I disse tider flyder alle medier, og samtaler over med snak om Coronavirus, vaccination og lockdown. Hos Treated har vi valgt at sætte en smule fokus på vaccinerne, hvordan de virker og hvem der fremstiller dem. 

Hvad er en vaccine?

En vaccine er en biologisk forebyggelse af sygdomme, og virker ved at ‘’træne’’ kroppens immunforsvar til at forsvarer sig selv, i tilfælde af at den udsættes for virussen eller sygdommen man er vaccineret imod. 

I de fleste traditionelle vacciner er der en død, eller meget svag, bakteriecelle fra sygdommen eller virussen man vil vaccinere for. Denne bakteriecelle vil trigge immunforsvaret til at danne antistoffer. 

F.eks. Hvis man vaccineres mod meningitis, findes der en død eller svag meningitis bakterier i vaccinen, således at kroppens immunforsvar trigges til at danne antistof. Udsættes man for sygdommen, vil kroppen derfor kunne bekæmpe den selv. 

Men, uanset hvilken form for vaccine, som benyttes er det vigtigt at nævne, at der altid findes en lille risiko for stadig at blive syg. Dog er risikoen for at blive ramt af den sygdommen eller virussen man ikke er vaccineret imod, ofte størrer end at blive syg af selve vaccinen.

Coronavirus vaccine

Når det kommer til coronavirus vaccinen taler vi om en ekstrem hurtig udvikling, faktisk historisk hurtigt.  

Processen for udvikling af vacciner tager normalt 10 år, og involvere meget kontrol, tests og kliniske forsøg for at sikre at vaccinen er så effektiv, som muligt samtidig med at den er så sikker som muligt. 

Men fordi Coronavirus sprede sig globalt, som en steppebrand valgte EU kommissionen at fremlægge en strategi til at fremskynde udviklingen, producering og brug af en vaccine mod virussen. 

På grund af denne strategi betød det at der fra slut december 2020 til slut januar 2021 blev godkendt 3 vacciner til brug i Europa mod Covid-19. 

Derudover er der underskrevet yderlige kontrakt med 3 andre medicinalvirksomheder, samt afsluttet forhandlinger med 2 andre. 

Coronavirus vaccine Pfizer - BioNTech 

Pfizer/BioNTech fik den 21 december 2020, som de første, en betinget EU tilladelse til at sælge deres Coronavirus vaccine. 

Pfizer/BioNTech vaccinen er fremstillet ved at kopiere genetisk materiale fra virus-stammen i Coronavirus (SARS-CoV-2-virus). 

pfizer-coronavaccine-treated-2021

Det genetiske materiale er et specifikt overfladeprotein, som tages fra Coronaviruscellernes RNA (gen materiale), og herefter kopieres før det indsættes i vaccinen. I vaccinen er der også en ‘’budbringer’’ kaldet mRNA - m betyder messenger, som er besked på engelsk. 

Når vaccinen sprøjtes ind i kroppen, vil mRNA’et fører det kopieret overfladeprotein ind i vores celler, og informere dem om at danne det. Så snart de har gjort det, vil mRNA’et blive udskilt af kroppen, samtidig med at det nye fremmede overfladeprotein bliver synligt for immunforsvaret. Det vil derfor begynde at produceret antistof imod det, som kan bekæmpe Coronavirus, hvis man smittes. 

Læs indlægssedlen for Pfizer vaccinen.

Hvem er Pfizer og BioNTech?

Pfizer blev grundlagt i Brooklyn, New York tilbage i 1849 af to tyske kemikere, Charles Pfizer og Charles Erhart. I perioden 1939 til 1950 eksperimenterede Pfizer med fermentering, penicillin og antibiotika. Dette lagde grundlaget for deres globale succes med bl.a bredspektret antibiotikum, vacciner, diabetes medicin og Viagra

BioNTech er, sammenlignet med Pfizer, blot en baby på medicinalmarkedet. Virksomheden blev først grundlagt i 2008 af de to forskere Uğur Şahin og Özlem Türeci, samt kræft ekspert Christoph Huber. 

De to medicinal firmaer indgik en 425 million dollar alliance i 2018, i udviklingen af mRNA-baserede vacciner til forebyggelse af den almindelig influenza.

Men da Verdenssundhedsorganisation tilbage i marts 2020 deklarerede coronavirus en pandemi, udmeldte Pfizer og BioNTech at de ville  arbejde på at udvikle en vaccine imod den.

Coronavirus vaccine fra AstraZeneca

AstraZeneca fik den 29 januar 2021 fik en betinget tilladelse i EU tilladelse til at markedsføre deres vaccinen til forebyggelsen af coronavirus.

AstraZeneca vaccinen er det, som kaldes en viral vektor vaccine, og fremstille ved at tage genetisk materiale fra en (eller flere) harmløs, ikke-relateret virus.

viral-vektor-coronavirus-vaccine-treated-2021

Ved coronavirus viral vektorvaccinen bruges gen materiale fra den uskadelige virus infektion Adenovirus. Det genetiske materiale kopieres på en sikker måde, og tilføres vaccinen. 

Når vaccinen sprøjtes ind i kroppen, vil Adenovirus gen materialet finde vej til kroppens celler, og give dem instruktioner om at danne coronavirus overflade protein.  

Ligesom ved Pfizer/BioNTech vaccinen vil det nye fremmede protein bliver synligt for immunforsvaret, som straks vil begynde at produceret antistof imod det. Hvis man senere hen smittes med Coronavirus, vil immunforsvaret genkende overfladeproteinet på virus cellerne, og bekæmpe dem. 

Helt kort betyder det at vaccinen vænner kroppen til coronavirus overfladeproteinet, og derfor forhindre at man bliver syg, i tilfælde af smitte. 

Adenovirus gen materialet vil blive udskilt af kroppen, så snart antistofferne er dannet i kroppen.

Læs indlægssedlen for AstraZeneca vaccinen.

Hvem er AstraZeneca?

AstraZeneca blev dannet tilbage i 1999, som et resultat af en fusion af svenske Astra, og engelsk Zeneca. Begge virksomheder har en lignende fortid med forskning, og udvikling inden for medicinalindustrien.

Astra er særlig kendt for sin banebrydende forskning inden for antidepressiv medicin tilbage i 1980’erne, og Zenecas er kendt for især medicin inden for onkologi. 

Fusionen af de to virksomheder gjorde bl.a. At de slog globalt igennem i 2000, med deres syredæmpende lægemiddel Nexium, som blandt andet bruges mod halsbrand og gastroøsofageal reflukssygdom.

Er der flere vacciner på vej?

Ja der er som nævnt tidligere, underskrevet yderlige 3 kontrakter med hhv. Sanofi-GSK, Johnson & Johnson og CureVac, samt afsluttet forhandlinger med medicinalvirksomheder Valneva og Novavax

Både Sanofi-GSK, Johnson & Johnson og Novavax er i gang med sidste fase, hvilket betyder at har de succes med deres kliniske forsøg, kan deres vacciner forventes at være på markedet i 2021. 

 

Sidste gennemgang:  26-02-2021