FAQ: Lær mere om Treated.com Danmark
- Hvad er Treated.com?
Vi er en online service der gør det muligt for dig at bestille den medicin du mangler, ved hjælp af en sikker online konsultation, en recept og ekspres fragt - alt samlet på et sted.
Vi tilbyder medicin i en lang række kategorier - alt lige fra hårtab til impotens, til udsættelse af menstruation og behandling af kønssygdomme såsom klamydia.
Alle produkter, som afsendes fra apotekerne, bliver sendt på baggrund af en recept, som receptudskriveren tildeler dig, efter at have gennemgået dine svar på vores online sundhedsundersøgelse.
Ordrer sendes altid med ekspreslevering, med ankomst hos dig den nærmeste hverdag, så du kan starte din behandling hurtigst muligt.
- Hvem holder opsyn med jeres apotek?
Vi samarbejde med flere apoteker i Europa, herunder et i Nederlandene, Portugal og Danmark. De er alle kontrolleret af staten i deres land.
- Er mine oplysninger sikre hos jer?
Alle ordrer der foretages gennem vores hjemmeside håndteres med diskretion og den information du deler med os, opbevares sikkert og fortroligt i overensstemmelse med Persondatalovens.
- Hvordan kan jeg kontakte jer?
Du kan:
emaile kundeservice@treated.com, eller
ringe på 80 82 00 70, eller
sende os en besked via chatten.
Vi sidder klar til at hjælpe dig mandag til fredag mellem 10 og 18.
- Hvad er jeres telefonnummer?
80 82 00 70
Foretrækker du at blive ringet op, kan du sende os en mail med et tidspunkt vi kan ringe på (mandag til fredag, 10-18), så vil vi kontakte dig. Du kan skrive til os på kundeservice@treated.com.
- Hvor sender I fra?
Alle leveringer sendes fra vores samarbejdsapoteker i Nederlandene, Portugal eller Danmark.
- Hvordan finder jeg den behandling jeg har brug for?
Du kan finde den medicin du har brug for på flere måder, hvis du kender navnet på produktet kan du indtaste dette i vores søgeboks eller se oversigten over alle produkter eller listen over alle sygdomme vi behandler.
Kender du ikke navnet på medicinen du har brug for, kan du også søge efter det aktive indholdsstof eller sygdommen der skal behandles.
Har du stadig problemer med at finde det du leder efter, så kontakt kundeservice - vi hjælper gerne.
- Hvordan er jeg sikker på at jeg køber den rigtige behandling?
Før du køber medicin er det vigtigt at læse informationen der er angivet omkring denne, at den passer til den sygdom der skal behandles og at den kan anvendes af en med din medicinske profil.
Efter at have valgt en bestemt medicin, bliver du præsenteret for en online konsultation. Sørg for at dine svar beskriver din situation så grundigt som muligt. Det giver vores læger det bedst mulige grundlag, for at tage den helt rigtige beslutning for dig.
BEMÆRK: Husk altid at orientere om eventuelle allergier, livsstil, generelt helbred samt eventuelt information om hvilken medicin du i øjeblikket anvender.
- Hvad følger med i prisen?
Priserne her på siden er inklusive alt, og dækker således omkostninger til medicin, konsultation og ekspreslevering.
Betaling med VISA og MasterCard koster ikke ekstra.
- Hvor lang tid tager det at bestille?
Det tager ca. 5-10 minutter at bestille, inklusiv konsultation. Har du mange symptomer eller en lang sygehistorie kan det tage lidt længere at udfylde vores helbredsundersøgelse.
- Hvad sker der hvis min ordre bliver afvist?
I tilfælde af at lægen eller behandlerfarmaceuten ikke mener at behandlingen er sikker for dig at anvende, får du besked om dette pr. mail. Dette er naturligvis gratis og vi hæver ingen penge på din konto, hvis du betaler med kort.
