Hvad er binyrebarkhormon og hvordan virker det?

Binyrebarkhormon produceres, som navnet lægger op til, i marven af vores binyrer.

Binyrerne er to små kirtler som ligger oven på hver af vores nyre, og består af et ydre lag, kaldet binyrebarken og en indre kerne, kaldet binyremarven.

Denne marv producerer bl.a. Andrenalin, der er med til at justere vores hjerteslag, blodtryk og reaktioner. Barken laver tre forskellige kortikosteroider; kønshormonerne (testosteron, østrogen og progesteron) og de to, vi skal gennemgå her, nemlig mineralokortikoid og glukokortikoid

Disse tre kortikosteroider produceres alle under kontrol af nyrerne og hypofysen. 

Hypofysen er en kirtel som sidder på undersiden af hjernen, og står for kroppens overordnede hormonproduktion.

Mineralokortikoid 

Mineralokortikoiderne er det hormon som justerer væske- og saltbalancen i kroppen, og det meste kendte af disse hormoner er aldosteron. Typisk bruges Aldosteron til patienter som enten har nedsat, eller ingen produktion af binyrebarkhormon i kroppen. 

I syntetisk fremstillet form, kaldes aldosteron for, fludrocortisonacetat. Den syntetiske udgave har samme virkning som det naturlige aldosteron, men det har også en smule virkning som glukokortikoid.  

Glukokortikoid 

Glukokortikoiderne er de hormoner som står for kroppens stofskifte, energiomdannelse i leveren og stress (både fysisk & psykisk).

Et af de mest kendte glukokotikoider er, kortisol. Om kortisol bruges ofte udtrykket ''stresshormon'' fordi det hjælper vores krop til at tackle den stress der opstår ved en infektion eller en inflammation. Syntetisk fremstillet kaldes kortisol, hydrocortison. 

Det hjælper ved at dæmpe inflammation i form af bl.a. rødme og hævelser ved eksem, smerter og ømhed ved f.eks. gigt, og hævelser af luftvejene ved astma og allergi. Måden det virker på er ved at hæmme immunforsvaret, og dermed hæmme inflamationen. 

I daglig tale, når der snakkes om binyrebarkhormon, er det typisk glukokortikoiderne der menes.  

Binyrebarkhormon som medicin

Når man bruger binyrebarkhormon som medicin, differentieres der mellem lokal- og systemisk brug.

Lokal brug af binyrebarkhormon

Som navnet lægger op til, så bruges binyrebarkhormon behandling til lokalt brug, selvfølgelig lokalt det sted der er brug for det. 

Eksempler på lokalt brug:

  1. Creme, salve, spray, kutanopløsning påsmøres ved f.eks. Atopisk eksem, psoriasis eller Aktinisk hvor det direkte dæmpe rødme, betændelse og irritation på huden. 
  2. Næsespray eller inhalator bruges f.eks. Ved allergi, KOL og astma hvor de dæmper hævelser af luftvejene direkte ned i lungerne.  
  3. En blokade som indsprøjtes ved f.eks. Ved ledgigt og slidgigt, hvor det mindsker smerterne i leddene, som typisk opstår pga. Inflammation. 

Systemisk brug af binyrebarkhormon 

Ved systemisk brug indtages binyrebarkhormonet oral gennem munden, og fordeles ud i hele kroppen/systemet gennem mave/tarm. 

Eksempler på systemisk brug:

  1. Tabletter til f.eks. Astma, hvor det fungerer som forebyggende i perioder hvor astmaen er blusset op.
  2. Oral opløsning til brug ved f.eks. Forstoppelse ved Crohns sygdom eller betændt tarm ved IBS, hvor binyrebarkhormonet hjælper ved at dæmpe immunforsvaret angreb på sig selv. 
  3. Tabletter eller oral opløsning, ved nedsat eller ingen produktion af binyrebarkhormon samt ved kemoterapi, for at dæmpe bivirkningerne.   

Er der bivirkninger ved binyrebarkhormon? 

Ligesom med alt medicin så kan der opstår bivirkninger ved brugen af det. Og dette gælder også ved brugen af kortikosteroider. De mest voldsomme og farlige bivirkninger, opstår ved høj-dosis langvarig systemisk brug. Det vil sige hvis man tager stærke binyrebarkhormon tabletter, over en lang periode. 

Mulige bivirkninger ved høj-dosis, systemisk brug i lang tid er ofte: 

  • Knogleskørhed.
  • Tynd hud der kan spække. 
  • Urenheder som bumser. 
  • Cushings syndrom (Ofte kaldet Måndeansigt pga. fedtophobning i ansigtet.)
  • Nedsat muskelmasse i arme og ben.
  • Optrapning til grå og/eller grøn stær.
  • Vægtøgning - især omkring maven.
  • Depression.

Fordi binyrebarkhormon har så bredspektret en virkning, og stærke bivirkninger, behandles de fleste med lokal brug, med meget lav dosis og i korte perioder. Det betyder at de bivirkninger der opstår ikke er ligeså alvorlige.

Mulige bivirkninger ved lav-dosis, lokal brug, i kort tid er ofte: 

  • Maveproblemer.
  • Opkastning/kvalme.
  • Svimmelhed eller følelsen af at være slap i kroppen.
  • Søvnproblemer.
  • Større mad og væske trang. 
  • Kontrol af diabetes besværliggøres. 

Når man bruger binyrebarkhormon er det ekstremt vigtigt at man ikke stopper med at bruge det fra den ene dag til den anden, det er vigtig at snakke med sin læge om det, og i fællesskab lave en nedtrapningsplan. 

Grunden til at det er vigtig med nedtrapning er fordi kroppen bremser sin egenproduktion af kortisol når vi tilføjer det gennem brugen af binyrebarkhormon præparater. 

Meget følsomme sensorer i vores krop justere nemlig kortisolniveauet efter vores krops behov. Derfor er det vigtigt med nedtrapning når man benytter binyrebarkhormon behandling - uanset om det er i form af creme, salve, piller eller injektion. Naturligt danner vores krop mindre af de ting vi tilføjer kunstigt, derfor hjælper nedtrapning på at vi stille og roligt skruer op for egenproduktionen igen, og selv regulere. 

Uden nedtrapning kan det give et lille ''chok'' for kroppens immunforsvar hvis vi stopper fra den ene dag til den anden. Det kan resultere i at ens tilstand blusser voldsomt op, f.eks. eksemen går slemt i udbrud eller man får et voldsomt astma anfald. 

Sidste gennemgang:  02-09-2019