Det første møde med impotens kan være skræmmende for de fleste, ingen har lyst til ikke at kunne præstere. Det er let at springe til konklusioner omkring hvorfor der kan være et problem. Det bedste er naturligvis at gå til lægen, og få undersøgt problemet grundigt. Her på siden kan du læse mere om nogen af mulige, fysiske, årsager til impotens. De fysiske årsager er typisk mest relevant hos mænd der er lidt oppe i alderen, hvor det, desværre, ofte er et symptom på andre, mere seriøse sygdomme.

Processen der skal til for at opnå en erektion er forholdsvis kompliceret, når man begynder at grave i de kemiske processer, der er påkrævet. Stimuli sendes til hjernen, gennem nerverne i rygsøjlen og forårsager frigivelsen af en række kemiske signaler. De kemiske signaler påvirker blodstrømmen og er medvirkende til at at svulmelegemerne i penis, modtager en øget mængde blod og holder det inde, med formålet at opnå og opretholde en erektion stærk nok til gennemførsel af penetrationssex. Afbrydes blot en del af denne proces, kan en erektion forhindres.

Før du skynder dig ud for at købe potenspiller, er det værd at give det en tanke, om hvorvidt der kunne være andre årsager, end at "den bare ikke vil længere". Impotens kan være et tegn på anden sygdom, og en samtale med lægen kan være nødvendig. Her er otte faktorer, du kan overveje, når du skal beslutte dig for hvilket skridt der er den bedste, i forhold til behandling af impotens:

Forhøjet blodtryk

En af de mest almindelige livsstilssygdomme for tiden, specielt for de som er 65 eller derover, hvor forhøjet blodtryk kan være resultatet af en saltholdig diæt, overvægt eller fedme, for meget alkohol eller rygning. Disse faktorer kan alle få hjertet til at banke med mere kraft end normalt, og nødvendigt. Dette gør blodårerne mere resistente, da de skal modstå det store tryk. Falder trykket, også bare midlertidigt, kan dette give skader på årerne. Slutresultatet er at blodtilførslen til penis kan påvirkes, og at en erektion derfor kan være umulig at opnå.

Resultater fra en række studier fremhæver denne sammenhænd. En undersøgelse, foretaget af videnskabsmænd fra Qatar i 2007, undersøgte forholdene hos 296 mænd med forhøjet blodtryk og 298 uden. Blandt de med, oplevede lige under to tredjedele (66%) problemer potensen, mens dette var under hver fjerde, hos de som ikke havde forhøjet blodtryk.

Højt kolesterol

En anden tilstand der kan begrænse blodgennemstrømningen er forhøjet kolesterol. Dette kan medføre en øget tilstedeværelse af fedt i årerne, hvilket kan sløve blodomløbet yderligere, heriblandt til penis. Ligesom forhøjet blodtryk, kan forhøjet kolesterol forårsages af en dårlig diæt, mangel på motion, højt alkoholindtag samt rygning.

Diabetes

Ud af de ca. 260.000 danskere der lever med sukkersyge, lider ca. 80% af type-2 diabetes. Tilstanden gør at insulinen ikke længere virker som den skal, og muskelcellerne i kroppen derfor ikke kan optage sukkeret fra blodbanen som normalt. Forhøjet blodsukker kan udover de mange symptomer som følger af sukkersyge, også forårsage skade på blodbanerne, heriblandt de der leder til penis. Herudover kan skade på nerverne, som følge af diabetes, også medføre begrænsning af overførslen af glædessignaler fra underlivet.

Konsekvenser er, at en stor andel af mænd (op til halvdelen ifølge et studie) med sukkersyge vil udvikle erektil dysfunktion, i en eller anden grad. WebMD skriver sukkersygepatienter også oplever symptomer tidligere, end de som ikke har diabetes, helt op til 15 år tidligere.

Godartet forstørrelse af blærehalskirtlen

Også kendt på sin engelske betegnelse BPH, eller "Benign Prostata Hyperplasi". BPH mener ikke direkte at være årsagen til impotens, men de to tilstande kan ofte vise sig samtidigt. Man er ikke helt sikker på hvorfor, lægerne mener dog at symptomerne på BPH kan have noget med dette at gøre: Hyppig vandladning, til tider flere gange i løbet af natten, kan medføre søvnmangel der indirekte fører til manglende sexlyst, og dermed manglende erektil funktion.

Nylig udvikling har vist at daglig behandling med tadalafil, den aktive ingrediens i Cialis, er effektiv behandling for godartet forstørrelse af blærehalskirtlen, i tilfælde hvor impotens også opleves. Dette har fået det amerikanske FDA til at godkende denne form for behandling.

Neurogene lidelser

Impotens er en knapt så kendt konsekvens af sygdomme og lidelser der påvirker hjernen, rygmarven og nervesystemet. Dette er dog ret almindelige tilfælde, for patienter at opleve potensen være begrænset. Et studie blandt sklerosepatienter, fandt at mere end halvdelen af de mandlige deltagere (52,9%) oplevede erektil dysfunktion. Et andet studie blandt patienter med Parkinsons, viste at mænd her, kunne opleve manglende erektil funktion i helt op til 68,4%. Lignende konsekvenser er set hos folk der har været ofre for slagtilfælde

Årsagen til at disse lidelser forårsager problemer menes at stamme fra deres begrænsning af kapaciteten på nerverne, specielt dem mellem penis og hjernen, hvilket naturligt begrænser deres mulighed for at kommunikere. Resultatet er dermed at stimuli er mindre effektivt, og en erektion bliver sværre at opnå.

Hormonel ubalance

Impotens kan til tider opstå grundet en forstyrrelse i kroppens hormonniveauer; men sjældent er dette den eneste årsag. Undersøgelser har vist, at et lavt testosteronniveau kan have en negativ indflydelse på sexlysten.

Begrænset testosteron menes at arbejde sammen med problemer med blodgennemstrømningen, i forhold til erektil dysfunktion. Brugen af hormonerstatning til behandling af impotens er ikke fuldt ud undersøgt endnu, og de fleste læger vil anbefale forbedring af blodomløbet, før denne form for behandling overvejes.

Nyresygdom

Hvadenten man er i de tidlige stadier, eller sygdommen har fået lov til at udvikle sig til nyresvigt, kan de have indflydelse på blodstrømmen. Nyrernes manglende funktion i sig selv kan være årsagen til impotens, ligesom at medicinen herfor, også kan være årsagen til symptomer.

Fysiske skader

Slag og skader i og omkring underlivet kan være en årsag til potensproblemer. Skader på nerverne eller blodårerne kan ultimativt gå ind og forhindre de naturlige processer i kroppen, der skal til for at en erektion kan forekomme.

Uanset hvad, er det vigtigt at du tager kontakt til din læge, hvis du mener, at du oplever impotens, grundet noget af ovenstående. Lægen vil kunne foreslå den rette behandling, som i visse tilfælde er alt hvad der skal til, for at mindske symptomer på impotens, forårsaget af en bagvedliggende fysisk skade eller sygdom.