- Er alt jeres medicin ægte?
Ja - Vores online apotek sælger udelukkende medicin der er licenseret og indkøbt enten fra velrenommerede engrosforhandlere eller fra producenten selv.
Vi henviser til vores godkendelser og certificeringer - du kan se disse ved at trykke på ikonerne nederst på siden.
- Hvad sker der efter jeg har bestilt?
Svarene du giver på vores sundhedsundersøgelse sendes videre til kontrol hos en læge eller en behandlerfarmaceut fra vores team.
Godkendes ordren, udfylder de en recept til dig, som sendes videre til vores registrerede partner apoteker.
På apoteket kontrolleres din medicin endnu engang af apotekeren, hvorefter den pakkes i diskret indpakning og sendes afsted med ekspreslevering og burde ankomme hos dig allerede næste hverdag.
- Hvordan sikrer jeg mig at jeg modtager min ordre?
Alle ordrer der godkendes før kl. 14.00, mandag til torsdag, ankommer allerede 1-2 hverdage efter.
Bestiller du i løbet af en weekend eller på en helligdag, pakkes din ordre den første følgende hverdag, og ankommer 1-2 hverdage efter dette.
Du kan opleve at din pakke kommer indenfor 24 timer, men det er ikke altid noget vi kan garantere.
- Skal jeg udfylde helbredsundersøgelsen hver gang jeg bestiller?
Nej. Når du bestiller igen, skal du kun udfylde vores helbredsundersøgelse hvis der er nogen forhold, som har ændret sig.
Det kan være: Ændringer i eksisterende sygdomme/lidelser eller at nye er opstået, ændringer i dit generelle helbred såsom vægt eller blodtryk, at du er blevet gravid eller er begyndt at amme, eller at du har lært noget nyt om dit helbred siden sidst du udfyldte skemaet.
Er der sket ændringer siden sidst er det vigtigt at du udfylder skemaet igen således at lægen på ny kan tage den helt rigtige beslutning om hvorvidt behandlingen er sikker for dig.
- Får jeg en ordrebekræftigelse?
Ja, vi holder dig løbende opdateret igennem hele ordrebehandlingen, også via SMS hvis du ønsker dette.
Har du brug for yderligere hjælp er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice.
- Er jeg garanteret en recept?
Nej. Vores læger eller behandlerfarmaceuter udsteder kun recept når de er sikre på at medicinen ikke er skadelig for dig og at du ikke har brug for nærmere undersøgelse hos din egen læge.
Vi afviser omkring 10% af vores ordrer af forskellige årsager, men typisk fordi at vores læge vurderer at patienten skal undersøges fysisk.
Du vil altid blive orienteret separat skulle din ordre blive afvist.
Hvis vi ikke kan udstede recept er vores service gratis.
- Hvad er de forskellige betalingsmetoder?
Betal med VISA eller MasterCard: Når du trykker "Godkend betaling" spørger vi din bank om der er dækning for pengene, er der det sendes ordren videre i systemet. Pengene trækkes først på din konto når ordren afsendes fra apoteket.
Kontakt venligst vores kundeservice for at bekræfte du er hjemme på et tidspunkt hvor chaufføren kan forvente at træffe dig på leveringsadressen. - Kan jeg betale med PayPal, MobilePay eller IOTA (eller anden kryptovaluta)?
Nej. Vi tager desværre ikke imod PayPal, MobilePay, IOTA eller andre former for kryptovaluta
- Er mine betalingsoplysninger sikre?
Hos Treated.com gør vi det vi er bedst til, at være bindeled mellem apotek, læge og patient. Når du handler hos Treated.com opbevarer vi ikke på noget tidspunkt dine betalingsoplysninger. Det eneste vi får af vide er at du har betalt for din bestilling - mere behøver vi ikke.
- Kan jeg ændre min betalingsadresse?
