Ja.

Kvinder som allerede har en seksuelt overført infektion (SOI) kan blive gravide ligesom gravide kvinder kan få en SOI under graviditet, men komplikationerne kan være mere alvorlige under graviditet. De fleste kvinder vil få foretaget tests for kønssygdomme som en del af deres forundersøgelser, sammen med rådgivning omkring kost, rygning, brug af alkohol mm. Er du i tvivl eller vil gerne testes for kønssygdomme er det blot at spørge lægen ved forundersøgelsen.

Virkningen af de forskellige kønssygdomme på en graviditet kan variere kraftigt alt efter infektionens type:

 

Bakterielle SOIs

De mest almindelige bakterielle kønssygdomme er klamydia, gonoré, syfilis og bakteriel vaginose (BV). De forårsages alle af uønskede bakterier, som opholder sig i kroppens kønsdele, urinvejen og underlivet.

Klamydia, gonoré og BV kan give lignende symptomer under graviditet. Problemer kan være i form af at membranen omkring barnet brydes (at vandet går), tidlig fødsel og ufrivillig abort. Klamydia og gonoré kan ligeledes overføres fra moren til den nyfødte ved almindelig fødsel (igennem skedeåbningen). Denne kan give en infektion i øjnene eller lungerne og er derfor vigtig at behandle.

Ubehandlet syfilis kan udgøre en stor fare for fostre og nyfødte. Risikoen består af øget risiko for tidlig fødsel, dødsfødsler eller død umiddelbart fødslen. Ubehandlede nyfødte kan derudover risikere organsvigt fra hjernen, øjnene, hjertet, ørerne, huden, knogler eller tænder. Bakterielle kønssygdomme kan oftests behandles under graviditet ved brug af antibiotika.

 

Virale SOIs

Kønssygdomme i form af virus findes i forskellige afarter, heriblandt herpes, kønsvorter, HIV og hapititis, som kan give problemer i forhold til graviditeten men også overføres til barnet. Herpes simplex virus (HSV) kan være en stor risiko hvis overført til babyen. Transmissionen kan forekomme under graviditeten samt efter fødslen, men det anslås at op imod 90% af tilfælde overføres ved naturlig fødsel.

Har den vordende mor et herpesudbryd under fødslen kan lægen vælge at anbefale et kejsersnit, for at beskytte den nyfødte. Dette skal ses i lyset af at infektionen kan medføre blindhed, skade på nervesystemet, læringsproblemer eller i værste tilfælde være med døden til følge.

Kønsvorter forårsages af human papillomavirus (HPV). Er virusen til stedet under graviditeten kan dette være med til at fremprovokere en øgning af både antal og størrelse på kønsvorterne. Afhængigt af placeringen af vorterne, kan det være nødvendigt at fjerne dem forud for fødslen da de kan umuliggøre en vaginal fødsel. HPV kan overføres til fostret og i meget sjældne tilfælde kædes sammen med laryngal papillomatose, en godartet vækst i babyens hals.

Kønsvorter kan normalvis behandles ganske sikkert under graviditet, men visse behandlinger skal i visse tilfælde udskydes til efter fødslen.

HIV eller humant immundefekt-virus, kan overføres fra moder til barn under alle stadier af graviditeten. Dog skal det nævnes at der findes behandlinger som minimerer risikoen for dette. Den engelske organisation British HIV Association estimerer at risikoen for at HIV overføres til din nyfødte er under 2%.

Hepatitis B kan overføres vertikalt fra moder til barn. Fostre er i størst fare hvis infektionen fås tæt på tidspunktet for fødslen. Babyer som vurderes til at være i risikozonen gives til tider en vaccine for at mindske risikoen for at udvikle seriøse leversygdomme eller leverkræft i løbet af voksenlivet.

 

Virkning på undfangelse og tidlig graviditet

SOIs kan være en bekymrende faktor for kvinder som forsøger at blive gravide. Dette også selvom størstedelen af de, der har en kønssygdom og bliver behandlet i tide ikke oplever problemer. Det er vigtigt at huske på at visse sexsygdomme kan medføre begrænset frugtbarhed hos både mænd og kvinder. Kvinder der forsøger at blive gravide kan opleve problemer hvis deres æggeledere har taget skadet.

Visse kønssygdomme medfører derudover risiko for ufrivillig abort samt gaviditet uden for livsmoderen. Dette vil oftest skyldes at infektionen har infiltreret livmoderen eller livmoderhalsen. Ubehandlet kan dette medføre underlivsbetændelse, til tider kaldet PID (Pelvic Inflammatory Disease) og gøre permanent skade på det reproduktive system. Kønssygdomme der typisk forbindes med PID er klamydia og gonoré.

 

Under graviditet

Gravide kvinder med kønssygdomme kan opleve forværring af symptomer. Visse kvinder oplever slet ikke symptomer før de er gravide og symptomer bliver synlige for første gang. Visse symptomer kan kraftigt forværres under graviditet og være yderst ubehagelige at skulle døje med. Dette gør sig specielt gældende for forstørrede samlinger af kønsvorter, der i meget sjældne tilfælde helt kan blokere fødselskanalen og dermed forhindre fødsel gennem skeden.

 

Behandling før eller under graviditet

Det meste antibiotika til behandling af bakterielle kønssygdomme kan stadig anvendes under graviditet, dog oftest med skærpet overvågning fra lægens side. Dette gælder bl.a. klamydia, gonoré og syfilis. Planlægger du at blive gravid og behandles for en kønssygdom er det vigtigt at tale med lægen om hvad den rigtige behandling er.

 

Sikker sex før, under og efter graviditet

Ovenstående tekstbidder burde være nok til at understrege vigtigheden af at der dyrkes sikker sex. Sexsygdomme kan overføres under alle stadier af graviditeten, som vi har kunnet læse kan komplikationerne være yderst seriøse og at blive testet er kritisk for at komme i behandling i tide. Der findes en række forskellige behandlingsmuligheder du bør diskutere med din læge, for at sikre at også du har en sund graviditet og fødsel.