Hvad er et generisk lægemiddel?

Et generisk lægemiddel indeholder det samme aktive stof og virker sammenligneligt med original produktet.

Når et lægemiddel fremstilles, vælger de fleste medicinalfirmaer, at ansøge om patent på produktet. Når denne patent udløber, kan andre medicinalfirmaer vælge at producere et tilsvarende produkt, men under et andet navn. Typisk vil det blive opkaldt efter det aktive stof. 

Generiske lægemidler kaldes også: Generika, ‘kopi-medicin’ og substitution.  

Hvorfor er generisk medicin billigere?

Fordi der opstår konkurrence mellem medicinal producenterne, vil der naturligt være en prisforskel på original medicin og generika. Ligesom der også kan opstå en prisforskel mellem de generiske produkter, hvis der er flere end et. 

Virker generika og originale lægemidler på samme måde?

Det korte svar er: Ja.

Medicinalfirmaet som producere det generiske lægemiddel, skal overholde de samme krav til den farmaceutiske fremstilling, som ved et originalt lægemiddel. Der gennemgås også test af produktet, helt som der gøres ved producering af et nyt varemærket produkt. 

Hvilke krav er der til godkendelse af et lægemiddel?

Alle lægemidler som sælges i Europa godkendes af det Europæiske lægemiddelagentur. De vurdere den videnskabelig dokumentation af produktets virkning, samt bivirkninger og interaktioner. Alt dette gøres for at opretholde den bedste sikkerhed for patienterne. 

Lægemiddelstyrelsen vurdere ydermere lægemidler ifølge dansk lov,. Her kategoriseret det først som et lægemiddel hvis det opfylder ét af de to krav, der er i den danske Lægemiddellov

  1. Produktet skal kunne behandle eller forebygge sygdom hos en patient.
  2. Produktet skal kunne gives til en patient for at ændre, genoprette eller påvirke deres fysiske funktioner i henhold til: immunsystemets opbygning og funktion, metabolismens optagelse, omdannelse, opbygning, nedbrydning og udskillelse af stoffer samt den tilknyttede energiomsætning eller for at stille en diagnose. Alt dette skal ses i sammenhæng med lægemidlets kemiske sammensætning, dens virkning samt brug i behandlingen af sygdomme.

Hvordan sikre man at generisk medicin virker ligesom original produktet?

Normalt vil producenten af et lægemiddel udfører forsøg på mennesker, for at påvise at produktet har den rette effekt overfor den tilstand eller de symptomer det er tiltænkt. Dernæst ses der på denne virkning, når lægemidlet indtages i dets pågældende form. Dvs. hvis lægemidlet f.eks. er en tablet, hvordan optages den så? Og hvor hurtigt optages den?.

Når det kommer til generiske lægemiddler skal det blot dokumenteres at produktet optages i kroppen på samme måde, i samme mængde og ligeså hurtigt, som det originale lægemiddel. 

Grunden til at man ikke udfører helt de samme test, er fordi det antages som uetisk. Dog er der nogle lægemiddelgrupper hvor det ikke altid kan undgås, at skulle udfører de samme test. F.eks. ved cremer til lokal påsmøring, hvor man bliver nødt til at se på om effekten er den samme ved den generiske udgave, som ved orginal produktet. 

Kan jeg bruge et generiske lægemiddel hvis det originale er udsolgt?

Ja, du kan sagtens bruge et generisk lægemiddel, hvis det du plejer at bruge er udsolgt. Produkterne indeholder de samme aktive ingredienser, og virker på samme måde. Du kan opleve små forskelle i: 

  1. Udseende
  2. Smag
  3. Producent
  4. Pris

Et godt eksempel på dette er f.eks. Viagra og dens generiske version, Sildenafil. Somme tider kommer Sildenafil i blå udgave, andre gange i hvid. 

viagra vs. sildenafil treated

Hvis du har spørgsmål til generiske lægemidler kan du altid spørger din egen læge, eller læse Lægemiddelstyrelsen pjece om medicin med samme virkning, men til en lavere pris

 

Sidste gennemgang:  24-04-2020