første ting, de som nyligt har fået stillet diagnosen psoriasis vil vide er, hvor ofte de kan forvente at se symptomer; eller, for eksempel, hvor mange udbrud de gennemsnitligt vil opleve om året.

“Uheldigvis, ifølge vores oplevelse, er det ikke noget gennemsnit og dette afhænger helt og holdent af den enkelte.” Forklarer Carla. ”I tilfælde af Guttat psoriasis, er det mange gange selv-begrænsende og forsvinder af sig selv i løbet af uger eller måneder. Nogen vil opleve at de efterfølgende udvikler yderligere psoriasis, mens andre ikke gør.”

“Hos de fleste med psoriasis vil tilstanden være aftagende og tiltagende, og der vil være tider hvor der er slemme udbrud og andre hvor der ingen er. En del af frustrationen ved psoriasis er det faktum at det er så uforudsigeligt.”

Det er muligt for nogle at vise symptomer på kontinuerlig basis. Men der er muligheder til rådighed som kan hjælpe i disse tilfælde, som Carla illustrerer:

“Ja, uheldigvis vil nogen opleve vedvarende symptomer, men heldigvis findes et stort arsenal af behandlinger som kan hjælpe med at håndtere sygdommen. Det er ofte en proces hvor man må prøve sig frem, men mange finder til sidst en behandling (eller kombination heraf) som hjælper dem. Dette kan dog tage et stykke tid.”

Behandling

Som med andre tilstande, er der forskellige behandlingsmetoder, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad:

“Her i England er der et behandlingshierarki, som psoriatikere skal igennem.” Fortæller Carla os. “De fleste starter med forskellige hudcremer, som for langt de fleste er nok til at fjerne udbrud og hjælpe med at holde psoriasis under kontrol.”

“For dem som lider af psoriasis i moderat eller svær grad, eller hvis deres psoriasis ikke påvirkes af eller holder op med at svare på hudcremer, findes der forskellige andre typer behandling, som kan tildeles af en hudlæge.”

Dette kan være i form af lysbehandling, hvor UV-stråler bruges til at forsøge og sløve dannelsen af hudcellerne; eller systemiske behandlinger, som hovedsageligt gives som tabletter eller injektioner.

Men der er andre produkter, nogle som fås i håndkøb, som Carla foreslår kan være hjælpsomme, specielt ved brug sammen med receptpligtig medicin:

“En af nøglerne til behandling af psoriasis er fugtighedscreme; den hjælper med at bekæmpe tør hud, kløe og revnedannelse, og kan hjælpe med at blødgøre og fjerne skæl. Denne blødgørelse og fjernelse af skal vil ofte hjælpe aktive hudcremer (såsom steroider og D-vitamin cremer, gels mm.) til bedre blive optaget.”

“Det er derfor meget vigtigt at fugtiggøre huden flere gange i løbet af dagen, specielt ca. En halv time før den aktive hudcreme. Mange fugtigscremer og blødgørende cremer kan gives recept til af lægen. Sørg for at spørge din læge eller hudspecialist om nærmere information, hvis de ikke selv nævner det.”

Selvom psoriasis ikke kan kureres, så fastslår Clara overfor de som for nyligt har fået stillet diagnosen, at millioner af mennesker lever med det og sagtens kan håndtere det:

“Uheldigvis vil mange, når de hører at der ikke findes en kur, tro at dette betyder at man ikke kan gøre noget. Heldigvis er dette ikke tilfældet. At finde en behandling eller kombination af behandlinger som virker for dig kan være en lang og besværlig process, men vi hjælper patienter med at lære mere om mulighederne og råder til at man bliver ved med at mødes og diskutere sygdommen med sin læge.”

Medicinsk udvikling

At leve med psoriasis kommer naturligvis med en række udfordringer, men de som er påvirket af det, kan finde hvile i det faktum at man stadig udvikler på nye behandlinger.

“I det sidste årti er brugen af biologisk medicin mod svær psoriasis (de er ikke egnet til brug i milde tilfælde) blevet mere almindeligt.” Forklarer Carla.

“Disse er revolutionære da de ikke kun er effektive for mange, men også at de virker målrettet på specifikke dele af de inflammatoriske veje, hvilket betyder at de har færre mulige bivirkninger end medikamenter som virker ved begrænse virkninger af hele immunforsvaret.”

Disse nye typer medicin, pointerer Carla, giver også en indsigt i tilstanden selv og øger de mulige behandlinger indenfor feltet:

“Flere og flere af disse produkter udvikles og gives licens til, hvilket ikke kun giver flere behandlingsmuligheder, men også hjælper os med at lære mere om psoriasis og hvad der foregår i kroppen som forårsager denne tilstand. Udover disse udvikler, så ser projekter som PSORT-undersøgelserne lovende ud.”

Du kan læse mere om professor Chris Griffiths og hans forskning her; og du kan lære mere om British Skin Foundation og deres arbejde ved at besøge siden her.

Har du for nylig fået stillet diagnosen psoriasis eller ønsker blot at lære mere om sygdommen eller støtte Psoriasisforeningen, kan du besøge deres hjemmeside.