Medicin kommer i et væld af forskellige udformninger, som alle sammen bruges til behandlinger flere steder på og i kroppen. Nogle lægemidler kommer i tablet form mens andre kommer som skum. Nogle lægemidler kommer som kapsel, andre kommer som piller med en delekærve og nogle uden. Det er altså ikke altid helt let at forstå hvad og hvorfor, men der er gode forklaring på alle lægemidlers form - men den primære grund til, at lægemidler kommer i forskellige former, er simpelthen fordi:

Medicin skal virke på forskellige måder og skal derfor fremstilles forskelligt.

Nogle medikamenter skal virker så hurtigt som muligt, og er derfor produceret på en måde så de opløses hurtigere. Ligesom noget medicin fremstilles til at opløses og virker langsomt over længere tid (ofte refereres disse typer til som depot lægemidler). Og medicinen som bruges/give lige dér, hvor problemet er kaldes, lokal behandling, men medicin som skal føres rundt i blodet kaldes, systemisk behandling.

Forskellig lægemiddelform

Oral medicin: medicin du får gennem munden, luftvejene eller optager i mundhulen

Størstedelen af alt medicin der produceres og bruges, tages gennem munden i fast form - altså som pille, tablet eller kapsel. Men derudover er der altså også:

  1. Pulver.
  2. brusetablet (opløses i kontakt med væske fx i et glas vand).
  3. smeltetabletter/Resoribletter (opløses langsomt på tungen f.eks. Levitra mod impotens).
  4. granulat (pulver, som kan drysses på mad eller opløses i vand f.eks. Dioralyte mod diarré).
  5. flydende form som dråber/miksturer (orale opløsninger/sirup f.eks. Medicin mod trøske).

Piller, kapsler og tabletter: hvad er forskellen?

Før i tiden var piller et udtryk for et lægemiddel der var doseret og støbt i en rund/oval over sukkerovertrukket form og tabletter var presset sammen i en flad form af pulver. I dag skelner man ikke på samme måde mellem disse to udtryk i daglig tale, og de bruges sammenligneligt.

Kapsler er et udtryk for en blød skál med pulver indeni. Den opløses på en anden måde en piller/tabletter. Nogle tabletter er designet til ikke at blive opløst af mavesyre, men først i tarmene (Enterotabletter), lige så vel som nogle tabletter fremstilles med en sukkerfilm rundt om, således at de opløses ekstremt hurtigt. Det handler i bund og grund om hvor hurtigt man ønsker at de aktive ingredienser skal optages i blodet og give en virkning og i hvor kraftig form.  

Delekærv

Nogle tabeletter/piller kan have en delekærve (linje der markere midten af pillen). En delekærv kan fremstå på tre forskellige måder og betyde to forskellige ting:

  • En almindelig delekærv, kan dele en pille i 2 doser, så der er til to gange.
  • En tryk-delekærv kan dele pillen, ved et let tryk, således at den er nemmere at synke.
  • En kryds-delekræv kan dele en tablet i enten 4 doser eller i fire dele så den er nemmere at synke.

Det er vigtig at forstå at der er stor forskel på om en pille kan deles i flere doser eller i flere dele - det er ikke det samme, og alle tabletter kan du ikke blot dele i flere doser fordi de har en delekærv. Altid forhør dig hos din læge eller apotek, hvis du er i tvivl.

Medicin som optages gennem luftvejene, altså lunger eller næse, kan være lægemidler som næsespray, en inhalator mod allergi eller en inhalator mod KOL. Det kan optage gennem slimhinderne i næsen eller i lungerne.

Medicin til brug i mundhulen er lægemidler som ikke skal synkes, med optaget i slimhinderen i munden, for at virker enten lokalt eller i hele kroppen. Mundslimhinden optager lægemiddelstoffer ekstremt hurtigt, således at virkningen kommer hurtigere. Det er typisk i form af:

  1. Sugetabletter.
  2. mundskyllevæske.
  3. Resoribletter/smeltetabletter (f.eks behandling mod migræne).
  4. medicinsk tyggegummi.
  5. Spray.

Ekstern Medicin: Medicin du bruger på huden

Medicin til brug direkte på huden, er 9 ud af 10 gange til lokalbehandling direkte på skindet eller i det underliggende væv. Det bruges til lægemidler mod bl.a. Behandling mod fodsvamp eller eksem.

Det kan typisk være i form af:

  1. Kutanopløsning (f.eks. Medicin mod psoriasis i hovedbunden)
  2. Skum (f.eks. Rektal mod hæmorider).
  3. Creme (f.eks. Mod dermatitis).
  4. Salve (f.eks. Mod stafylokokker i næsen)
  5. Spray.
  6. Pasta.
  7. Gel (f.eks. Differine mod akne).
  8. pudder.
  9. Plaster (f.eks. Behandling mod køresyge).

Dog er depotplastre en undtagelse, fordi de sættes på huden, og fungere som systemisk behandling der løbende frigiver de aktive ingredienser. Det er f.eks. Sådan med p-plaster.

Gel, creme og salve: hvad er forskellen?

Den store forskel er at salve typisk er oliebaseret, hvor gel og creme er vandbaseret. Selvom en creme kan indeholde olie, er det altid i meget mindre mængder end en salve.

Dette har stor betydning for hvordan produktet absorbers på vores hud. Ved påsmøring suger salve ind og efterlader overfladen glat og olieagtigt, for ikke forhindre udefrakommende faktorer i at få huden til at tørre ud. Creme og gel absorberes meget mere fuldstændig og fugter huden indefra. Begge produkter efterlader en minimal olieagtig overflade.

Intern medicin: Medicin du bruger i endetarmen, skeden eller øjne/øre

Rektal medicin som bruges i endetarmen kan enten være direkte i form af stikpiller/suppositorier, eller lokalt omkring endetarmen i form af skum eller creme f.eks. Proctosedyl.

Medicin til brug i endetarmen er ikke kun til lokal behandling, men kan også bruge f.eks. Ved migræneanfald hvor man typisk kaster op men har har brug for akut behandling, men ikke kan tage det oralt.  

Medicin til brug i skeden er oftest lokalbehandling i form af creme, stikpiller, kapsler, skum eller gel som f.eks. Behandling til skedesvamp. Men der findes også systemisk behandling mod infektioner i skeden såsom Bakteriel vaginose der kommer i tablet form.

Derudover eksistere der nogle særlige typer for præventions til at indsætte i skeden eller livmoderen, hhv. P-ring/nuvaring og spiral. P-ring frigiver langsomt hormoner, spiralen frigiver kobber - begge dele forhindrer graviditet.

Medicin til brug i øjne eller ører fremstilles kun til lokal behandling.

Det fås i form af:

  1. Dråber/væske.
  2. Gel.
  3. Salve.
  4. Skum.

Husk at hvis du bruger kontaktlinser, skal du altid fortælle det til lægen, inden du påbegynder behandling af infektion i øjnene. Lægemidler mod f.eks. Øjenbetændelse og kontaktlinser kan være en dårlig kombi.  

Medicin til indsprøjtning

Medicin til indsprøjtning falder lidt uden for kategori, da det er noget lidt mere særligt. Det kan både være lokalbehandling og systemisk behandling, og kan typisk indsprøjtes i:

  1. en blodåre.
  2. en muskel (f.eks. Caverject mod impotens).
  3. under huden(f.eks. Saxenda til vægttab).
  4. Ryggraden.
Sidste gennemgang:  24-06-2019