499,00 kr.

Klamydia er en bakteriel infektion, som tilhører kategorien af seksuelt overførte sygdomme, da sex og kønslig omgang er dens primære smitteveje.

I artiklen her kommer vi nærmere ind på hvordan klamydia påvirker mænd. I nedenstående afsnit kan du læse mere om:

  1. Infektion
  2. Beskyttelse
  3. Symptomer
  4. Komplikationer
  5. Behandling

 

Klamydiainfektioner hos mænd

Bakterierne som kan føre til en klamydiainfektion, overføres gennem kropsvæsker; og det er her at vi finder flere forskellige overførselsmuligheder.

Først og fremmest, så kan klamydia overføres mellem mand og kvinde ved vaginalt samleje, hvilket næppe kommer som en overraskelse for nogen.

Derudover er der oralsex, som også er en mulig smittevej for klamydia, uanset om samlejet er mellem mand og kvinde eller mand og mand.

Analsex er heller ikke uden risiko. Både mellem mand og kvinde og mand og mand kan der overføres kropsvæsker, som medfører en klamydiainfektion.

 

Forebyggelse: Beskyttelse mod klamydia

Kontakt med kropsvæsker er det helt farlige, når vi snakker klamydia. Beskyttelse fokuserer derfor helt naturligt på at forhindre kontakt mellem dine og partnerens kropsvæsker.

Ved vaginalt sex mellem mand og kvinde, er en af de lettest tilgængelige muligheder at anvende kondom.

Ved oralsex, hvor det er manden der tilfredstiller kvinden, kan der anvendes en såkaldt slikkelap - et stykke latex som lægges over kønsdelene, for at forhindre direkte kontakt med kvindens kønsdelene og partneres mund. Hvor manden modtager oralsex kan der anvendes kondom, ligesom ved almindeligt samleje.

 

Symptomer på klamydia hos mænd

En infektion med klamydia vil ofte være asymptomatisk (altså absolut ingen tegn på infektion). Dette er gælder både for mænd og kvinder. Uanset hvad...

Her er de mest almindelige symptomer på klamydia hos mænd:

  • Smerter i testiklerne
  • Smerter i urinrøret; brændende fornemmelse
  • Smerter ved vandladning
  • Udflåd fra penis

Udover ovenstående symptomer, som påvirker mandens penis, kan infektionen også spredes til eller berøre andre dele af kroppen.

En oral infektion med klamydia, vil typisk sætte sig i og påvirke halsen. Der er ingen specifikke symptomer, men almindeligvis vil infektionen ligne en almindelig halsbetændelse til forveksling.

Infektionen af øjnene kan også finde sted, f.eks. hvis man gnider sig i øjnene efter at have været i kontakt med inficerede kropsvæsker, f.eks. ved berøring af partnerens kønsdele. Symptomerne ved klamydia i øjnene vil ligne dem for almindelig konjunktivitis:

  • Røde øjne
  • Irritation, hævelse af vævet
  • Udflåd fra øjnene

Er infektionen resultat af at have modtaget analsex, kan det medføre følgende symptomer:

  • Smerter
  • Irritation af anus
  • Udflåd fra rektum

 

Komplikationer/Følgesygdomme ved klamydia hos mænd

Ubehandlet klamydia hos mænd eller ukorrekt behandlet klamydia kan medføre følgende komplikationer hos mænd:

  • Epidimymit og orkit
  • Reaktiv gigt

Nærmere information omkring de mulige komplikationer ved ubehandlet klamydia kan findes på vores informationsside.

 

Behandling af klamydia hos mænd

En klamydiainfektion kan, når der er tydelige symptomer eller et positivt testresultat, let behandles med antibiotika. Typisk består behandlingen af en høj dosis azithromycin (2 x 500mg som en enkeltdosis). Efter at have taget pillerne forsvinder symptomer typisk i løbet af et par dage.

Sidste gennemgang:  06-10-2017