Ja. Du kan ændre din betalings- og leveringsadresse når du bestiller. Du kan også foretage ændringer i dine patientoplysninger under "Log ind", øverst til højre.
- Hvordan vises betalingen på min kontoudskrift?
For betaling med kort vil der stå: "Treated.com".
- Hvordan kan jeg følge min ordre?
Så snart din ordre er afsendt, får du tilsendt en email med et tracking nummer, så du kan følge din pakke hele vejen.
Ankommer din pakke ikke til tiden, så kontroller først trackingen for at se hvilke kommentarer GLS, FedEx eller UPS måtte have efterladt. Den mest almindelige årsag til at pakker ikke er ankommet er at der ikke har været nogen hjemme eller at opgangen/bygningen/området er aflåst.
Giver trackingen ikke information om hvorfor din pakke er forsinket, så kontakt venligst vores kundeservice - så undersøger vi gerne sagen nærmere.
- Kan jeg ændre min leveringsadresse?
Ja, du kan ændre dette ved at kontakte kundeservice, men så snart ordren er afsendt er det ikke længere muligt at ændre leveringsadressen indtil efter første leveringsforsøg.
Som modtager kan du kontakte UPS på 35 25 80 80, GLS på 76 33 11 11 eller FedEx på 70 23 33 32 for at høre nærmere om dine leveringsmuligheder.
- Hvad sker der hvis jeg ikke er hjemme når chaufføren ankommer?
UPS, GLS og FedEx vil typisk prøve at komme i kontakt med dig via mail eller mobilnummer, hvis der ikke er nogen hjemme ved levering. Vi anbefaler dog at man kontakter dem, hvis man på forhånd ved man ikke er tilstede ved levering.
Husk at du altid kan ringe eller skrive til os, hvis du er i tvivl om noget, så hjælper vi så godt vi kan.
- Kan jeg få leveret min ordre til en pakkeshop eller pakkeboks?
Så snart din ordre er afsendt, får du tilsendt en email med et tracking nummer. Herefter skal du selv kontakte enten UPS på telefon 35 25 80 80 , GLS på telefon 76 33 11 11 eller FedEx på telefon 70 23 33 32 for at aftale levering til pakkeshop, pickup point eller pakkeboks.
- Hvad koster levering?
Ekspreslevering på den næstkommende hverdag er gratis.
- Hvilke kurérfirmaer bruger i?
Vi samarbejder udelukkende med de mest pålidelige leverandører - UPS®, GLS og FedEx.
Til Danmark leverer vi i øjeblikket mest med GLS, da de oftest yder 24 timers levering.
- Kan jeg selv vælge leveringstidspunkt?
Ja, dette kan du gøre ved selv at kontakte enten UPS på telefon 35 25 80 80 , GLS på telefon 76 33 11 11 eller FedEx på telefon 70 23 33 32 for at aftale det tidspunkt eller dag som passer dig bedst.
- Kan jeg returnere/afbestille min medicin?
Afbestilling: Medicinen er personlig og der er givet recept kun til dig. Du kan afbestille dit produkt, helt indtil det er pakket og sendt.
Returnering: Er der ved modtagelse af leveringen, kommet skader på pakningen eller produktet, beder vi dig kontakte kundeservice, således at vi kan hjælpe med at løse problemet. Husk på, at det ikke nødvendigvis er chaufførens skyld - skaden kan være forekommet tidligere i leveringsprocessen.
Fortrydelsesret: Receptpligtig medicin er personligt, og fortrydelsesretten bortfalder så snart den er pakket. De fleste produkter kan sendes igen, såfremt du kan garantere at kunne modtage pakken.
Kølevarer: Enkelte produkter skal opbevares på køl og vil blive sendt i en speciel kølekasse. Kassen kan holde i op til 48 timer, kontakt gerne kundeservice hvis du ønsker medicinen leveret på en bestemt dag.
- Hvad med medicin på køl?
