Lægevagten

Haster det? Lægevagt, skadestue og akutklinik

Har du brug for hjælp nu og her, eller er der sket en alvorlig ulykke, skal du ringe 1-1-2. Er du blevet akut syg eller kommet til skade og har brug for at komme på skadestuen, afhænger hvad det næste du skal gøre af, hvilken region du bor i.

På hverdage mellem 8:00 og 16:00 skal du kontakte din egen læge. Har du brug for hjælp uden for dette tidsrum kan du se hvad du skal gøre, ved at vælge din region herunder:

  1. Region Hovedstaden
  2. Region Midtjylland
  3. Region Nordjylland
  4. Region Sjælland
  5. Region Syddanmark

Har du indtaget noget giftigt?

Kontakt da i stedet Giftlinjen på 82 12 12 12. Giftlinjen er landsdækkende og har åbent døgnet rundt, du bliver sat i direkte kontakt med en specialist, som kan rådgive om hvad det næste du skal gøre er. Giftlinjen kan også hjælpe ved bid, stik, ætsende væsker mm.

Det kan du IKKE bruge lægevagten til

Lægevagten bør ikke bruges til fornyelse af receptpligtig medicin såsom P-piller eller anden prævention, der ikke livsnødvendigt. Kontrollér din medicin jævnligt. Har du brug for P-piller eller nødprævention kan dette bestilles her hos Treated.com.

Lægevagten er ikke til at få recept på sovemidler eller stærk smertestillende medicin. Du kan blive konsulteret online her hos Treated.com, og få en praktiserende læges vurdering af hvorvidt sovemedicin er det rigtige for dig.

Du kan ikke ringe til lægevagten for at stille spørgsmål om håndkøbsmedicin. Kontakt i stedet din egen læge eller apotekeren i åbningstiden.

Få informationen som App

Danmarks nationale Akuthjælp-app er udviklet i et samarbejde blandt regionerne, og giver dig hurtig og let adgang til information om samtlige skadestuer, akutmodtagelser, skadeklinikker mm. i Danmark. Appen giver mulighed for at ringe direkte op til lægevagten og finde åbningstider for dit lokale apotek. Har du akut brug for tandlæge, kiropraktor eller psykiatrisk hjælp, hjælper appen dig også med dette.

Download Akuthjælp app til iPhone her

Download Akuthjælp app til Android her

 

  • Praktiserende læger
  • Dag-til-dag levering
  • Sikker betaling

Region Hovedstaden

Aften/nat (mellem 16:00 og 8:00), weekend samt helligdage: 1813 - Akuttefonen

Hverdage mellem 8:00 og 16:00: Kontakt egen læge.

Akuttelefonen fortæller dig hvor og hvornår du kan møde op på skadestuen til behandling.

Husk at have CPR-nummer på den syge klar når du ringer op.

Akuttelefonen kan modtage billeder sendt til 1813, personalet fortæller dig i telefonen hvad du skal gøre - husk at ringe først.

Tryk her for at læse mere om akut hjælp i Region H

Region Midtjylland

Aften/nat (mellem 16:00 og 8:00), weekend samt helligdage: 70 11 31 31 - Lægevagten

Hverdage mellem 8:00 og 16:00: Kontakt egen læge.

Lægevagten vil typisk bede dig blive konsulteret på et af de 13 konsultationssteder i regionen, du står selv for transport til og fra konsultationen. Herudover kan konsultation ske på hospitalerne i Tarm, Ringkøbing, Lemvig og Grenaa på bestemte tidspunkter.

Husk at have CPR-nummer på den syge klar når du ringer op.

Bor du på Anholt eller Endelave er det ø-lægen der yder akuthjælp.

Tryk her for at læse mere om akut hjælp i Region Midtjylland

Region Nordjylland

Aften/nat (mellem 16:00 og 8:00), weekend samt helligdage: 70 150 300 - Lægevagten

Hverdage mellem 8:00 og 16:00: Kontakt egen læge.

Vurderer lægevagten at du skal på skadestuen efter rådgivning i telefonen, får du af vide hvor og hvornår du kan møde op, for at modtage den rigtige behandling. Akutmodtagelserne lægger i Aalborg, Thisted, Hjørring, Farsø og Hobro. Bemærk at Hobro kun har åbent alle dage mellem 8:00 og 22:00.

Husk at have CPR-nummer på den syge klar når du ringer op.

Tryk her for at læse mere om akut hjælp i Region Nordjylland

Region Sjælland

Aften/nat (mellem 16:00 og 8:00), weekend samt helligdage: 70 15 07 00 - Akuttelefonen

Hverdage mellem 8:00 og 16:00: Kontakt egen læge.

Vurderer lægevagten at du skal på skadestuen efter rådgivning i telefonen, får du af vide hvor og hvornår du kan møde op, for at modtage den rigtige behandling.

Døgnåbne akutmodtagelser ligger i Slagelse, Roskilde, Næstved, Nykøbing F., Køge og Holbæk.

Akutafdelinger med begrænsede åbningstider kan findes i Odshered, Nakskov og Kalundborg.

Husk at have Sundhedskort (Sygesikringsbevis) på den syge klar når du ringer op.

Tryk her for at læse mere om akut hjælp i Region Sjælland

Region Syddanmark

Aften/nat (mellem 16:00 og 8:00), weekend samt helligdage: 7011 0707 - Regionslægevagten

Lægevagten på Ærø kan kontaktes på telefon 6352 3090

Hverdage mellem 8:00 og 16:00: Kontakt egen læge.

Ring før du tager afsted, du kan dog frit vælge hvilken skadestue du helst vil benytte. På regionens hjemmeside kan du se den aktuelle ventetid på de forskellige klinikker, samt hvor de er placeret, og om de har åbent lige nu.

Husk at have CPR-nummer på dig selv eller den syge klar når du ringer op, du vil blive bedt om at indtaste CPR-nummeret på telefonen i ventetiden.

Tryk her for at læse mere om akut hjælp i Region Syddanmark

Læs videreSkjul