Kan Viagra hjælpe mig med præstationsangst? Et forholdsvis almindeligt spørgsmål blandt specielt unge og måske uerfarne mænd. Vi gennemgår her nogle af jeres mest stillede spørgsmål omkring præstationsangst samt de mulige årsager og behandlinger.

 

Spænding

Den første tid med en ny partner kan være årsagen til spænding, både på godt og ondt. Til tider kan dette medføre bekymringer angående evnen til at præstere i sengen og imponere sin nye partner. Er jeg god nok i sengen? Kan jeg tilfredsstille ham/hende? Kan jeg holde den stiv længe nok? De forventninger mange har til sig selv, er oftest så høje, at de er helt uden for realitetens grænser. Dette gælder også f.eks. at: mænd altid er i humør til sex, at sex altid skal være med penetrering og så videre. Derudover er der frygten for at alt går galt - dette opstår især hos de, som af den ene eller anden årsag tidligere har oplevet problemer med at opnå en erektion.

 

Frygten for at fejle

Alle disse bekymringer kan tilsammen være en tilkendegivelse om frygten at fejle på et seksuelt niveau. En af de desværre ret seriøse konsekvenser som dette kan medføre er erektil dysfunktion. Størstedelen af problemer med impotens er psykogene, hvilket vil sige at årsagen er af psykologisk og ikke af fysisk oprindelse. Af disse psykogene tilfælde af impotens er de fleste grundet frygten for at fejle.

 

Viagra

Mange mænd vælger i stedet for at diskutere problemet med deres partner, at række ud efter produkter som f.eks. Viagra. Lægemidlet er beregnet til at behandle rigtig impotens, altså hvor årsagen er fysisk og receptpligtig medicin er nødvendigt. Før behandlingen med piller begynder vil din læge oftest foreslå at du tager diskussionen med din partner, en psykolog eller sexolog.

 

God ide?

Medicin som Viagra, Cialis, Levitra og andre typer potensmedicin kan hjælpe. De hjælper brugeren med at opnå og opretholde en erektion, hvilket for nogen kan fjerne mange af deres bekymringer omkring at præstere i sengen. Lægemidler til behandling af impotens i form af piller, smeltetabletter (Nipatra) eller injektioner, kan hjælpe med at bryde den onde cirkel og få dig tilbage i sengen med fuld selvtillid.

 

Gode oplevelser

Du kan sammenligne det med frygten for at dumpe en eksamen eller lave fejl på jobbet. Hvis du får en god karakter er den næste pludselig ikke så skræmmende længere. Det samme gør sig gældende på arbejde, hvor en god og produktiv arbejdsdag vil gøre dig mindre nervøs omkring resten af ugen. Samme principper gør sig gældende i forhold til stress omkring seksuel kunnen.

 

Er potensmidler en dårlig ide?

Hvad der sker for nogle mænd, er dog at de på et tidspunkt tror at de ikke kan have sex uden hjælpemidler. Dette sker oftest i tilfælde hvor manden bruger medicinen, uden først at konsultere en læge, snakke med en sexolog eller diskutere emnet med sin partner. Angsten kan derfor stadig være til stede og gøre samleje til noget, der måske forhindrer et ellers godt forhold, uden at det oprindelige problem bliver løst. Så før du starter behandling med potenspiller, så prøv den helt gratis løsning og snak med din partner.

 

Hvad skal man gøre?

Oplever du vedvarende problemer med at opretholde en tilfredsstillende erektion, bør du besøge din egen læge. Her kan du få udelukket at der er andre bagvedliggende sygdomme såsom sukkersyge eller fedme, som er skyld i problemet. Herudover er det vigtigt at kommunikere, da dette kan fjerne meget af det pres man ellers hurtigt kan komme til at ligge på sig selv. Ideelt set taler du med din partner eller en betroet ven; det kan være den rigtige løsning - om ikke andet for at få et nyt perspektiv på tingene. Måske er du lige kommet ud af et længerevarende forhold og er nervøs for, om du overhovedet ved hvordan man har sex med andre? Måske, bare måske, så er din nye partner lige så nervøs som dig? Vær søde ved hinanden, snak sammen, kommunikér - det hjælper at berolige hinanden. Et godt eksempel på dette er Torben, som i dette interview taler om sit liv med stomi og impotens.

Sidste gennemgang:  02-10-2017