Under alle vores produktet kan du se ved hvilken temperatur de skal opbevares. Normalvis er dette stuetemperatur. Men for andre er temperaturen angivet til at skulle være på køl ved typisk 2 til 8°C. I disse tilfælde pakkes medicinen i en speciel kølekasse med indlagte køleelementer.
Skal din medicin opbevares på køl, er det vigtigt at du er hjemme til at modtage pakken. Er du ikke hjemme til at modtage din bestilling sendes den retur og medicinen destrueres. Vi kan ikke refundere kølevarer som ikke er modtaget i tide.
- Bornholm, Fanø, Samsø, Læsø og andre øer
Der tilbydes desværre ikke dag-til-dag-levering på øerne i Danmark, du vil dog i langt de fleste tilfælde modtage din pakke indenfor 2-4 hverdage.
- Færøerne, Føroyar, Faroe Islands
Vi kan desværre ikke tilbyde vores service på Færøerne. Vi henviser i stedet til egen læge og eventuelt Apotek.fo (DA) hvis du har brug for din medicin akut.
[EN] We are unfortunately unable to provide our service on the Faroe Islands. Please refer to your GP and possibly Apotek.fo (EN) if you require a prescription urgently.
- Island, Ísland, Iceland
Vi kan desværre ikke tilbyde vores service på Island.
[EN] We are unfortunately unable to provide our service on Iceland.
- Grønland, Kalaallit Nunaat, Greenland
Vi kan desværre ikke tilbyde vores service på Grønland.
[EN] We are unfortunately unable to provide our service on Greenland.
- Norge, Noreg, Norgga, Norway
Vi kan desværre ikke tilbyde vores service i Norge.
[EN] We are unfortunately unable to provide our service in Norway, as Norway is not a member of the EU.
- Hvad skal chaufføren bruge fra mig, ved levering?
Chaufføren vil bede om navn og en underskrift samt billede ID, når din pakke leveres. Hvis du ikke selv kan kvittere for modtagelsen, beder vi dig sørger for at en person over 18 år kan.
- Hvilke lande udover Danmark levere I til?
Vi levere til: Spanien, Frankrig, Finland, Tyskland, Østrig, Schweiz, Nederlandene, England, Scotland, Nord Irland, Sverige, Polen og Portugal.
- Hvordan får jeg adgang til min konto hos Treated.com?
Oppe i højre hjørne kan du trykke på "Min konto" og logge ind med din emailadresse og kodeord. Her kan du blandt andet ændre din betalings- og leveringsadresse samt se dine recepter og din udfyldte sunhedsundersøgelse.
- Hvad er mit kodeord?
Du kan få svar på dette ved at se den første mail du modtog da du registrerede dig eller afgav din første bestilling. Har du brug for hjælp til at få adgang til din konto, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.
- Kan jeg ændre mit kodeord?
Ja. Du kan ændre dit kodeord ved at trykke på "glemt kodeord" på loginskærmen. Så sender vi et link til dig hvor du kan ændre dit kodeord.
- Hvordan kan jeg ændre min emailadresse?
Efter du har registreret en mailadresse, kan den kun ændres, ved at kontakte kundeservice. Du kan sende en mail på Kundeservice@treated.som eller ringe på telefon 80 82 00 70 mellem 10-18 på alle hverdage. Husk at oplyse din gamle mailaddress, så vi kan slå dig op i vores system først.
- Hvordan ændrer jeg mine svar på spørgeskemaet?
Når du bestiller igen, får du muligheden for at justere dine svar på vores helbredsundersøgelse. Følg instruktionerne på skærmen.
Har du brug for at give os besked om noget, efter at have bestilt - fx hvis du har lavet en fejl eller ønsker at ændre leveringsadresse - bedes du tage kontakt til vores kundeservice hurtigst muligt.
- Kan jeg kontakte lægen?
