Det er ikke altid let at vide om man har en seksuelt overført infektion eller ej. Dette er hovedsageligt fordi at mange slet ikke oplever symptomer i forbindelse med en infektion på trods af at der er bakterier, vira eller parasitter til stede i kroppen. Når det så er sagt; hvis du mener at have en infektion efter ubeskyttet samleje med en som måske har fået en kønssygdom andetsteds, så bør du blive testet.

Test i klinik eller hjemmetest?

At blive testet for kønssygdomme kan for nogen være en uoverkommelig opgave, men det behøver det ikke at være. Der findes flere mulige løsninger der gør det nemmere at finde ud af om du har en kønssygdom.

Alle sexsygdomme er nemme at teste for eller diagnosticere gennem undersøgelse. Den mest traditionelle metode er at bestille en tid hos egen læge eller gå til sin lokale klinik for kønssygdomme.

Der findes dog lettere og mere diskrete muligheder i form af hjemmetests.

Diagnostisk teknologi har udviklet sig til et punkt hvor patienter kan foretage testen derhjemme, ved at sende en urinprøve med posten til et klinisk laboratorie for nærmere undersøgelse eller tage en hjemmetest der giver svar efter 15 minutter.

Hjemmetest for kønssygdom

Ved brug af hjemmetest for kønssygdom findes der typisk to typer: Priktest (blod) eller svap test (podning).

Priktest er med en lille lancette, som er en engangsnål der prikker hul på huden. Her efter ''suger'' man en lille dråbe blod op med en micro pipette, og blander det med fortyningsmiddel. Denne masse komme herefter ned i en testkasette der viser et resultat efter 15 minutter. Det er nemt at udfører testen, og de er meget præcise. 

Disse test er typisk: HIV og herpes 

Svap testen er en podnings test, hvor man skal pode fra skeden, urinrøret eller fra anus med en vatpind. Hefterefter røres vatpinden rundt i forskellige væsker og fortydningsmidler, i et par minutter. Tilslut presses væsken fra vatpinden ned i en lille flaske hvorfra der dryppes 2-3 dråber af væsken ned i en testkassette der viser et resultat efter 15 minutter. 

Testkassetten kan ikke genbruges eller vise resultatet efter ca. 20-30 minutter, derfor er det vigtigt at tage et billede af den, for dokumentation hvis den er positivt. 

Disse test er typisk: Klamydia, Syfilis og Gonoré

Find klinik for kønssygdomme

Klinikker for kønssygdomme findes overalt i landet, hos nogen af dem kan du bestille tid, men de fleste klinikker er såkaldte "walk-in", hvor du blot dukker op på dagen.

Konsultationen består typisk af en samtale med en læge eller sygeplejerske om dine symptomer (hvis nogen) samt en snak om din seksuelle historie. Afhængigt af samtalen efterfølges denne typisk af en fysisk undersøgelse af kønsdelene, hvor der typisk tages en eller flere prøver.

Prøverne kan være i form af urin, blod og for kvinder podning af skeden eller livmoderhalsen.

  1. Blodprøver bruges typisk til at teste for HIV og syfilis.
  2. Urinprøver bruges til at teste for klamydia, trikomonas skedekatar (TV) samt gonoré hos mænd.
  3. Podning bruges til test for klamydia, gonoré, TV og herpes.
  4. Kønsvorter diagnosticeres typisk ved undersøgelse.

Visse resultater er klar allerede på dagen, men andre kan tage op til to uger før de er klar.

Du modtager typisk svar direkte fra klinikken såfremt en test viser sig at være positiv, hvor du også vil blive vejledt om opfølgning på resultaterne samt behandlingsmuligheder.

Hvor præcise er tests for kønssygdomme?

Laboratorietest

I vores urin udskildes bl.a. affaldsstoffer, hormoner og bakterier, og ved mistanke om kønssygdomme skal bakterierne dyrkes frem fra urinprøven, hvilket også er grunden til at det kan tage et par dage at få svar. 