Ja, efter at du har bestilt kan du komme i kontakt med lægen eller behandlerfarmaceuten via din patient profil på Treated.com.
- Hvad betyder GPhC?
GPhC står for General Pharmaceutical Council. Det er den instans i Storbritannien som står for opsyn med apoteker, medicin og farmaceuter. De sørger for uddannelse og vejledning af nye farmaceuter. Vores engelske apotek er godkendt hos GPhC og har ikke nogen indsigelser. I Danmark varetages GPhCs opgaver af Lægemiddelstyrelsen.
- Hvad er generisk medicin?
Generika eller generisk lægemidler er kort sagt; medicin, som der ikke længere er patent på. En hvilken som helst medicinalvirksomhed kan derfor producere og markedsføre medicinen, dog under samme strenge kontrol som patentbelagt medicin.
Produktnavne på generisk medicin er oftest det aktive stof efterfulgt af navnet på virksomheden der har produceret medicinen.
- Hvad er et prodrug?
Et prodrug er et stof som ikke i sig selv har nogen virkning, men i kroppen omdannes til det aktive stof, der giver virkningen.
Den største fordel ved et prodrug er, at den først aktiveres når den er i kroppen. Visse typer medicin er således lavet specifikt til først at blive aktive når de kommer i kontakt med et stof i kroppen, der måske kun findes, eller blot er i størst koncentration, der hvor virkningen ønskes. Dette er med til maksimere effekten, og mindske bivirkningerne ved denne type medicin.
- Tidsforskel, forsinkede ordrer, telefonsvarer..?
Alle tiderne der er angivet her på hjemmesiden er angivet med udgangspunkt i at Danmark er én time foran England. Dette kan i forbindelse med skift mellem sommer og vintertid, variere således at der bliver 2 timers forskel eller ingen forskel i perioder.
I forhold til ferier og helligdage følger vi den Storbritanniens kalender for helligdage, hvilket vil sige at vi holder fri på følgende dage: 1/1 og 2/1, Good Friday (varierer), første og sidste mandag i maj, første mandag i august, 30 november, 25/12 og 26/12.
Udover ovenstående kan der i forbindelse med ferie, sygdom eller religiøse helligdage opleves længere svartider hos vores kundeservice eller at levering forsinkes. Vi gør vores bedste for at undgå at dette betyder noget for dig som kunde. Er den danske kundeservice ikke tilgængelig er du altid velkommen til at kontake vores engelske kundeserviceteam på customercare@treated.com.
- Piller, tabletter, kapsler..?
I dag dækker ordet "pille" også over kapsler og tabletter, men hvornår er noget så en pille?
Piller var tidligere defineret ved en masse, indeholdende en aktiv, medicinsk ingrediens, forberedt i en morter sammen med et fyldmateriale. Massen blev herefter rullet til en lang pølse og skåret op i små stykker og rullet til kugler - ligesom pebernødder. Sådan forberedes medicin dog ikke i dag, og der bliver teknisk set ikke solgt piller længere.
Al medicin i fast form kommer i dag enten i form af tabletter eller kapsler. Tabletter produceres ved at presse ingredienserne sammen, typisk med et bindemiddel og noget fyldstof, hvorefter den overtrækkes med en hinde. Indholdsstofferne og overtrækket kan designes til at medicinen bliver aktiv allerede når den kommer i kontakt med spyt, når den tygges eller først efter at den er kommet igennem mavesækken, alt efter hvilken type medicin det er.
Kapsler kommer i to former, som bløde kapsler og som hårde kapsler. Bløde kapsler anvendes typisk ved væsker, hvor hårde kapsler oftest bruges til pulver. Pulveret hældes i den inderste del af kapslen, hvorefter kapslen lukkes til. Kapsler smager sjældent af noget, og skal altid sluges hele.
- Skal jeg oplyse mit CPR-nummer?
Nej. Du skal ikke oplyse dit CPR-nummer for at handle hos Treated.com.