Bakteriedyrkning er den test metode der læner sig tættest op mod at være 100% præcis, men den har sine begrænsinger mht. at det kan tage mange dage at dyrke bakterierne frem, og at alle bakterie kræver forskellige groforhold. 

Når en urinprøve sendes til dyrkningen hos vores samarbejdslaboratorium, tager de prøven og spreder den ud på en agarplade - det er en rund plade, med en 2-3 cm. kant hvor der er fordelt agar på (Agar er en gele udvundet af tang og bruges til at give bakterien nærring så den kan vokse). 

Når pladen er klar, sættes den i en varmeskab ved ca. 35 grader, så bakterien har de korrekte forhold til at udvikle sig.

Efter 24-48 timer vil laboratoriet kunne se om der er vækst af bakterier. Er der det, kan de så undersøge hvilken bakterie det er og om den er resistent overfor antibiotika. 

Hjemmetest

Testkasetten der bruges ved en hjemmetest, testet op mod information fra klinikker for kønssygdomme og ved at bruge enten PCR metoden (det er også den der bruges hos Statens serum institut) eller EIA metoden (også kaldet ELIAS). 

PCR står for Polymerase Chain Reaction som på dansk betyder polymerasekædereaktion. Det er en følsom genteknologisk testmetode der kan identificere tilstedeværelsen af en bakterie.  Hvis en prøve indeholder dele af en bakterien, bruges PCR til at fremstille mange identiske kopier af disse unikke dele, så de derefter kan bruges til at bestemme, stor sandsynlighed, om det er kønssygdom eller ej. Når man har alle de identiske kopier af bakteriedelene, ledes en elektrisk strøm igennem dem, som for dem til at danne en DNA ''stige'', denne stige sammenlignes herefter med hvordan bakteriens DNA normalt ser ud. Er de identiske eller meget sammenlignelige, er der tale om tilstedeværelse af kønssygdomme.

EIA medtoden virker ved at der i testkassetten er specifikke antigen, der er relateret til den kønssygdom, som du tester for.
Hvis dit blod indeholder antistoffer mod antigenet, vil de to binde sig sammen og dette viser tilstedeværelsen af en infektion.

Det betyder at en hjemmetest fra Treated.com, Danmark er fra 93.1% til 100% nøgagtig

Positiv test - hvad nu?

Hvad hvis dine resultater kommer tilbage og bekræfter at du har en kønssygdom? Først og fremmest bør du ikke gå i panik. Der findes en række behandlingsmuligheder afhængigt af hvilken sexsygdom du har fået konstateret. Det er vigtigt at du kontakter tidligere seksuelle partnere og orienterer dem om, at også de bør testes, således at de ikke spreder infektionen yderligere.

Jo før du fortæller dem, jo bedre. Det giver mulighed for at arrangere deres egen test og få eventuel behandling hurtigst muligt. Til tider kan klinikken hjælpe med denne opgave.

  1. Husk på at ikke alle seksuelt overførte infektioner giver symptomer; bliv testet selvom du ikke har symptomer, hvis du mener at du har været udsat for smittefare, eller får besked om at en af dine partnere har haft en kønssygdom.
  2. For at undgå yderligere kønssygdomme, er det vigtigt at du sørger for at have sikker sex. Tryk her for at læse mere om hvorledes du kan beskytte dig mod kønssygdomme.
  3. Er du seksuelt aktiv og under 25 år bør du testes for kønssygdomme én gang årligt samt ved skift af partner.

Mens du venter på testresultaterne

Uanset om du har symptomer eller hvad der end måtte være årsagen til at du har taget en test, så husk at bruge kondomer, så du:

  • undgår at sprede sygdommen
  • og ikke anskaffer dig en ny kønssygdom
  • hav ikke sex før du har en negativ test i hånden

 

Sidste gennemgang:  28-11-2019